01.11.2014 Views

CUBGR

CUBGR

CUBGR

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

40 Et forenklet ansigt med fine, regelmæssige træk. Armene

strakt ud til hver side, en spændstig, symmetrisk krop. En

mand, nøgen og blottet. Kroppen danner en korsform, der

mimer det store kors, den hænger på. Astrid Noacks Det korsfæstede

menneske fra 1943-45 hænger i Løgumkloster Refugium.

Et korsfæstet menneske – ikke en ophøjet, guddommelig

frelser. I forbindelse med skitsearbejdet i 1941 nedtonede

kunstneren det religiøse indhold: ”Det er en mand i almindelighed,

jeg laver”, skrev hun i et brev til et svensk vennepar.

Astrid Noack voksede op i en kristen familie, men da hendes

lille søn i 1923 døde af mæslinger blot halvandet år gammel,

mistede hun troen. Hvordan løser man som ateist opgaven at

skabe et krucifiks – et af de mest symboltunge og gentagne

motiver i kunstens historie? Noack tog udgangspunkt i det

menneskelige. Hun har hverken afbildet Jesus som overjordisk

guddom eller fremstillet hans lidelse. Der er ingen tornekrone,

ingen blødende sår. Han er ikke udmagret, hovedet

hænger ikke slapt ned. Kroppen er ikke forvredet i smerte.

Tværtimod. Med oprejst pande ser han frem for sig; kroppen

er strunk og udstrakt. Noack har fremstillet Jesus som et

stærkt, sejrende menneske. Hans unge, næsten drengede krop

er uden dramatik spændt ud på korset. Selvom han er fuldstændig

blottet, udtrykker han værdighed. Noack har givetvis

fundet inspiration i nogle af de tidligste kristne krucifikser,

hvor Jesus fremstilles med rank ryg og kongekrone, som en

værdig afløser for de gamle nordiske guder.

Krucifikset var oprindeligt en bestillingsopgave fra Københavns

biskop. Han ville opstille et vejkrucifiks i Sønderjylland

til minde om de soldater, der faldt i kamp mod de tyske tropper

d. 9. april 1940. Forarbejdet til værket, en stor gipsmodel,

blev imidlertid forkastet. Man kunne ikke vise Jesus nøgen, og

kunstneren afslog at tildække ham med et lændeklæde.

”Kunstværket er færdigt, det bliver ikke anderledes”, fastslog

hun. Hun skar efterfølgende krucifikset i træ som planlagt og

solgte det til en svensk kunstsamler. Først mange år senere, i

1965, endte værket mere eller mindre tilfældigt på Løgumkloster

Refugium, doneret af Statens Kunstfond efter forslag

fra den forhenværende kulturminister Julius Bomholt.

Astrid Noack søgte ikke det tidstypiske. Hun interesserede sig

ikke for at tilpasse sine værker til de skiftende kunsthistoriske

tendenser. Som de fleste andre af hendes skulpturer er også

Det korsfæstede menneske karakteriseret ved den markante stilisering.

I manuskriptet til et radioforedrag fra 1948 beskriver

hun, hvordan ”formen maa fornemmes inde fra Skulpturens

Kerne og føres udad i en stram Spænding”. Noack byggede

sine skulpturkroppe op omkring næsten usynlige forskydninger

og vrid. På Det korsfæstede menneske er hovedet let

drejet og det ene ben lidt mere bøjet end det andet. Bittesmå

detaljer, der giver figuren liv.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!