CUBGR

40 Et forenklet ansigt med fine, regelmæssige træk. Armene
strakt ud til hver side, en spændstig, symmetrisk krop. En
mand, nøgen og blottet. Kroppen danner en korsform, der
mimer det store kors, den hænger på. Astrid Noacks Det korsfæstede
menneske fra 1943-45 hænger i Løgumkloster Refugium.
Et korsfæstet menneske – ikke en ophøjet, guddommelig
frelser. I forbindelse med skitsearbejdet i 1941 nedtonede
kunstneren det religiøse indhold: ”Det er en mand i almindelighed,
jeg laver”, skrev hun i et brev til et svensk vennepar.
Astrid Noack voksede op i en kristen familie, men da hendes
lille søn i 1923 døde af mæslinger blot halvandet år gammel,
mistede hun troen. Hvordan løser man som ateist opgaven at
skabe et krucifiks – et af de mest symboltunge og gentagne
motiver i kunstens historie? Noack tog udgangspunkt i det
menneskelige. Hun har hverken afbildet Jesus som overjordisk
guddom eller fremstillet hans lidelse. Der er ingen tornekrone,
ingen blødende sår. Han er ikke udmagret, hovedet
hænger ikke slapt ned. Kroppen er ikke forvredet i smerte.
Tværtimod. Med oprejst pande ser han frem for sig; kroppen
er strunk og udstrakt. Noack har fremstillet Jesus som et
stærkt, sejrende menneske. Hans unge, næsten drengede krop
er uden dramatik spændt ud på korset. Selvom han er fuldstændig
blottet, udtrykker han værdighed. Noack har givetvis
fundet inspiration i nogle af de tidligste kristne krucifikser,
hvor Jesus fremstilles med rank ryg og kongekrone, som en
værdig afløser for de gamle nordiske guder.
Krucifikset var oprindeligt en bestillingsopgave fra Københavns
biskop. Han ville opstille et vejkrucifiks i Sønderjylland
til minde om de soldater, der faldt i kamp mod de tyske tropper
d. 9. april 1940. Forarbejdet til værket, en stor gipsmodel,
blev imidlertid forkastet. Man kunne ikke vise Jesus nøgen, og
kunstneren afslog at tildække ham med et lændeklæde.
”Kunstværket er færdigt, det bliver ikke anderledes”, fastslog
hun. Hun skar efterfølgende krucifikset i træ som planlagt og
solgte det til en svensk kunstsamler. Først mange år senere, i
1965, endte værket mere eller mindre tilfældigt på Løgumkloster
Refugium, doneret af Statens Kunstfond efter forslag
fra den forhenværende kulturminister Julius Bomholt.
Astrid Noack søgte ikke det tidstypiske. Hun interesserede sig
ikke for at tilpasse sine værker til de skiftende kunsthistoriske
tendenser. Som de fleste andre af hendes skulpturer er også
Det korsfæstede menneske karakteriseret ved den markante stilisering.
I manuskriptet til et radioforedrag fra 1948 beskriver
hun, hvordan ”formen maa fornemmes inde fra Skulpturens
Kerne og føres udad i en stram Spænding”. Noack byggede
sine skulpturkroppe op omkring næsten usynlige forskydninger
og vrid. På Det korsfæstede menneske er hovedet let
drejet og det ene ben lidt mere bøjet end det andet. Bittesmå
detaljer, der giver figuren liv.