Gymnasie- reform sender studenter i 4.G - LiveBook

2 Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj 2011
Ingeniøren
Kamp mod fælles luftrum i EU kan forsinke sommerferien
Leder
af Arne R.
Steinmark
ansv. chefredaktør
ars@ing.dk
måske skal de flyve på sommerferie
i år? Så kan De roligt forberede Dem
på forsinkelser og bøvl, hvis destinationen
er sydeuropæisk. For 2011 er
året, hvor EU og de nationale regeringer
på den hårde måde lægger arm
med flyvelederne om forenklingen af
det europæiske luftrum – den anden
del af planen om det såkaldte Single
European Sky (SES), der skal gøre det
hurtigere, billigere, sikrere og mindre
miljøbelastende at flyve i EU og
som begynder fra årsskiftet.
planen handler om at erstatte den
nationale og dermed opdelte styring,
der gør flyvning mellem flere lande
til en kompleks opgave, til et fælles
anliggende i et integreret europæisk
luftrum inddelt i blot ni sammenhængende
zoner. Lige nu er europæisk
luftfart fragmenteret mellem de
39 lande og koordineret via 64 kontrolcentre.
Derudover arbejder EU på
at ændre afregningsregler mellem
flyselskaber og serviceselskaber, der
får omkostningerne til at løbe løbsk.
Således koster det cirka 8 milliarder
euro (60 milliarder kroner) om
året at håndtere den europæiske luftfart
– amerikanerne ligger omkostningsmæssigt
på niveau med Europa,
men styrer i omegnen af dobbelt
så mange flyvninger, hvorfor det
i USA kun koster omkring det halve
at sende fly i luften. Omkostninger
til styring af luftfarten i Europa
er gift for en branche, der i forvejen
er stærkt økonomisk trængt – hvis ikke
af finanskrise og stigende brændstofpriser,
så af naturens luner. Sidste
års islandske vulkanudbrud kostede
luftfarten over 1 mia. kr. om dagen
og udstillede det europæiske virvar,
hvor lande tog vidt forskellige beslutninger
baseret på samme data.
Det er tydeligt, at gruppen
er særdeles magtfuld.
desværre betyder den dyrere løsning
ikke bedre kvalitet for passagererne.
Europæiske fly er langt oftere
forsinkede end de amerikanske. Og
som konsekvens af snirklede omveje
gennem Europa sendes langt mere
CO 2 ud i atmosfæren end nødvendigt.
At forene de europæiske landes
luftrum, rydde op i organiseringen
og se det i sammenhæng med virkelighedens
trafikmønstre og mængder
i stedet for at ligge under for landegrænserne,
ligner en simpel beslutning.
Men det er det slet ikke.
Fundamentalt er der nationer, der
oplever en fælleseuropæisk koordinering
af luftrummet som en krænkelse
af nationalstaten, hvor luftforsvarets
indhegning af himlen er en komplicerende
faktor. Og så er der flyvelederne,
der i en række lande kæmper
for arbejdspladser og privilegier
ved at blokere ændringer. I Spanien
er flyvelederne så vellønnede – i følge
Wall Street Journal med gennemsnitlige
årslønninger på over 2,5 millioner
kroner og en pensionsalder på
52 år – at det er tydeligt, at gruppen
er særdeles magtfuld, men også tydeligt,
hvorfor området skal reformeres.
da de spanske flyveledere kollektivt
sygemeldte sig op til jul for at forbedre
arbejdsvilkår, valgte den spanske
regeringsleder, socialisten José
Luis Zapatero at indføre undtagelsestilstand
og indsætte militæret for at
forhindre det totale sammenbrud. Senest
i april har den fælleseuropæiske
flyvelederforening, ATCEUC, valgt
at bakke de spanske kolleger op - med
henvisning til, at EU med indførelsen
af SES er i færd med at kompromittere
flyvesikkerheden.
Danmark og Sverige har allerede
etableret en fællesnordisk flyvezone
gennem selskabet Nuac, hvor trafikken
vil blive fuldt integreret fra årsskiftet.
