Gymnasie- reform sender studenter i 4.G - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

4 Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj 2011 FOKUS CO2-reduktion Der er relativt mange lavthængende frugter i landbruget. Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut Kritikere: Landbrug kører frihjul i Politikerne ignorerer de bil lige CO 2 -reduktioner, som man kan opnå i landbrug og transport, mens de kræver stadigt strammere og meget dyrere CO 2 -reduktoner inden for byggeri. Klima Af Ulrik Andersen ula@ing.dk At undgå udledning af ét ton CO 2 fra landbruget koster omtrent en tiendedel af, hvad det koster at opnå det samme ved at stramme energikravene til nye huse. Men selv om regeringen hævder, at de går efter at få mest miljø for pengene, så kører landbruget på frihjul i klimakampen. Det er helt absurd, mener kritikere. »Det er fornuftigt, at man gør noget ved bygningerne, fordi de skal stå der i så mange år, men det er fuldstændigt absurd, at man ikke gør mere inden for landbruget,« siger videnchef i den grønne tænketank Concito, Torben Chrintz. Erhvervs- og Byggestyrelsen har i analysen ‘Økonomisk vurdering af mere energivenlige bygninger’ dokumenteret, at de drivhusgasreduktioner, der opnås ved den seneste stramning af energikravene i bygningsreglementet i januar 2010, koster mellem 2.000 og 6.000 kroner pr. ton sparet CO 2 -udledning, afhængigt af hvilken diskonteringsrente man regner med. Til sammenligning nævner rapporten, at reduktioner af landbrugets udledninger af drivhusgasser koster mellem 150 og 365 kroner pr. ton. Det er fuldstændigt absurd, at man ikke gør mere inden for landbruget. Torben Chrintz, den grønne tænketank Concito »Inden for landbruget er der tiltag, som faktisk har en negativ samfundsmæssig omkostning – men man bruger dem ikke alligevel,« siger en undrende Torben Chrintz. Kom nu i gang med de billige tiltag Centralt i debatten står den såkaldte ‘skyggepris’. Skyggeprisen for et givet tiltag er en beregning af den samfundsmæssige omkostning ved tiltaget sat i forhold til, hvor meget det vil reducere udledningen af drivhusgasser. Faren ved at sammenligne skyggepriser er, at selv små ændringer i beregningsforudsætninger som diskonteringsrente og energipriser kan flytte en del på resultaterne. Derfor kan det være svært at sammenligne skyggepriser, og man kan ikke bare sige, at ting, der har en høj skyggepris, ikke kan betale sig, men en lav skyggepris taler for, at man gennemfører tiltaget, fortæller forskningschef Søren Aggerholm fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), der har lavet skyggeprisberegninger på lavenergibyggerier. »De billige priser i landbruget viser, at vi skal gøre alt, hvad vi kan der. Men vi er også nødt til at gøre noget i bygningerne, fordi de står der i så mange år – og fordi det vil være meget dyrt at opgradere dem senere.« Gylle bliver næststørste problem Samtidig viser nye tal, at landbruget går mod at blive den næststørste drivhusgasudleder i den ikke kvotebelagte sektor – alene i kraft af udledningen af drivhusgasser som methan og lattergas og uden at tage hensyn til erhvervets energiforbrug. Tallene stammer fra en ny rapport fra Det Økonomiske Råd. Størstedelen af udledningen består af methan og lattergas, som tilsammen vil udgøre omtrent 25 procent af de samlede udledninger i den ikke-kvotebelagte sektor – og de udledninger er slet ikke reguleret i dag. Og det vil faktisk være relativt let for politikerne at gøre noget ved problemet, fortæller lektor Alex Dubgaard fra Fødevareøkonomisk Institut, der har været med til at beregne, hvad det vil koste at reducere drivhusgasudledningen fra landbruget. »Der er relativt mange lavthængende frugter i landbruget. Og for de fleste tiltag kender vi allerede teknologien, så det er kun politiske barrierer, der står i vejen.« Drop dyrkning af dårlig jord Det absolut bedste ville være at tage de dårligste jorder ud af produktion. »Hvis jeg skal fremhæve et enkelt tiltag, så vil det være at tage de lavbundede jorder ud af driften. Når man dyrker tørvejorder, bliver kulstoffet i jorden frigivet og der kommer kvælstofforurening,« siger Alex Dubgaard. Det store problem for landmændene er, at de mangler marker, hvor de kan komme af med deres gylle. Derfor vil en reduktion af det dyrkede areal også medføre en reduktion af antallet af svin og kvæg. Et andet af fødevareøkonomernes forslag vil også belaste de evigt trængte landmænd, nemlig en afgift på al husdyrgødning, der ikke behandles miljømæssigt optimalt – eksempelvis via gylleseparation, forgasning, etc. Men selv om forslagene betyder, at omsætningen i landbruget falder, er det ifølge Alex Dubgaard ikke noget, man skal begræde. »Nogle produktioner vil ikke kunne betale sig, men det skal man ikke være ked af. For hvis en bedrift ikke har penge til at betale for den forurening, den forårsager, så er det en samfundsøkonomisk dårlig forretning.