Energifolk fortvivlede over klimanÃ¸l - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

14 Ingeniøren · 1. sektion · 7. januar 2011 viden & erkendelse Hulemænd havde let ved at score mennesker En ukendt menneskeart viser sig måske at være nært beslægtet med neandertaleren og kaster nyt lys over menneskets udviklingshistorie. Palæoantropologi Af Robin Engelhardt roe@ing.dk Tidligere på året fik vi bekræftet rygterne om, at vores forfædre fik børn med neandertaleren. Nu viser det sig, at vi også hyggede os med en søsterart til neandertaleren, som levede i Østasien for måske hundredetusinde år siden. Som afslutning på et turbulent år for verdens palæoantropologer har den svenske biologi Svante Pääbo udgivet et paper i Nature hen over julen, der bekræfter fundet af en hidtil ukendt menneskeart i Denisovahulen i det sydlige Sibirien. Den har nu fået navnet ’Denisova’ og viser sig at være nært beslægtet med neandertaleren. En anden prominent palæoantropolog, Erik Trinkaus fra Washington University i St. Louis, er dog kritisk over for påstanden, og mener, at der i stedet er tale om et tidligt anatomisk moderne menneske. En finger og en tand En enkelt finger fra en mindst 50.000 år gammel kvindelig Deni sovahominid og en visdomstand var nok for Pääbo til at sekventere genomet og fastslå, at hun deler oprindelse med neandertalerne, men også bidrager med 4,8 procent af sit mitokondrie-DNA til nulevende melanesere, altså folk der nu lever på Ny Guinea og øerne omkring. En tidligere analyse fra marts havde placeret Denisovans længere væk fra både neandertalerne (Homo sapiens neanderthalensis), der beboede denne her planet for 400.000-30.000 år siden, og mennesker (Homo sapiens sapiens), der kom til for cirka 200.000 år siden. Men Pääbos nye paper foreslår i stedet, at Denisovans oprindelse må spores tilbage til en fælles forfader med neandertaleren, som boede i Afrika for cirka 500.000- 400.000 år siden. Ifølge Bence Viola, en palæoantropolog fra Max Planck Instituttet for Evolutionær Antropologi i Leipzig, er visdomstanden fra den sibiriske hule et yderligere bevis. Den ligner hverken en tand fra en neandertaler eller fra et moderne menneske. Den har usædvanligt store buler udadtil og rødderne spreder sig til siderne. Svante Pääbo formåede at trække en lille smule mintokondrie-DNA ud af tanden, og det viste sig at være et perfekt match med DNA’et fra fingeren. Erik Trinkaus er dog meget kritisk. »Nature-artiklen påstår, at kindtanden fra Denisova-hulen ligger uden for rækkevidden af Homo erectus, Homo sapiens og fossilerne imellem dem. Dette udsagn er kategorisk falskt,« siger Erik Trinkaus til Ingeniøren. »De fortæller ikke at Oase 2-fossilet (fra en hule kaldet Pestera cu Oase i Rumænien, red.) entydigt er et moderne menneske, og man kan se fra grafen, at dens tredje kindtænder er lige så store som Denisova-tanden. I lyset af dette åbenlyst falske udsagn er der heller ikke megen grund til at tro på de andre påstande i artiklen.« Men de fleste forskere tror, at der vitterligt er tale om en ny underart. Det primært overraskende ved fundet er ifølge Dienekes Pontikos’ blog, at et relativt ungt fossil fra en hule i det sydlige Sibirien kan have en genetisk forbindelse med både de uddøde neandertalere fra Europa og de nulevende melanesere fra Papua og Bourgainville. Det hænger umiddelbart ikke sammen. Forskerne spekulerer derfor på, om fundet er et genuint tegn på hidtil ukendte spredningsveje blandt menneskeslægterne, eller om der kan være andre årsager – f.eks. kunne fingeren og visdomstanden senere være blevet brugt som et smykke, eller som et trofæ, som så blev transporteret over store afstande af nogle enkeltindivider. Man ved det ikke, og forskerne mangler at finde flere specimenter for at komme tættere på sandheden. Flere overraskelser Mange antropologer står nu og tripper. De venter spændt på at få knogler sekventeret med den samme teknik som Pääbo brugte på