Gymnasie- reform sender studenter i 4.G - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

24 Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj 2011 KARRIERE CEL-programmet hjælper med at knække nødden for, hvordan de store virksomheder skaber ny forretning. Jakob Holst Her veksles gode ideer til salgbare produkter Store virksomheder har fået øjnene op for efteruddannelsen Certificate in Entrepreneurial Leadership på DTU Business, hvor der er hjælp at hente til at modne ideer til den forretning, de skal leve af i morgen. efteruddannelse Af Andreas Lang Hedegaard alh@ing.dk Ideerne skal de selv medbringe – men derefter er der masser af hjælp at hente for de virksomheder, der bruger DTU-efteruddannelsen Certificate in Entrepreneurial Leadership (CEL) til at udvikle ideerne til næste generation af deres kerneforretning. »Der er jo ikke meget spas i at finde på noget banebrydende i laboratorierne, hvis vi ikke samtidig er i stand til at kommercialisere på det,« siger Jakob Holst, Program Director på DTU Executive School of Business, i daglig tale DTU Business. De deltagende team, der består af to medarbejdere fra hver virksomhed, bliver uddannet i at være Corporate Entrepreneurs, så de kan tage en idé og udvikle den så langt, at den kan blive et nyt forretningsområde for virksomheden. Værktøjskassen På det seks måneder lange kursus berører deltagerne mange forskellige discipliner i forbindelse med at opbygge en værktøjskasse, så de bliver bedre til at udvikle den gode idé: Kommunikation: Det er vigtigt at være god til at formidle de mere eller mindre flyvske ideer, f.eks. når der skal skaffes ressourcer til projektet. Usikkerhed: En systematisk afdækning af usikkerhedsmomenterne hjælper til at fokusere på det væsentligste og giver ro på, selv om den løse idé kan være en vanskelig opgave at realisere. Struktureret idéudvikling For Jakob Holst handler det nemlig om at samle de kreative kræfter på tværs af fagdiscipliner, så de gode ideer bliver udnyttet kommercielt. Men det er samtidig vigtigt, at virksomhederne ikke løber en stor risiko ved at bruge mange penge, kræfter og tid på en idé, der kan vise sig ikke at holde. Derfor giver CEL-programmet en struktureret tilgang til at modne ideer, så usikkerhedsfaktorerne begrænses, økonomien gennemregnes, og ideerne beskrives så præcist, at der kan skaffes penge til at realisere dem. »CEL-programmet hjælper med at knække nødden for, hvordan de store virksomheder skaber ny forretning, og det er afgørende for at komme ud af den finansielle krise. Det er en brik i spillet, som kunne hjælpe mange flere virksomheder, og der kan gøres meget mere, end der gøres i dag,« siger Jakob Holst. Populært blandt de store Flere store danske virksomheder har haft udbytte af programmet, som 44 team indtil videre har været igennem. Deltagerne kom fra virksomheder som Danfoss, Dong Energy, FLSmidth, MT Højgaard, Novozymes, Maersk Oil, Haldor Topsøe og Chr. Hansen. Som efteruddannelse er CEL-programmet enestående, mener Jakob Holst: »Det, der gør CEL unikt, er, at virksomhederne møder op med deres egne forretningsmæssige problemstillinger, som så er køretøj igennem hele programmet. Det er unikt, at man ser ti forskellige virksomheder møde op med hver deres problemstilling, og så arbejder programmet med på deres forretningsmæssige udfordringer.