Det er afgørende at læse op på
erfaringerne herfra, inden klokkerne
ringer ind til 2012 og Danmark overtager
EU-formandsskabet. For harmoniseringen
af flyenes flugt over
himlen risikerer at løbe med en større
del af dagsordenen end planlagt. j
ugens satire: Endestation
SPØRG SCIENTARIET
?
Kan man regne baglæns på bolde?
Banemand
Transportministerens håndfaste problemløsnings-metoder betyder, at der nu kun er en tilbage med hovedet i behold
– men skandalen fortsætter.
>> se flere på ing.dk/satire
Henning Djursing spørger: »Kan computere
lave retrograd simulering? Hvis
du slipper en håndfuld bordtennisbolde
i et rum og på et givet tidspunkt,
hvor boldene stadig er i bevægelse, tager
minimum 3 billeder, hvorved alle
faktorer registreres – kan du da få en
computer til at beregne forløbet tilbage
til udgangspunktet?«
Poul-Henning Kamp, FreeBSD committer
og blogger på ing.dk, svarer:
»Svaret er et klart nej med en temmelig
omfattende fodnote, der siger
det stik modsatte. Det klare nej kommer
fra Heisenbergs ubestemthedsrelation,
der sætter en kvantemekanisk
nedre grænse for, hvor præcist
man kan vide noget om tingenes tilstand,
som dermed begrænser, hvor
præcist man kan regne på fysiske simulationer,
uanset om man regner
fremad eller bagud.
Den omfattende fodnote er, at statistikken
er nådesløs, men den er ikke
ondsindet: Selv om der i princippet
er et uendeligt antal mulige fortider
for dine tre bordtennisbolde, er langt
de fleste af disse vildt usandsynlige,
f.eks. alle dem, hvor det er en meteor,
der slår bordtennisboldene ud af hånden
på dig til at begynde med.
Hvis man kører en masse simulationer,
enten forlæns eller bagud,
hvor man varierer de faktorer, man
ikke kan kende præcist, omkring deres
middelværdi, vil man efterhånden
opbygge en sandsynlighedsfunktion
for hvilke resultater (eller
udgangspunkter), der er mest sandsynlige
– og hvis man er heldig, stikker
et meget lille antal af dem langt
ud fra resten.
John Von Neuman og Stanislaw
Ulam, der først kom på denne idé,
døbte den ‘Monte Carlo-metoden’
fordi man, hvis man holder øje med
rouletten længe nok, vil kunne se,
om der bliver snydt med den, uden
nogensinde at have adgang til at undersøge
den fysisk. Problemet med
Monte Carlo-metoden er, at man skal
køre tusinder eller millioner af simulationer.
Hvis modelsystemet er simpelt,
som f.eks. det oprindelige spørgsmål,
der inspirerede dem: neutronspredning
i fissile materialer, er det
nemmere og hurtigere at køre tusinder
af simple modeller end at beregne
den komplekse analytiske sandsynlighedsfordeling,
der den dag i
dag bedømmes som umulig at regne
ud. Men hvis modellen er kompleks,
som f.eks. en vejr- eller klimamodel,
er det pludselig rigtig mange computere
(=penge), der skal til.« j
>> Forkortet – læs hele svaret
og stil dine egne spørgsmål
på ing.dk/scientariet/sporg
Telefon +45 33 26 53 00
redaktion@ing.dk / www.ing.dk
Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark
Redaktionschefer: Henning Mølsted,
indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine
Reitz Bjerregaard, journalister
Redaktører: Robin Engelhardt, Viden &
erkendelse, Nanna Skytte, designchef
salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen,
ke@ing.dk Telefon +45 33 26 53 92 Telefax
+45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Salgschef
Michael Christensen, mic@ing.dk Telefon +45 33
26 53 76 Telefax +45 33 26 53 03
Kommentarer og læserindlæg:
debat@ing.dk
Abonnement og adressE ændringer:
Telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dk
www.ing.dk/abonnement
Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr.
Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220
Samlet oplag: 79.750 eksemplarer (Dansk
Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter
i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes
som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål.
Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes
til andre formål. Henvendelse til
Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon
+45 33 26 53 17
Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S
Skelbækgade 4, 1717 København V
Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01
Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af
Ingeniørforeningen, IDA
Direktion: Arne R. Steinmark,
adm. direktør
Christian Hjorth,
kommerciel direktør