Gymnasie- reform sender studenter i 4.G - LiveBook
Gymnasie- reform sender studenter i 4.G - LiveBook
Gymnasie- reform sender studenter i 4.G - LiveBook
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
16 Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj 2011<br />
viden & erkendelse<br />
Ny procesmodel fra dtu veterinærinstituttet:<br />
Sådan giver klimaændringer os<br />
Et varmere klima i Skandinavien<br />
giver grobund for flere<br />
farlige infektionssygdomme<br />
– men vi kan godt forhindre<br />
epidemier, hvis vi passer på,<br />
viser ny dansk forskning.<br />
epidemiologi<br />
Af Robin Engelhardt roe@ing.dk<br />
Der er en ophedet debat om, hvorvidt<br />
et varmere klima vil bringe flere farlige<br />
infektionssygdomme til Danmark.<br />
I et forsøg på at kvalificere debatten<br />
har epidemiolog René Bødker<br />
fra DTU Veterinærinstituttet bygget<br />
en procesmodel, der forsøger at efterligne<br />
de biologiske processer for en<br />
række af disse sygdomme, og koblet<br />
den med DMI’s klimamodeller for<br />
Skandinavien.<br />
Resultaterne kan findes på hjemmesiden<br />
www.nordrisk.dk, der er<br />
blevet finansieret af Nordisk Ministerråd<br />
og åbner i dag. Resultaterne<br />
viser, at et varmere klima faktisk giver<br />
en klart større risiko for smittespredning<br />
de næste 50 år. Men modellerne<br />
synes også at vise, at de øgede<br />
risici er håndterbare. En bedre<br />
monitorering af eventuelle smittebærere<br />
samt bedre forebyggelsesforanstaltninger<br />
vil kunne holde risikoen<br />
for epidemier på tilpas lang afstand<br />
af Skandinavien.<br />
»Modellerne viser ikke, om sygdommene<br />
vil kunne etablere sig i<br />
Skandinavien permanent, men beregner<br />
blot en risiko for den smittespredning,<br />
der kunne ske, hvis en turist<br />
vendte hjem fra Thailand med malaria<br />
en bestemt dag, eller hvis en hest<br />
med afrikansk hestesyge blev importeret<br />
den dag,« siger René Bødker.<br />
Modellen scanner for meget korte<br />
‘vinduer’, hvor et temperaturmønster<br />
tillader, at der kan ske videre spredning.<br />
Disse vinduer er en reel trussel<br />
med den stigende globalisering, mener<br />
Bødker og siger dermed implicit,<br />
at begge yderpositioner i debatten om<br />
klimasygdomme kan være rigtige<br />
– alt efter omstændighederne.<br />
»Vi har scannet de sidste 30 år time<br />
for time og har fundet en ganske<br />
markant stigning i smittemulighederne<br />
siden de kølige somre i<br />
1980’erne. I samme periode har globaliseringen<br />
taget fart, og det er formodentlig<br />
denne cocktail af klimaændringer<br />
og globalisering, der gør,<br />
at vi allerede i dag ser en stigning<br />
overalt i Europa. Vi kan se, at klimaændringerne<br />
alene ikke forklarer, at<br />
vi nu har afrikanske sygdomme som<br />
f.eks. bluetongue i Danmark. Men<br />
når det er sagt, så ser vi faktisk et<br />
klokkeklart potentiale for mere smittespredning<br />
de næste 50 år.«<br />
Mange nye farer<br />
I forskerkredse har debatten haft to<br />
yderpositioner. Den ene er repræsenteret<br />
ved folk som David J. Rogers fra<br />
University of Oxford, som siger, at<br />
fremtidens globale opvarmning vil<br />
bringe malaria og alle de andre farlige<br />
vektorbårne sygdomme meget<br />
længere ind i det nordlige Europa og<br />
i USA, end det er tilfældet i dag. Andre,<br />
som Paul Reiter fra Pasteur Instituttet<br />
i Paris, mener, at sagen er<br />
meget mere kompleks end som så, og<br />
at globalisering og andre faktorer er<br />
langt vigtigere end temperaturen i afgørelsen<br />
af, om malaria og de andre<br />
infektionssygdomme rammer de<br />
nordlige himmelstrøg.<br />
Man ved, at et varmere klima kan påvirke<br />
mennesker og dyrs sundhed.<br />
Flere ældre mennesker vil dø under<br />