« Ved at arbejde med virksomhedernes egne ideer igennem det seks måneder lange forløb, både på DTU Business og hjemme i virksomheden, får deltagerne anvendt den tilegnede viden på deres egne konkrete projekter. Samtidig er de ti udenlandske professorer, der deltager som eksterne undervisere igennem forløbet, allerede sat ind i de forskellige projekter og kan derfor bedre målrette deres vejledning. j Markedsføring:Arbejdet med at få det færdige produkt ud på markedet kan være meget vanskeligt. Derfor er hele go-to-market og marketing en disciplin omkring nye forretninger, som der er stor vægt på i CEL-programmet. Kalkuler: At kunne regne på nye forretningsområder er en svær økonomidisciplin, fordi der typisk er mange ubekendte. Derfor træner CEL-deltagerne i at opstille et realistisk overslag på baggrund af få informationer. Det kan være en hjælp til at finde ud af, om projektet er på rette vej. Idé-træningslejr sikrede succesen for Chr. Hansen bruger CEL - programmet fra DTU til at få styr på usikkerhedsmomenterne, når nye projekter skal sættes i søen. produktudvikling Af Andreas Lang Hedegaard alh@ing.dk Flere usikkerhedsfaktorer skulle aflives, inden ingrediensvirksomheden Chr. Hansen for nogle år siden kunne sende Fruitmax, en ny linje af naturligt farvende ingredienser fra f.eks. rødbeder, gulerødder og drueskaller, på markedet: Var der et profitabelt marked for Chr. Hansen, og kunne de rent teknisk finde en måde at ramme paletten af kunstige farver på, men samtidig sørge for, at farverne var konsisten te i alle applikationer, lige meget om det var is eller sodavand? Svarene på de to spørgsmål – og en stribe andre – fandt virksomheden ved at sende to medarbejdere fra udviklingsafdelingen på DTU Business’ efteruddannelseskursus Certificate in Entrepreneurial Leadership (CEL), der fokuserer på at træne medarbejderne til at opsøge og udvikle kommende kerneområder for virksomheden. E-numre boykottet Baggrunden for satsningen på de naturlige farver var en stigende bekymring blandt de tyske forbrugere for de mange E-numre i fødevarerne, der dækker over en bred palet af kunstige farvestoffer. Den fik bl.a. næring af en britisk undersøgelse, der afslørede, at de syntetiske farvestoffer gør børn hyperaktive. Det førte til den såkaldte ‘Clean label’-trend i fødevareindustrien, hvor kritiske kunder gik i en stor bue uden om madvarer med E-numre. Det fik medarbejdere fra Chr. Hansens udviklingsafdeling til at overveje, om man kunne lave en naturlig og alternativ udgave af de farverige ingredienser til slik, sodavand og is. Efter syv måneders udvikling var den færdigudviklede idé, Fruitmax, klar til lancering. »Vi startede helt fra scratch tilbage i 2007, og selvfølgelig har vi øget vores omsætning for Fruitmax, og den har da også været med til, at det generelt går godt for Chr. Hansen. Så det er da helt klart et område, der er kommet for at blive,« fortæller Charlotte Gylling Krusaa, som er chef for Product Management i Chr. Hansens farvedivision. Knowhow ud på nye markeder Fire gange har Chr. Hansen-medarbejdere indtil videre deltaget i CELefteruddannelsen på DTU Business. Blandt andet har de arbejdet med at udnytte virksomhedens knowhow inden for nye områder. Chr. Hansens teknologiplatform er mikroorganismer og starterkulturer, og strategien
Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj 2011 25 153 nye job Aarhus Universitet Institutledere OBH Ingeniørservice Salgschef Grundfos Solution Engineering Odense Kommune Afdelingschef Vejdirektoratet Projektleder Århus Vand Afløbsingeniør Det Norske Veritas Surveyors FLSmidth Department Manager Vejdirektoratet Anlægskoordinatorer FLERE JOB PÅ SIDE 28, PÅ JOBFINDER.DK OG PÅ VERSION2.DK slikfarver af rødbeder er at brede den viden ud til andre markeder. Men særlig gavn af CEL-programmet har Chr. Hansen haft i forbindelse med, at virksomheden skulle søsætte nye ideer, der ved første øjekast kunne virke ukonkrete og risikable. For programmet