« I Venstre er man nu villig til at slagte nogle af de hellige køer, siger energi- og klimapolitisk ordfører Lars Christian Lilleholt. »Vi kommer til at gøre noget på alle områder for at nå de mål for CO 2 -reduktioner, vi har sat os for 2020. Det kommer både til at ramme boliger, transport og landbrug. Men lige nu er landbruget efter min opfattelse hårdt ramt, og det er man selvfølgelig nødt til at tage hensyn til.« j CO 2 -SKYGGEPRIS FOR ENERGITILTAG I BYGNINGER Samlet beregning for fem tiltag, der vil medføre, at en nyopført bygning opfylder 2010- energikravene i stedet for 2008-kravene. Erhvervs- og Byggestyrelsen tager udgangspunkt i en diskonteringsrente på 2 pct. – i modsætning til statens normale krav om 6 pct. – med henvisning til, at det er velkendte tiltag, hvor der ikke er behov for den ‘risikopræmie’, som de kalder det meste af en diskonteringsrente på 6 pct. Kortsigtede regneregler trækker Strammere energikrav til nybyggeri kan slet ikke betale sig, hvis man bruger Finansministeriets krav til økonomiberegninger. Men de krav giver heller ingen mening, når der er tale om så langsigtede investeringer, siger fagfolk og politikere. Klima Af Sanne Wittrup sw@ing.dk kr./ton CO₂ Kilde: ‘Økonomisk vurdering af mere energivenlige bygninger’, Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010 Strammere og strammere energikrav til nye huse frem til 2020. Det mente alle energipolitikerne var en rigtig god idé tilbage i 2008 – og det blev aftalt og nedskrevet i årets energiforlig. Nogen konkrete hvad-kosterdet-så-beregninger var ikke på bordet ved denne lejlighed. Nu har Erhvervs- og Byggestyrelsen så i 2010 begået nogle regnerier, 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Diskonteringsrente 2 pct. Diskonteringsrente 6 pct. hvor de – for så vidt vides første gang – regner samfundsøkonomi (og privatøkonomi) på en række af de konkrete strammer-tiltag i byggeriet. Og styrelsen kommer frem til, at samfundsøkonomien halter gevaldigt – bedømt på den såkaldte CO 2 - skyggepris. Prisen for en udledningsreduktion svarende til et ton CO 2 ligger nemlig på omkring 6.200 kr., hvis man bruger Finansministeriets daværende rentekrav på 6 pct., mens tallet ryger ned på omkring 2.000 kr. pr ton, hvis man bruger den reelle nuværende rente på 2 pct. Det er rasende dyrt, sammenlignet med for eksempel de mest fordelagtige reduktioner i landbruget. I 2008 beregnede Fødevareministeriet dem til at koste mellem 50 og 350 kroner pr. ton CO 2 . Hvad betyder så denne overraskende konklusion? Er det fallit for energispareindsatsen i nybyggeriet, som alle politikere ellers er rørende enige om – eller er det nærmere fallit for de Opgradering af nybyggeri fra 2008 til 2010-krav 2.000 kr. /ton CO 2 Fakta: Co 2 -skyggepriser Kaldes også CO 2 -reduktionspris og CO 2 -fortrængningspris. Er en beregning af den samfundsmæssige omkostning ved at reducere udledningen af CO 2 -ækvivalenter ved hjælp af et givent tiltag. Et tiltag kunne f.eks. være krav om tykkere isolering i huses ydermure, krav om brug af biodiesel eller skovrejsning på landbrugsjord. Hvis skyggeprisen er negativ, er det en samfundsøkonomisk god forretning. Og hvis skyggeprisen er lavere end markedsprisen for CO 2 -kreditter er det også en god forretning. beregningsmetoder, som Finansministeriet dikterer? Energiforsker Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet er ikke helt så overrasket over, at stramningerne i bygningsreglementet viser sig at være en dårlig forretning for samfundet: »Når staten arbejder med krav om 6 pct. i forrentning af offentlige investeringer, så bliver alle langsigtede investeringer automatisk svære at få til at hænge sammen, fordi renteudgifterne jo accelererer med tiden. Og da netop bygninger forventes at stå i mere end de 20-30 år, som regnestykkerne ellers tager udgangspunkt i, så kommer det til at se ud som en dårlig forretning,« siger han. Han mener dog ikke, at det skal medføre, at man dropper at stille krav til fremtidens huse, men i stedet at man ændrer kravet til forrentningen i regnestykkerne til 2-3 procent, sådan som kravet er i de allerfleste andre europæiske lande.
Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj 2011 5 Vi er også nødt til at gøre noget i bygningerne, fordi de står der i så mange år – og fordi det vil være meget dyrt at opgradere dem. Søren Aggerholm, SBi klimakampen landbrugets lavthængende frugter Eksperter påpeger, at der inden for landbruget findes en lang række mulige tiltag, der for en relativt lav pris kan reducere samfundets CO 2 -udledning. Søjlerne her viser omkostningerne ved at nedbringe udledningen af CO 2 med ét ton ved de forskellige tiltag. Søjlernes bredde viser det samlede reduktionspotentiale for det enkelte tiltag. 2.000 1.500 Fedt i foder til malkekøer 165 kr. /ton CO 2 Efterafgrøder på sandjord 500 kr. /ton CO 2 Mellemafgrøder på lerjord 910 kr. /ton CO 2 Afbrænding af afgasset gylle 1.560 kr. /ton CO 2 Gylleforsuring, svinegylle Gylleforsuring, kvæggylle KR./TON CO₂-ÆKVIVALENT 1.000 500 0 0 250 Skov på højbundsjord 500 750 Efterafgrøde, lerjord 1.000 Nitrifikationshæmmere i handelsgødning 1.250 Mellemafgrøder, sandjord Afbrænding af ubehandlet svinegylle 1.500 1.750 Kilde: ‘Økonomi og Miljø 2011’, De Økonomiske Råd 1.000 TON CO₂-ÆKVIVALENTER modsat OMKOSTNINGSTRAPPE de langsigtede FOR LANDBRUGETS DRIVHUSGAS klimatiltag REDUKTION- 1. Fedt i foder til malkekøer dyrt ud med Finansministeriets briller,« siger hun. SF har sammen med Socialdemokraterne, de Radikale og Enhedslisten her i foråret foreslået, at kalkula- »Nye huse skal selvfølgelig indrettes så energieffektivt 2. som Skov muligt på højbundsjord. fra nedstemt af regeringen og Dansk tionsrenten sættes ned, men blev starten, fordi de skal 3. holde Efterafgrøder, i mange år sandjord. Folkeparti. og ikke bare kan rives ned og bygges Derfor finder Holmsgaard det ’meget interessant’, at Erhvervs- og Byg- bedre om 30 år. Så bliver det i hvert fald først rigtig dyrt!« siger han. gestyrelsen som myndighed nu i sine beregninger går ind og bruger 2 pct. Sund fornuft at spare 4. Efterafgrøder, på energien som lerjord. en alternativ rentesats. De henviser til, at nye vinduer og mere isole- SF’s garvede energipolitiker Anne Grete Holmsgaard, som var med til at ring i bygninger er velkendte tiltag, vedtage 2008-aftalen, 5. siger Nitrifikationshæmmere til de nye som derfor ikke i handelsgødning behøver den ’risikopræmie’, som de kalder størstedelen tal, at man skal passe på ikke at få sandet et fornuftigt politisk initiativ af den høje rente på 6 pct. til med mærkelige regnediskussioner: 6. Mellemafgrøder, sænke sandjord rentekravet kan man jo sag- »Samme argumentation for at »Det er sund fornuft at spare på tens bruge over for mange andre energien – både i forhold til klima- og energiprojekter for at sænke rentekravet,« lerjord. siger hun. VE-mål. Og især at spare 7. Mellemafgrøder på energien i bygninger og komme i gang nu, fordi husene skal stå der i 100 år eller Høj rentesats er umoralsk mere, også selv om det 8. Afbrænding ser relativt af I ubehandlet den grønne tænketank, svinegylle. Concito, har videnchef Torben Chrintz med flere for nylig udarbejdet et notat omkring den såkaldte kalkulationsrente – som man også kalder statens