CUBGR

De lokale repræsentanter var begejstrede for Han, det nyvalgte
byråd i Helsingør ligeså, og kunstnerne kunne sætte produktionen
i gang.
Grus i maskineriet
Frem til, at kunstnernes skitseforslag til skulpturen blev præsenteret
offentligt, var Han-sagens forløb et skoleeksempel på
en klassisk og gnidningsfri kunstfondsproces. Derefter udviklede
den sig til en lærerig historie om, hvor mange forskellige
interesser, der er i spil, når kunsten bevæger sig udenfor
kunstinstitutionens trygge rum. Det er sjældent, at det går så
dramatisk for sig, som det blev tilfældet i Helsingør, men processen
viser alligevel en lidt forstørret udgave af de konflikter,
der potentielt lurer i alle kunstprojekter i offentlige rum. Særligt
når der, som tilfældet var med Kulturhavn Kronborg, er
mange interesser og samarbejdspartnere i spil.
Landskabsarkitekten, der stod for renoveringen af Kronborgs
slotsø og udvidelsen af havneområdet, sad ikke med i den styregruppe,
som Statens Kunstfond og kommunens repræsentanter
nedsatte, da projektet blev sat i gang. Årsagen var den
lidt indviklede, at landskabsarkitekten var ansat af Realdania,
der finansierede og stod for denne del af kulturhavnsprojektet,
som var et selvstændigt projekt i den samlede kulturhavnssatsning.
Han var derfor informeret om, at et kunstværk var
under udvikling til værftspladsen, men han var ikke med i
beslutningsprocessen omkring kunstnervalg.
Da han efter skitsefremlæggelsen blev præsenteret for skulpturen,
kom der grus i maskineriet i den ellers lydefri proces.
For landskabsarkitekten meldte ud, at han fandt Han malplaceret
i forhold til kulturhavnsprojektets intentioner om at
fremhæve og sikre Kronborg som kulturarvsmonument:
”Jeg kan ikke se, at det bibringer den store historie om Kronborg
noget specielt, at der kommer en parafrase over Den
lille havfrue”, som han udtalte til Helsingør Dagblad.
Realdania, hvis støtte til Kulturhavn Kronborg var på mere
end 200 millioner kroner, bakkede op om landskabsarkitekten
og lagde pres på kommunen for en alternativ placering af
Han. Beslutningstagerne bag havneomlægningen til Kulturhavn
Kronborg, hvor også kommunaldirektøren sad med ved
bordet, foreslog nu at sætte skulpturen på Kongekajen, der
ligger på den anden side af havnebassinet i yderkanten af det
store havneområde.
Den lokalitet var kommunaldirektørens chefer, borgmesteren
og byrådspolitikerne dog ikke begejstrede for, og de forsvarede
skulpturens placering på molen foran Kulturværftet.
Dermed var der gået intern kommunal konflikt og politisk
slagsmål i sagen.
Kunstnerne tog stridighederne med ro og var åbne overfor
forhandlinger, så længe skulpturen fortsat stod i nærheden af
Kulturværftet og vandet og dermed bibeholdt sit stedsspecifikke
indhold. Det viste sig dog hurtigt, at landskabsarkitekten
ønskede skulpturen placeret så langt op ad Kongekajen og
dermed så tæt på byen, at Han for kunstnerne ville miste sin
betydning i havneområdet og få et andet indhold end tiltænkt.
27