CUBGR

226 Bjørn Nørgaards skulptur, en glasoverdækning på en cirkulær
ø omgivet af en vandkanal, er placeret, hvor Ørestads Boulevard
og Vejlands Allé krydser hinanden. Placeringen ligger på
kanten af det planlagte Amager Fælled-kvarter, og det bliver
interessant at se, om dette kunstværk kan få indflydelse på
struktur og indhold i kvarteret. Det er en oplagt mulighed, da
der i dag ikke findes andre forudsætninger end kunstværket
og samspillet med fælleden.
Hein Heinsens skulptur, en otte meter høj bronzeskulptur,
placeret yderst mod syd i Ørestaden på en stor, tom plads, var
dette områdes første ’bygværk’ og stod i lang tid alene. Da det
første byggeri af Vilhelm Lauritzen kom på tegnebrættet,
ændrede man planerne således, at skulpturen kom til at stå i
aksen af et gangforløb. Kunsten påvirkede med andre ord
byen.
Man må konstatere, at Kunsten før byen har haft minimal indflydelse
på en dynamisk byudvikling. Per Kirkeby, en overhaling
i nødsporet; Bjørn Nørgaard, en ukendt mulighed; Hein
Heinsen, en ændring af et stiforløb. Dette skyldes for størstedelens
vedkommende, at Ørestadsbyen, i hvert fald på dette
tidlige tidspunkt, var fastlåst i et udynamisk byplanmæssigt
slutprodukt. Dette syn er nu under forand ring, og i flere kvarterer
har man besluttet at bygge by med byrummet som det,
husene skal danne ramme omkring, altså en rigtig by.
Vi må begynde med de fælles, sociale rum og slutte med
husene.
Og hvorfor så ikke begynde med kunsten?
Kunsten, rummet, tiden, husene, helheden, byen.
Byen som kunstværk.
Kunstprojektet Vestled ved Hvide Sande
Tilbage til Vestled. Stedet er særligt, beliggende i udkanten
af Hvide Sande by, på klitten ud til et mægtigt hav, og på en
strand, hvor der til stadighed bliver oppumpet sand for at
holde havneindløbet frit. Kunstværket befinder sig på den del,
der vender mod havet, sikret mod en storm af en vis størrelse.
Kommer der en orkan, der varer over tre dage med en vindretning
fra nordvest, vil alt blive tilintetgjort. Og det blæser.
Stedet er i stadig forvandling.
Processen omkring tilblivelsen, modtagelsen og brugen af
kunstværket må betegnes som vellykket. I hvert fald set fra
min side af bordet. I udvælgelsen af kunstnere havde det daværende
Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum bestående af
Sys Hindsbo, Ingvar Cronhammar og Steen Høyer sammenbragt
en billedkunstner, en arkitekt og en landskabsarkitekt.
Kunstværket i Hvide Sande er således en kombination af et
skulpturværk – bronzeskulpturen, udarbejdet i et atelier og
færdiggjort på et støberi – og et regulært stykke anlægsarbejde.
Teglfladen, der lægger sig på klitten, skulle projekteres
og udbydes i licitation, der skulle udføres ingeniørmæssige
beregninger for stormsikring, søges om byggetilladelse og
meget andet. Med andre ord: Der skulle samarbejdes med
mange offentlige instanser, og der skulle informeres til borgerne
i Hvide Sande om projektet.