hedebølger, mens færre hjemløse vil<br />
dø af kulde i strenge vintre. Den største<br />
frygt blandt epidemiologer og i<br />
landbruget er imidlertid, at de store<br />
vektorbårne sygdomme som bl.a.<br />
malaria, dengue-feber, bluetongue<br />
og chikungunya, skal sprede sig til<br />
Danmark.<br />
Vektorbårne sygdomme bæres af<br />
insekter og flåter. De kører i en evig<br />
cyklus mellem vektor og vært. Da<br />
vektorer som myg er koldblodige, er<br />
det temperaturen, der bestemmer,<br />
om sygdommen (malaria-parasitten<br />
eller dengue-virus) kan nå at udvikles<br />
i løbet af deres korte levetid. Når<br />
en myg smittes med malaria, går der<br />
mange dage, før parasitterne i det inficerede<br />
blod er trængt fra mavesækken<br />
og helt ud i myggens spytkirtler,<br />
hvor parasitten kan sprøjtes ind en ny<br />
vært. Det er temperaturen, der afgør,<br />
hvor ofte myg stikker, og dermed<br />
hvor mange mennesker, de kan nå at<br />
smitte, efter at smitten er nået up i<br />
spytkirtlerne. Derfor stiger antallet<br />
af vektorbårne sygdomme, jo længere<br />
sydpå man kommer. Og hvis varmen<br />
rykker nordpå, vil sygdommene<br />
følge med.<br />
»I de sidste 10-15 år har vi set mange<br />
tegn på, at vektorbårne sygdomme<br />
faktisk rykker fra Afrika og Asien ind<br />
i Sydeuropa og videre nordpå,« siger<br />
Bødker.<br />
»I de seneste år har vi haft udbrud<br />
af denguefeber og chikungunya i<br />
Sydeuropa. Man har set det ene udbrud<br />
af bluetongue-virus efter det andet<br />
hos kvæg og får i Italien, Spanien<br />
og Grækenland. Bluetongue-virus<br />
smitter drøvtyggere og spredes af<br />
meget små myg kaldet mitter eller<br />
knot. Da bluetongue pludselig brød<br />
ud i Holland i den meget varme sommer<br />
i 2006, blev det klart, at tingene<br />
ikke længere var, som de plejede at<br />
være. Sent på efteråret i 2007 nåede<br />
sygdommen et får på Lolland, der i<br />
øvrigt døde med det samme. På det<br />
tidspunkt var der stadig ingen vaccine<br />
mod denne særlige serotype 8, der<br />
ikke var set siden et udbrud i Vestafrika<br />
for mange år siden. I løbet af<br />
foråret 2008 lykkedes det et medicinalfirma<br />
at fremstille de første vaccinedoser,<br />
og hele Vesteuropa begyndte<br />
at vaccinere millioner af køer og får<br />
og fik stoppet udbruddet. Men da<br />
havde det nået både Sverige og Norge.<br />
Året efter fandt man så TBE i en skovflåt<br />
i Tokkekøb Hegn. Det var første<br />
gang, centraleuropæisk hjernebetændelse<br />
i Danmark blev set uden for<br />
Bornholm,« siger René Bødker.<br />
Faktisk har vi tidligere haft malaria<br />
i Danmark og langt op i Sverige,<br />
Bluetongue – i går og i morgen<br />
Når det bliver varmere, får vi også længere somre. De lange varmeperioder<br />
gør, at blodsugende mitter kan sprede bluetonguevirus<br />
en større del af året. Og det betyder, at et sygdomsudbrud<br />
kan nå at vokse sig meget stort, inden vinteren igen sætter<br />
en stopper for smitten. Selvom klimaændringerne vil tillade<br />
smittespredning langt op i Skandinavien, er egentlige epidemier<br />
stadig begrænset til den sydlige del.<br />
Kortene stammer fra den nye webside nordrisk.dk,<br />
hvor DTU Veterinærinstituttet præsenterer en<br />
række modelbaserede prognoser for en<br />
række vektorbårne sygdomme<br />
Websiden indeholder en lang række<br />
rådata (flere millioner records),<br />
der alle er geo-refererede og ligger<br />
i samme projektion. Disse data<br />
vil være tilgængelige for forskere<br />
i de nordiske lande. Norden er lidt<br />
bagud på dette område i forhold til<br />
f.eks. Holland og UK, og denne webside<br />
skal derfor også gøre dette område<br />
lettere tilgængeligt for nordiske<br />
forskere.<br />
Antal dage årligt<br />