tanden. På den måde vil de kunne se, om der gemmer sig flere hemmeligheder i de montre med fossiler, som er blevet samlet sammen i løbet af de sidste årtier. Tidligere på året viste Pääbos sekventering af et neandertal-genom fra Vindija-hulen i Kroatien en anden stor overraskelse: at europæere og asiater er 2,5 procent tættere på neandertaleren end en almindelig afrikaner. Ingen havde troet, at østasiatere var mindst lige så tæt på neandertaleren som europæerne, og det åbner op for helt nye spørgsmål om, hvordan neandertalerne levede og spredte sig Dette 100.000 år gamle kranium blev fundet i en hule i Qafzeh i Israel i 1934. Det viser, at anatomisk moderne mennesker forlod Afrika lang tid før den store exodus for omkring 60-40.000 år siden. De må derfor have mødt neandertalerne på deres vej mod øst og mod nord, og viser da også en blanding af arkaiske og moderne træk. EN NY MENNESKEART PÅ STAMTAVLEN? Tidligere på året foreslog forskere, at en fingerknogle og en kindtand (se billede på modsatte side), fundet i en hule i det sydlige Sibirien, stammer fra en hidtil ukendt menneskeart. De nye DNA-test bekræfter, at denne art, der nu har fået navnet Denisovans, er nært beslægtet med neandertalerne. Mens neandertalerne vandrede mod Europa, vandrede Denisovans mod Østasien. Overraskende viser det sig desuden, at Denisovans deler cirka fem procent af deres genom med nulevende mennesker fra Ny Guinea. Homo erectus udvandrer fra Afrika Ca. 2 mio. år siden Grafik: LGJ · Kilde: The New York Times igennem Europa, Asien og Amerika og, ja, i Afrika selv. Hidtil har alle lærebøger sagt, at de anatomisk moderne menneskers exodus fra Afrika skete for 60-40.000 år siden. Man har længe vidst, at mennesker med en blanding af moderne og arkaiske træk allerede opholdt sig i Skhul og Quafzeh i Israel for cirka 100.000 år siden, men tilskrevet det en tilfældighed uden globale konsekvenser. Men et tredje opsigtsvækkende fund af Erik Trinkaus fra oktober i år viser, at delvist anatomisk moderne mennesker også eksisterede i Zhirendong i Kina for 100.000 år siden. I kombination med de nye fund fra Sibirien bliver det derfor sværere og sværere at opretholde en teori om, at eventuelle tidligere exodusser af mennesker ud af Afrika var små fejlslagne forsøg, og at det kun var den ene for 60-40.000 år siden, der virkede. Mere sandsynligt er det, at HOMO ERECTUS HOMO ERGASTER Fælles forfædre af Denisovans og neandertalere udvandrer fra Afrika, og skilles herefter. mennesker forlod Afrika i flere omgange og blandede sig igen senere. Det bliver også sværere og sværere at opretholde en rigid skillelinje mellem moderne og arkaiske underarter af Homo sapiens. Tværtimod viser de nye fund, at moderne mennesker levede side om side med arkaiske mennesker som f.eks. neandertalere og Denisovans (og måske endnu flere, stadig ukendte varianter) i tusinder og titusinder af år. De arkaiske slægter blev ikke trampet ned af en ny indvandrerbølge fra Afrika for 60- 40.000 år siden. De blev langsomt avlet væk. Og vi har alle et par gener tilbage fra dem. En ny teori søges Blandt de mange teorier for menneskets oprindelse, er den mest kendte og mest populære ’Out of Africa’- hypotesen. I en kort udgave går den ud på, at alle levende mennesker i dag er efterkommere af blot en enkelt MODERNE MENNESKER Det moderne menneske forlader Afrika NEANDERTALER DENISOVANS Datering af fingerknogle HOMO FLORENSIENSIS 1,5 mio. år 1 mio. år 500.000 år I dag gren i den store busk af menneskelignende arter, der har levet på jorden de sidste mange millioner år. Vi opstod i Afrika for omkring 100-50.000 år siden, ca. samtidig med at neandertalerne langsomt var ved at forsvinde, og Cro-Magnon-kulturen opstod. Nogle forskere mener endda, at vi nedstammer fra en enkelt population på kun 200.000 individer, der levede på den afrikanske savanne. Så for ca. 60-40.000 år siden bredte vi os til forskellige egne af kloden, først til Asien og derefter Europa, Australien og Amerika, hvor vi fortrængte og udkonkurrerede alle andre efterkommere af Homo erectus, inklusive neandertalerne. En konkurrerende teori, kaldet den multiregionale model, går ud fra, at regionale befolkninger udvikledes parallelt med hinanden i forskellige dele af verden og blandede sig, når de mødtes, hvilket forhindrede afgørende forskelle i den samlede popula-
