ModelprograM for daginstitutioner - JJW Arkitekter

More documents

Recommendations

Info

MODELPROGRAM FOR DAGINSTITUTIONER JANUAR 2010 8.4 isolationsstuen 8.4 isolationsstuen I perioden fra lige før anden verdenskrig og frem over 50’erne til starten af 60’erne var det videnskabeligt funderede sundhedsfremmende blik på barnet og på indretningen i centrum. Signalværdien var hentet fra hospitalet. Børnene var opdelt i vuggebørn, kravlebørn og småbørn 16 . 1 Vuggebørn var børn, der endnu ikke kunne kravle. Ordet vuggestue var helt bogstaveligt talt en stue med rækker af vugger eller tremmesenge til de helt små børn. Vi skal ”helt op til 1970’erne, før vuggestuebørnene bliver taget op af tremmesengene og får et liv med aktivitet og bevægelse ” 172 . Når børnene kunne kravle, blev de overført til stuen for kravle-børn. Kravlestuen kunne i sin indretning minde om vuggestuen blot med kravlegårde frem for vugger. Opdelingen af børn tog ikke udgangspunkt i deres alder, men i deres motoriske færdigheder 183 . På indretningsskitser over stuer til småbørn er der ikke tegnet møbler til placering af børnene. Småbørnsstuerne har i sin indretning mindet mere om det, vi kender som en børnehavestue i dag. En nuværende mormor - Sussi - fortæller om sin tid i Bondebyens Børnehave, hvor hun gik i midten af 1950’erne. ”I midten af forrige århundrede skulle børn ses, men ikke høres. Det var kæft, trit og retning, og gjorde man ikke hvad der blev sagt, blev man sat i skammekrogen. Der stod Sussi tit. ”Jeg var et frækt barn, for jeg rev de andre børn. Jeg husker, jeg fik nogle lange manchetter på armene, så jeg ikke kunne bøje dem” fortæller Sussi” 19 . 4 De lange manchetter er et symbol på, hvordan man gik rationelt til værks, hvis der var praktiske udfordringer i forhold til børnenes adfærd og velvære. Formålet var at huse børn på en måde, hvor der var ro, regelmæssighed og renlighed, såvel som rigeligt med lys og frisk luft 20 . 5 Daginstitutionens indretning skulle godkendes i Socialministeriet inden byggeriet blev igangsat. For at lette godkendelsesproceduren havde ministeriets rådgivende arkitekt Thomas Havning udarbejdet et sæt mønstertegninger, der angav institutionens forventede eller tilrådelige grundgreb. Stuerne lå på rad og række forbundet af en midterkorridor med fællesfaciliteter som køkken, kontor, toiletter og depot vendt mod nord. Stuerne var sydvendte, så der kom godt med lys ind 21 . 6 16 Ibid, s. 16 17 Rantorp, (2009), s. 1 18 Conninck-Smith, Ning de, (1995), s. 16 19 Cour, (2005), s. 6 20 Conninck-Smith, Ning de, (2005), s. 80 21 Conninck-Smith, Ning de, (1995), s. 17 Øverst: Vuggestuepersonale ved puslebord. Nederst: Vuggestue. Begge billeder er fra fabriksbørnehaven ved Jakob Holms Rebslageri, der lå hvor Amagercenteret ligger i dag. Jacob Holms Minde, (2009) 92
MODELPROGRAM FOR DAGINSTITUTIONER JANUAR 2010 isolationsstuen 8.4 spørgsmål Skal en mindre gruppe børn kunne skilles ud og gives særlig opmærksomhed i institutionen? Original billedtekst. Isolationsstuen var angivet som standard på Havnings mønstertegninger. Isolationsstuen havde til formål at huse børn, der var sløje eller smitsomme og er et tidsbillede på den fremherskende tankegang i institutionsindretningen fra slutningen af 30’erne, gennem 50’erne og frem til 1963 22 , 7 hvor tankegangen afløstes af en ny type modelbørnehave. Hvilke