CUBGR

110 og fagfolk? Det mener i hvert fald en række samtidskunstnere,
hvis kunstværker ikke mindst består i at involvere andre
mennesker i deres arbejde og lade dem have reel indflydelse på
udformningen – eller valget – af de fysiske genstande, der
kommer ud af samarbejdet.
Superobjekter
Den socialt og politisk bevidste kunst fik fornyet energi og
nye virkemåder i 1990’erne, og den franske kunstteoretiker
Nicolas Bourriaud døbte i 1998 tendensen ’relationel æstetik’.
15 Begrebet dækker over en kunstnerisk strategi, der præcis
som navnet siger, handler om æstetik som relation mellem
mennesker, mellem værk, beskuer og kunstner. Det vil sige
kunst som handling og involvering fremfor kunst som objekter,
der kan købes og sælges som alle andre ting.
Den danske kunstner Jens Haanings arbejde har således fokus
på at fremkalde eller fremstille mellemmenneskelige relationer.
Hans politisk bevidste værker finder ofte sted i det offentlige
rum og tæller blandt andre Arabic Jokes (1996), der oprindeligt
var en plakatkampagne på Vesterbro i København.
Plakaten viser tre vittigheder skrevet på arabisk samt et foto
af en topløs side 9-pige fra Ekstra Bladet. Teksten var dermed
henvendt til områdets arabiske beboere, mens billedet refererede
til porno- og sexindustrien på Vesterbro. Sammenstødet
imellem arabiske ord og vovet vestligt billede bliver en foruroligende
’sampling’ af besværlig sameksistens, hvor den ene
ikke forstår, hvad der får den anden til at grine. Også kunstneren
Lise Harlev har brugt plakater til at stille spørgsmål om
(national) identitet, og hendes lækkert designede udsagn har
også været sat op på husmure og standere i det offentlige rum.
Med plakatserien Where people don’t know you (2006) spurgte
Harlev blandt andet: ”Did you travel here to get to know the
people or to be where people don’t know you?”
I 2012 blev det store rekreative område Superkilen på Nørrebro
i København indviet. Den 30.000 kvadratmeter store
bypark er inddelt i tre zoner – en rød, en sort og en grøn – og
spækket med muligheder for at dyrke sport, lege, høre musik,
drive bazar og slappe af. Superkilen er udtænkt i et samarbejde
mellem kunstnergruppen Superflex, arkitektfirmaet Bjarke
Ingels Group og landskabsarkitekterne Topotek 1. Hensigten
med projektet har eksplicit været at forbedre og forskønne det
multikulturelle og stedvis socialt belastede boligkvarter
omkring Mimersgade. Det har været en pointe, at udformningen
af Superkilen skulle afspejle de mennesker, der bor i
kvarteret, herunder de mange nationaliteter, de repræsenterer.
Ikke mindst Superflex har arbejdet med at involvere beboerne
i udformningen af kilen ved at bede dem foreslå byrumsinventar
fra deres hjemlande eller lande, de har rejst til, og som
betyder noget særligt for netop dem. Derfor er 121 objekter –
bænke, legetøj, træer, en boksering, et kæmpe musikanlæg og
meget mere – udvalgt af områdets beboere og nøje kopieret
eller hentet til Nørrebro fra mere end 50 forskellige lande. En
række beboere rejste endog sammen med kunstnerne til både
Spanien, USA og Thailand blandt andre steder for at finde det
helt rigtige udstyr. Rejserne er dokumenteret og kan ses på
Superkilens app, der også giver adgang til en lille historie om
hver enkelt indsamlet genstand i parken. 16