Ingeniøren · 1. sektion · 7. januar 2011 15 Natures artikel om fund af ukendt menneskeart i Denisova-hulen i Sibirien >>ing.dk/k#8kby meta science Af Robin Engelhardt Journalist på Ingeniøren roe@ing.dk WikiLeaks for forskere En kontroversiel kindtand Det har været rystende at se, hvordan magtfulde kræfter har forsøgt at lukke munden på WikiLeaks. Så meget at jeg og tusinder af andre mennesker har downloaded insurance-filen og støttet dem økonomisk. Mange forskerkolleger og -venner har det på samme måde med deres egen profession. De har lyst til at lave en WikiLeakspostkasse for forskere. Et sted, hvor man kan lække alle de grimme ting, der foregår på institutterne og i laboratorierne. Et sted, hvor man kan afsløre rektors vildledninger, kollegaens overdrivelser og professorens forbandede løgne én gang for alle. tion, og derfor kom alle mennesker på Jorden mere eller mindre til at ligne hinanden. Variationer, ikke racer Man kan endda iagttage en lang række ændringer i det anatomisk moderne menneske, der er resultatet af den naturlige selektion. Der er store forskelle på f.eks. kindtænderne, og vi har i dag en meget mindre robust kropsbygning end tidligere. Det anslås, at ansigtet, kæbepartiet og tænderne på mennesker for blot 10.000 år siden i gennemsnit var 10 procent mere robuste, mens mennesker fra palæolitisk tid, dvs. for ca. 30.000 år siden, var 20-30 procent mere robuste. De australske aboriginals har f.eks. mere arkaisk udseende tænder, mens de mindste tandstørrelser i dag kan findes i områder, hvor levnedsmiddelforarbejdende teknologier har været brugt i længst tid. Her er der vel at mærke tale om Kindtanden øverst er genstand for mange spekulationer. Ifølge Svante Pääbo ligner den hverken en tand af Homo erectus eller Homo sapiens, og må derfor stamme fra en separat hominid, døbt Denisovans, som levede i Asien og Østasien for cirka 50.000 år siden. Forskerne spekulerer derfor på, om fundet er et genuint tegn på hidtil ukendte spredningsveje blandt menneskeslægten. b Palæoantropologen Erik Trinkaus mener dog at evidensen er utilstrækkelig til at konkludere dette. Tanden ligner mere den type kindtand, man har fundet i den rumænske hule Pestera cu Oase, hvor især Oase 2-kraniet (billeder nederst) viser en tredje kindtand af samme morfologi som tanden fra Denisova-hulen i Sibirien. Den er mellem 35-40.000 år gammel og viser den sædvanlige blanding af moderne og arkaiske træk. geografiske variationer, og ikke om racer. Nye genetiske data fra det internationale humane genom-projekt gendriver enhver idé om, at der findes reelle menneskeracer, forstået som genetisk adskilte populationer. Der synes ganske enkelt ikke at eksistere nogen genetisk variant, som besiddes af alle individer i én population, men som er ukendt i en anden. Derfor kan man heller ikke trække nogen skarp grænse mellem populationsgrupperne. Der findes forskellige frekvenser af genetiske variationer, som f.eks. visse gen-varianter, der sænker sandsynligheden for alkoholisme, og som synes at være mere hyppige i østasiatiske populationer end i de europæiske eller afrikanske populationer. Men bortset fra sådanne undtagelser findes langt størstedelen af menneskets genetiske variation i den fælles genetiske ‘pool’, hvilket heller ikke er overraskende i lyset af den relativt korte tid, det anatomisk moderne menneske har levet uden for Afrika. Den generelle konsensus ser nu ud til at være en modificeret variant af ‘Ouf of Africa’-modellen, dvs. at vi alle sammen er primært beslægtet med de mennesker, der