22.11.2014 Views

Gymnasie- reform sender studenter i 4.G - LiveBook

Gymnasie- reform sender studenter i 4.G - LiveBook

Gymnasie- reform sender studenter i 4.G - LiveBook

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

6 Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj 2011

Interview

Tæt på Yury Tarasov administrerende direktør

for DanSteel, stålvalseværket i Frederiksværk

Den russiske direktør for DanSteel:

»Vi skal nok få rigeligt at lave«

Yury Tarasov er administrerende direktør for DanSteel A/S – stålvalseværket i Frederiksværk, der står foran en investering på over 600 mio. kr. i en ny valsestol. Foto: Das Büro

Russiske ejere investerer

600 mio. kr. og giver Frederiksværk

Europas mest moderne

stålvalseværk.

Stålproduktion

Af Bjørn Godske bg@ing.dk

Den ni ton tunge babyslab er blevet

opvarmet i 5-6 timer. Den er en tredjedel

af en stålblok, også kaldet en

slab, importeret direkte fra Rusland.

Nu lyser den klart gult og er parat til

at blive valset ud til en centimetertyk

stålplade. Vi står oppe på galleriet og

oplever brølet, da babyslabben første

gang passerer igennem valsen i en

eksplosion af damp.

Selv efter at babyslabben nu er blevet

forvandlet til en ti meter lang stålplade,

bliver man slået omkuld af varmen,

når den drøner forbi. Er det her

virkelig Danmark? Normalt tænker

vi på den tunge stålindustri som noget,

de store industrilande som Sverige,

Tyskland og Polen tager sig af. Er

der virkelig stadig plads til den slags

industri i Danmark?

Det er der tilsyneladende, for ejerne

af DanSteel, som hører under det

russiske Novolipetsk Steel (NLMK),

har for nylig besluttet at investere

over 600 mio. kr. i en ny valsestol. Det

er netop valsestolen, vi har stået og

kigget på, og selv om den ser ud til at

fungere perfekt, så er den mere end

50 år gammel. Den nye bliver Europas

mest moderne. Bare valsebredden

på fire meter og muligheden for

at valse slabs på helt op til 40 ton gør

den superinteressant for især vindmølleindustrien.

Ingeniøren har spurgt DanSteels

adm.dir. Yury Tarasov, hvorfor lige

netop Danmark er valgt frem for nogle

af de andre værker, som den gigantiske

stålproducent ejer i Europa.

»Først og fremmest ser vi et godt

marked for stålplader til vindmølleindustrien

her i Nordeuropa, og vi

tror, at det vil vokse de næste otte til

ti år. Den gamle valsestol havde nået

sin maksimale produktionskapacitet,

og derfor skulle der tages nogle

vigtige beslutninger,« forklarer han.

Det handler om kvalitet

Hvorfor placerer I så stor en investering

i Danmark?

»For vores kunder handler det også

om kvalitet, og DanSteel har et godt

navn. Samtidig ligger vi godt rent logistisk.

Vi har en god havn og en sikker

leverandør af råstål. Der er fortsat

et højt forbrug af stål i Nordeuropa,

og selv om konkurrencen er hård, så

er priserne relativt gode. Vindmøllemarkedet,

især offshore, udvikler sig

kraftigt i disse år, og vi kan levere i

høj kvalitet på kort tid. Det er meget

vigtigt i dag. Med DanSteel har vi placeret

os i det europæiske marked

med nogle produkter, som vi ikke

producerer på vores stålværker i

Belgien og Italien.«

DanSteel har 400 ansatte, så ville det

ikke have været langt billigere at lægge

et stålværk i Polen, hvor lønningerne er

lavere?

»Det er klart at lønningerne i Danmark

er højere end i mange andre

lande. Men jeg oplever også meget

stor disciplin og loyalitet blandt medarbejderne.

Man behøver ikke sige

noget to gange, før det bliver gjort.

Danske arbejdere er meget pligtopfyldende

og selvstændige. Det gør, at

vi kan holde en høj produktivitet.«

Men vi er vel også meget glade for at

diskutere?

»Ja, danskere taler meget, men diskussionerne

giver også plads til at

medarbejderne tager ansvar. I det hele

taget er det vigtigt at delegere ansvar,

for ellers forlader de kloge medarbejdere

os. Men når vi så har diskuteret

tingene igennem, så skal der også

konkluderes og besluttes,« forklarer

Yury Tarasov.

Hvad kunne I som russiske ejere så

lære danskerne?

»Da vi startede her, manglede der

en gennemarbejdet forretningsplan.

Man var simpelthen ikke gode nok til

at regne på tilbagebetalingstider. Det

er noget af det, vi har fået styr på.«

Da Det Danske Stålvalseværk A/S i

2002 gik konkurs, blev virksomheden

købt af Jysk Stålindustri, som i

løbet af kort tid har frasolgt stangværket

og smelteværket, som i dag

udgør selvstændige virksomheder,

og kun beholdt valseværket.

Grøn stålproduktion

Det gamle stålvalseværk, og især smelteværket,

var tidligere meget udskældt for

at overtræde miljølovgivningen. Hvad

betyder den danske miljølovgivning for

DanSteel?

»Vi har en af de mest grønne stålproduktioner

i verden i dag, og det er

noget, vi bruger i markedsføringen

over for kunderne. Især inden for

vindmølleindustrien er det en vigtig

salgsparameter. Vi bruger naturgas

til opvarmning af stål og el til at drive

vores valse. I dag forventer købere

som Vestas og Siemens, at vi kan levere

data for stålproduktionens miljøpåvirkning

og for arbejdsmiljøet på

selve virksomheden.«

I dag går cirka 45 pct. af produktionen

til vindmølleindustrien, mens

skibsindustrien, som tidligere var hovedaftager

af stålpladerne, i dag kun

aftager 15-18 pct. af produktionen.

Netop den dag, hvor Ingeniøren var

på besøg, var et mindre fragtskib parat

til at sætte kurs mod Canada med stålplader

til en vindmøllepark. Det er

den tyske vindmølleproducent Enercon,

der står som køber.

En rundtur i produktionen bekræfter,

at Danmark er et stålland, og Yury

Tarasov kan heller ikke forestille sig,

at det skulle være anderledes:

»Stål er et basismateriale for industri.

Det har været med til at give

menneskeheden de fremskridt, vi i

dag nyder godt af. Alle nationer med

en industri – også Danmark – har

brug for stål. Se bare på Tyskland og

Sverige, deres stærke stålindustri

gjorde, at de kom hurtigere ud af krisen

end de fleste andre,« siger han.

Og det er også derfor, Danmark ligger

godt placeret i forhold til fremtidens

stålmarked:

»Bare vent til offshoremøllerne bliver

‘flydende’, så er der måske brug for

1.000 ton stål pr. styk. Vi skal nok få rigeligt

at lave,« siger Yury Tarasov. j

Så stor er Dansteels

nye valsestol

Valsebredde: 4,20 m

Pladebredde: Max 4,00 m

Pladelængde: Op til 45,00 m, men begrænset

af kølebeddingen til 30 m

Pladetykkelser: 5-200 mm

Valsetryk: 8.000 t

Slabtykkelse: Max 400 mm

Leverandør: SMS Siemag AG

Installation: August/september 2012

Installationstid: 40 dage inklusiv nedtagning

af gammel valsestol

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!