træner medarbejderne i at regne med den ubekendte, f.eks. når produkter skal ud på nye markeder, men lærer dem også at sælge den gode idé til ledelsen internt i virksomheden, så ideen ikke bliver kvalt. »CEL har nogle metoder til at arbejde med at gøre en idé klar til at blive præsenteret for direktionen. Så CEL giver os nogle redskaber til at få sat de rigtige både i søen,« fortæller Esben Laulund, forskningsdirektør i Chr. Hansen. farver uden e-nuMRE til is, slik og sodavand er en af de gode ideer, som Chr. Hansen gennem CEL-programmet har fået modnet til et nyt produkt. »Det er helt klart et område, der er kommet for at blive,« siger Charlotte Gylling Krusaa, der er Product Manager i Chr. Hansens farveafdeling. Foto: Das Büro Teori anvendt på konkret projekt Han er godt tilfreds med CEL-programmet og den måde, det har hjulpet Chr. Hansen med at udvikle ideer. Han har kun ros til over for den måde, programmet er skruet sammen på: »Vi bruger CEL-programmet, fordi det giver en teoretisk ballast. Men det, der gør programmet helt specielt godt, er, at man arbejder med et konkret projekt, og at det relaterer sig til det teoretiske input. Det gør de kanon godt på CEL,« siger Esben Laulund. Ud over kombinationen mellem det praktiske og teoretiske giver programmet et fælles sprog og en kultur omkring at udvikle ideerne, så de kan blive ved med at flyde, og Chr. Hansen fortsat kan indvinde nyt land, forklarer han. j Topsøes store håb blev knust – men det var kun godt Biobenzinprojektet Tigas var det store håb for Haldor Topsøe A/S. I 20 år har ingeniørvirksomheden arbejdet på at udvikle en proces til produktion af benzin fra naturgas, kul eller affald, og med EU’s nye krav om, at al transportbrændstof inden 2020 skal indeholde 10 pct. biobrændstof, havde virksomheden store forventninger til et marked for Tigasprocessen baseret på bioføde. Men forventningerne blev anderledes realistiske, efter at et par Topsøemedarbejdere deltog i DTU Businessprogrammet CEL. »Vi troede, at der var et enormt potentiale, men det viste sig, at de store selskaber allerede havde lagt en plan for at bruge ethanol som biotilskud i brændstof,« forklarer Per Bakkerud, Vice President for New Technologies. Opgaven for de to medarbejdere var at afdække, om der reelt var et profitabelt marked for Topsøe ved at lave biobrændstof baseret på Tigasprocessen, der er en forkortelse for Topsøe Integrated Gasoline Syntesis. Men selv om svaret var negativt, idet projektet ikke havde det forventede potentiale, har kurset været en stor succes, og Topsøe har fået konkrete redskaber til at introducere ny teknologi. »Hos os har det nok mest været baseret på en mavefølelse, om der har været et marked for et nyt produkt,« fortæller Per Bakkerud. Han ser Topsøe som ingeniørernes egen legeplads, og sådan skal det gerne blive ved med at være, men hos Topsøe har der tidligere manglet en systematisk tilgang til at introducere de nye produkter på markedet. »Før har det været lidt tilfældigt, så den gode idé kunne risikere at gå rundt i huset på må og få. Nu har vi har fået en mere systematisk tilgang og nogle værktøjer til at forstå, hvordan vi skal gå til værks på nye markeder med ny teknologi og håndtere en sådan situation,« forklarer Per Bakkerud. j alh Gennem coaching kan du som leder skabe relationer til dine medarbejdere, så de tør komme frem med det, som ikke fungerer. Det er sundt for virksomhedens bundlinje og giver samtidig mere motivation, engagement og energi hos medarbejderne, mener Martabolette Stecher. Hun giver her fem gode råd til at komme i gang med coache. indgå en aftale med din medarbejder om, at han eller hun ønsker