udvandrede fra Afrika for 60-40.000 år siden, men også blandet med 5-10 procent af lokale varianter af neandertal- og Denisovan-gener. Man skal huske på, at forskellen mellem os og neandertalerne (og Denisovans) kun er cirka 33 procent større end mellem de to mest forskellige menneskepopulationer (San-folket i Afrika sammenlignet med befolkningen i Papua Ny Guinea). Da alle mennesker sagtens kan få børn på tværs af regionale populationer, er det i princippet ikke utænkeligt, at vi også ville kunne få børn med en neandertaler eller med en Denisovan den dag i dag, hvis en sådan altså stadig levede et sted. j Medicin og lægestanden har helt sikkert mest brug for det. Nordic Cochrane Centre siger, at man ikke skal tro på forskningsresultater, der er sponsoreret af private virksomheder. Men også i den offentligt støttede medicinalforskning er der så meget fokus på penge og på at publicere ‘gode resultater’, at publikationsbias er reglen, ikke undtagelsen. I en artikel med overskriften ’Why Most Published Research Findings Are False’ skrev John Ioannidis i PloS Medicin, at det sådan set slet ikke behøver at være ond vilje, der gør, at man burde smide de fleste forskningsresultater i skraldespanden. Præselektion, alt for fleksible eksperimentelle designs, få eller ingen reproduktioner og lav effektstørrelse er alt sammen parametre, som arbejder sandheden imod. Faktisk kan man lige så vel lave artikler ved at læse i kaffegrums, mener han. Kun når ligene flyder på bordene, begynder man at høre om skandalerne. Det værste ved det hele er, at ingen er interesseret. Kun når ligene flyder på bordene, eller når en sexy hjerneforsker som Milena Penkowa begynder at få lidt for dyre vaner, begynder man at høre om skandalerne. I langt de fleste tilfælde er det dog bare almindeligt kvaksalveri, der går ud på at underholde patienten, mens naturen kurerer sygdommen. Dette er ofte i lægens interesse og ofte i forskerens interesse, og derfor bilder man også gerne patienten ind, at placebo skam ikke er en dårlig effekt. Desværre gælder det i stigende grad også de fleste andre forskningsområder. Når mange små kompromisser flyder sammen til en kæmpe flod af løgne, ender vi i en degenereret praksis, der ikke længere har fortjent at blive kaldt videnskab. Så, kære læser, hvordan laver vi et WikiLeaks for forskere? Et interface, der er tilpas anonymt til, at whistleblowers kan afsløre hemmeligheder uden at blive afsløret selv? Peer-review er jo ikke længere sikkerhed nok, fordi man hører om alt for mange klager over bias. Et udvalg ’Vedrørende Videnskabelig Uredelighed’ er en gammel skole, som gemmer sig bag lukkede døre og sikkert ender som en marionetdukke, ligesom patientforeningerne gjorde det. Medierne kan umuligt gennemskue systemet. Forskning er i dag så sammenvævet af penge, magt og status, at selv den mest ihærdige journalist ikke ville kunne komme til bunds i dette cirkus af små forvridninger, forskydninger, fortielser og teknikaliteter. Nej, der er brug for ganz andere Methoden. Måske skal man starte med at henvende sig til ph.d.-studerende og postdocs på medicin. Nogle af dem tror stadig på, at naturvidenskaben er et sandhedssøgende instrument, selvom de jævnligt bliver tvunget af deres professorer til at lave eksperimenter, indtil professoren ser det, han eller hun har brug for at se. Måske skal man også kæmpe for en mere transparent peer-review proces, hvor det bliver tydeligt, hvilke kolleger, der manipulerer med processen. Andre bud? j
Page 1 and 2: umfart Engelske Virgin Galactic vil
Page 3 and 4: KLIMAFOLKENE FEJER SNEEN IND UNDER
Page 5 and 6: Ingeniøren · 1. sektion · 7. jan
Page 13: D e n s ik r e v e j t il D e b e D
Page 19 and 20: Ingeniøren · Karriere · 7. janua
Page 21 and 22: Want to see results? PROFESSOR Envi
Page 25 and 26: supply chain graduate - a 2-year gl

Energifolk fortvivlede over klimanÃ¸l - LiveBook

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?