pædagogiske værdier skal afspejles i indretningen af daginstitutionen? Hvordan indtænkes smitteveje i indretning og design af institutionen? Skal der være et særligt fokus på sundhed som pædagogisk tema i institutionen? København Almindelige Boligselskab, (1944), s. 39 I dag kender vi ikke muligheden for at have syge børn i daginstitutionen. De holdes hjemme i isolation hos mor, far eller bedsteforældre. I forhold til fremtidens børneinstitutioner giver historien om isolationsstuen anledning til at stille spørgsmål til, om der er andre funktioner, end dem vi kender i dag, som skal tænkes ind i nybygning, ombygning eller renovering af jeres daginstitution. Valg og prioriteringer af i dag vil have betydning for den måde, vi kan anvende daginstitutionerne i fremtiden. 22 Ibid, s. 81 Hvordan sikres optimale forhold der giver børnene lys, luft og masser af motion? Efter hvilke kriterier inddeles børn og medarbejdere i grupper? Skal børn grupperes efter deres forskellige færdigheder? Hvilke løsninger sikrer et godt indeklima og gode rengøringsvenlige løsninger? Er der funktioner i lokalområdet I ønsker at have et tæt samarbejde med, f.eks. lægehus, dagplejer, eller sundhedsplejerske? 93
Page 1 and 2:
MODELPROGRAM FOR DAGINSTITUTIONER J
Page 3 and 4:
forord MODELPROGRAM FOR DAGINSTITUT
Page 5 and 6:
indholdsfortegnelse MODELPROGRAM FO
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
kan være med til at præge stedet
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
hvad sker der? hvor foregår der? h
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
forældre MODELPROGRAM FOR DAGINSTI
Page 25 and 26:
fleksibilitet MODELPROGRAM FOR DAGI
Page 27 and 28:
fleksibilitet MODELPROGRAM FOR DAGI
Page 29 and 30:
sted STEMNING MODELPROGRAM FOR DAGI
Page 31 and 32:
stemninger og indretning MODELPROGR
Page 33 and 34:
stemninger og indretning MODELPROGR
Page 35 and 36:
adgang og aktiviteter MODELPROGRAM
Page 37 and 38:
adgang og aktiviteter MODELPROGRAM
Page 39 and 40:
Page 41 and 42: MODELPROGRAM FOR DAGINSTITUTIONER J
Page 43 and 44: samtidigt? Tilhører Bruges af Ande
Page 45 and 46: inde - ude MODELPROGRAM FOR DAGINST
Page 49 and 50: organisering af børn og facilitete
Page 51 and 52: organisering af børn og facilitete
Page 55 and 56: placering MODELPROGRAM FOR DAGINSTI
Page 73 and 74: pointoversigt MODELPROGRAM FOR DAGI
Page 75 and 76: anlæg MODELPROGRAM FOR DAGINSTITUT
Page 77 and 78: vedligehold og drift MODELPROGRAM F
Page 79 and 80: indeklima og fysisk arbejdsmiljø M
Page 81 and 82: indeklima og fysisk arbejdsmiljø M
Page 83 and 84: eferenceliste MODELPROGRAM FOR DAGI
Page 91: den gode bolig MODELPROGRAM FOR DAG
Page 99 and 100: eferenceliste MODELPROGRAM FOR DAGI
Page 101 and 102: ugsanvisning til rum & rammer brugs
Page 103 and 104: tilrettelæg din proces MODELPROGRA
Page 105 and 106: a brugsanvisning tilrettelæg din t
Page 107 and 108: tilrettelæg din proces MODELPROGRA
Page 109 and 110: a brugsanvisning Mødet sættes i g
Page 111 and 112: a brugsanvisning brainstorm med til
Page 113 and 114: a brugsanvisning prioritering til r
Page 115 and 116: a brugsanvisning opsamling og afslu
Page 117 and 118: a brugsanvisning fra rum & rammer t
Page 119 and 120: a Caseinstitutioner MODELPROGRAM FO
show all

ModelprograM for daginstitutioner - JJW Arkitekter

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?