at blive coachet – og af dig. Hvis coaching skal blive en succes, er udgangspunktet, at det er baseret på frivillighed. Noget, der er frivilligt, opleves ofte langt mere lystbetonet, og det er med til at sikre en positiv og åben indstilling. Aftal en tidsramme for coachingen: Hvor ofte skal det foregå, hvornår skal det foregå og under hvilken form. Husk også at evaluere coachingen hver gang og bliv enige om, hvad I vil fokusere på næste gang. Inden coachingen er det vigtigt, at medarbejderen får mulighed for at forberede sig på, hvad han eller hun gerne vil tale om. Det kan både være arbejdsrelaterede emner og emner af mere personlig karakter. Glem dine egne holdninger, vurderinger og nok så velmente ‘gode råd’. Forestil dig, at du ingenting ved. Det er det bedste udgangspunkt for, at din medarbejder selv finder frem til svarene på dine spørgsmål og sin egen situa tion. På den måde aktiverer du medarbejderens evne til at tage ansvar for sin situation. Diplomuddannelser inden for ledelse Få en stærk faglighed med praksisnær undervisning på højt niveau og udbyg samtidig dit netværk. Professionel karriereudvikling gennem enkelte moduler – eller en hel diplomuddannelse. • Diplomuddannelsen i Ledelse • Diplomuddannelsen i Projektledelse • Diplomuddannelsen Ingeniørernes Lederuddannelse Læs mere på www.cv.ihk.dk Sådan! bliver coaching vellykket for leder og medarbejder Undervisning om aftenen i Ballerup – gratis parkering Center for Videreuddannelse Ingeniørhøjskolen i København • University College Vær nysgerrig, undersøgende og nærværende. Det er vigtigt, at du i løbet af coachingen ikke tænker længere frem end til dér, hvor medarbejderen er rent mentalt. Stil derfor åbne spørgsmål, der for eksempel begynder med hvad, hvor, hvilke, hvornår, hvem, hvordan, osv. Det får medarbejderen til at blive bevidst, tage ejerskab og være ansvarlig. Spørgsmål som ‘Hvad har du allermest brug for lige nu?’ og ‘Hvad er det bedste, der kan ske lige nu?’ vil altid være gode at stille, når medarbejderen har præsenteret sin situation. Brug coachingen til at finde ud af, hvor medarbejderen er. Hvor vedkommende gerne vil hen og – ikke mindst – hvordan vedkommende finder derhen. Gennem dine åbne spørgsmål får I sammen fokus på, hvor medarbejderen ønsker at bevæge sig hen, og hvordan det kan komme til at ske. Det er en god idé at få medarbejderen til at beskrive, hvordan hans eller hendes ønskede fremtid ser ud, for kan man se drømmen for sig, kan man også realisere den. j lw Martabolette Stecher Indehaver af firmaet molde- Qtrain, hvor hun coacher ledere, ledige, studerende og unge. Har siden 2001 arbejdet professionelt som coach bl.a. inden for feltet innovation og entreprenørskab. Hun er desuden forfatter til bogen, ’Bare gør det!’ – og er bl.a. uddannet Master of Science i international markedsføring med bifag i kommunikation.
Page 1 and 2: Karriere Charlotte Gylling Krusaa o
Page 3 and 4: Iben Rue Civilingeniør Alle taler
Page 5 and 6: Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj
Page 7 and 8: Tænk sTorT. Tænk sammen. Tænk vi
Page 9 and 10: VOLVO SERVICE 2.0 DER ER MERE I LIV
Page 23: Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj
Page 27 and 28: Ingeniøren · Karriere · 6. maj 2
Page 29 and 30: I S IT T D R AARHUS UNIVERSITET SØ
Page 31 and 32: Det Norske Veritas, Danmark A/S (DN
Page 33 and 34: Create your future with us At FLSmi
Page 35 and 36: Ingeniøren · Karriere · 6. maj 2
Page 37 and 38: ARRANGEMENTER ➜ Se mere på ida.d
Page 39 and 40: nordsjælland/fortsat Et mUsEUm mEd

Gymnasie- reform sender studenter i 4.G - LiveBook

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?