med potentielt<br />
inficerede mitter<br />
0<br />
1-30<br />
31-60<br />
61-90<br />
91-120<br />
121-150<br />
151-180<br />
181-210<br />
2008<br />
hvor epidemier af ‘koldfeber’ rasede.<br />
Skandinavien var malariaens nordlige<br />
grænse, men sygdommen kunne<br />
ikke overleve omvæltningerne i<br />
landbruget i 1800-talet. Det blev ikke<br />
koldere i Norden, men tilsyneladende<br />
begyndte malariamyggene at<br />
foretrække at suge blod fra køer i<br />
stedet for mennesker – og det foretrækker<br />
de fleste danske malariamyg<br />
den dag i dag, selvom de stadig<br />
kan finde på at dukke op på villahavernes<br />
terrasser.<br />
Men hvad nu, når det bliver varmere?<br />
Vil balancen tippe tilbage igen?<br />
Bødker kender ikke svaret, men hans<br />
modeller antyder, at mens klimaopvarmningen<br />
vil give de nødvendige<br />
betingelser, vil globaliseringen afgøre,<br />
om de er tilstrækkelige til, at sygdommene<br />
vil bryde ud i praksis.<br />
»Vi ved, at globaliseringen af handel<br />
med varer dramatisk øger risikoen<br />
for at importere en vektor med en<br />
farlig sygdom. Fly letter fra Afrika<br />
med frugt og blomster og lander få<br />
timer senere i Europa. Og turister og<br />
migranter bevæger sig rundt i verden<br />
i et omfang og med en hastighed, vi<br />
aldrig tidligere har set. Sars-udbruddet,<br />
der spredte sig fra Kina til Vietnam<br />
og videre til Canada og Europa<br />
på få dage, viste os med al tydelighed,<br />
at globaliseringen også gælder sygdomme,«<br />
siger Bødker.<br />
Parameteren R0<br />
Ud over malaria og bluetongue har<br />
DTU Veterinærinstituttet også regnet<br />
på modeller for dirofilarier, der<br />
er parasitiske orme i hunde og som<br />
kan smitte til mennesker via myg,<br />
samt afrikansk hestesyge, som er en<br />
dødelig sygdom hos heste, der spredes<br />
af mitter, og som i Europa allerede<br />
har forårsaget et toårigt udbrud i<br />
Spanien efter at en zoologisk have<br />
importerede en zebra fra Afrika i<br />
1987. Desuden indeholder hjemmesiden<br />
en statistisk model for tigermyggen.<br />
Det vigtigste i en epidemiologisk<br />
model er at beregne sandsynligheden<br />
for antallet af nye smittede i hver<br />
generation. Den parameter kaldes R0<br />
og er et mål for smittespredning.<br />
Hvis f.eks. en patient med malaria<br />
smitter myg, der igen smitter tre nye<br />
mennesker, så er R0=3. Hvis R0 er<br />
større end 1 får man derfor en eksponentielt<br />
voksende epidemi. Hvis R0<br />
er mellem 0 og 1 får man et udbrud,<br />
som dør ud af sig selv, og hvis R0 er<br />
lig med 0 sker der ingenting. Det elegante<br />
ved R0 er, at man kan beregne<br />
den for et givent område i en bestemt<br />
periode uden at man behøver have et<br />
udbrud. Man skal bare vide tilstrækkeligt<br />
om vektoren og om, hvordan<br />
miljø og temperatur påvirker de biologiske<br />
processer.<br />
Veterinærinstituttets modeller beregner,<br />
hvor mange vektorer, der bider<br />
en smittet person eller et smittet<br />
dyr hver dag, og følger disse kohorter<br />
af vektorer, indtil den sidste vektor er<br />
død. Så bruges temperaturen til at<br />
regne ud, hvor længe det tog, før<br />
smitten nåede ud i spytkirtlerne på<br />
vektorerne, og hvor mange gange<br />
vektorerne har stukket nye værter i<br />
den periode. På den måde kan man<br />
estimere R0, der er meget forskellig<br />
for forskellige sygdomme og for forskellige<br />
vektorarter. R0 er også meget<br />
forskellig alt efter, om smitten introduceres<br />
en varm sommerdag eller en<br />
kølig efterårsdag, og den vil variere<br />
fra sted til sted.<br />
Hver time opdateres modellerne<br />
med en anden model, der beregner time-temperaturen<br />
i et grid for hele<br />
Norden. Desuden lægges modeller