krav til forrentning af offentlige projekter. Han er enig i, at kalkulationsrentens størrelse har enorm betydning for, hvilke offentlige klimaprojekter, som realiseres. Og at en høj rente har aflivet mange gode, langsigtede klimaprojekter: »Alle offentlige investeringer skal kunne forrentes med de 5-6 procent. Kun en meget konkret politisk beslutning – som for eksempel stramning af energikravene til nye bygninger – kan overtrumfe regneriet,« siger han. Her bruger man så i stedet de samfundsøkonomiske beregninger til at sørge for, at man når det politiske mål billigst muligt. Concito mener, at debatten om den usexede kalkulationsrentes størrelse i virkeligheden er en etisk debat – og ikke blot et spørgsmål om en teknisk detalje, sådan som finansministeren gerne vil gøre det til: »Når vi som samfund undlader langsigtede klimainvesteringer, der vil gavne vores efterkommere og i stedet bruger pengene på eget forbrug her og nu – så kalder jeg det umoralsk og uetisk,« siger Torben Chrintz. Han tilføjer, at man i lande som England og Tyskland og i EU også betragter spørgsmålet om kalkulationsrentens størrelse som en etisk debat og ikke blot teknisk. Pas på tempoet i energikravene En arbejdsgruppe har netop afsluttet arbejdet med en stramning af energikravene til bygninger, som skal gælde fra 2020. Den indebærer, at energiforbruget reduceres med 75 procent i forhold til Bygningsreglementet for 2006. Her sidder også Dansk Energi med ved bordet og ifølge chefkonsulent Jens Gorm Hansen bakker Dansk Energi op om meget skrappe energikrav til nye bygninger. Også selv om det er relativt dyrt rent samfundsøkonomisk: »Kravene til 2020-klassen er ikke samfundsøkonomisk rentable med de byggeomkostninger, der gælder i 9. Afbrænding af afgasset gylle. Priser er i 2010-niveau. dag, men vi mener, at det er vigtigt at have fokus på at gøre noget i bygninger, som netop skal stå i rigtig mange år. Samtidig ser vi kravene som en langsigtet udmelding, som branchen kan udvikle løsninger efter,« siger han. Og Jens Gorm Hansen forventer derfor, at den tekniske udvikling efterhånden fører til, at samfundsøkonomien forbedres betragteligt. Han vil dog gerne advare imod, at kommunerne begynder at anvende energiklasse 2020 som standardkrav allerede nu. Nogle kommuner har nemlig vedtaget, at huse i nye udstykninger altid skal bygges efter de skrappeste energikrav: »Det vil give store udgifter for bygherrerne og negative samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis alle nyudstykninger skal følge 2020-kravene allerede nu, inden teknologi-udviklingen er fulgt med. 2020-klassen er for dem, der gerne vil gøre noget ekstra,« siger han. j
Page 1 and 2: Karriere Charlotte Gylling Krusaa o
Page 3: Iben Rue Civilingeniør Alle taler
Page 7 and 8: Tænk sTorT. Tænk sammen. Tænk vi
Page 9 and 10: VOLVO SERVICE 2.0 DER ER MERE I LIV
Page 11 and 12: Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj
Page 27 and 28: Ingeniøren · Karriere · 6. maj 2
Page 29 and 30: I S IT T D R AARHUS UNIVERSITET SØ
Page 31 and 32: Det Norske Veritas, Danmark A/S (DN
Page 33 and 34: Create your future with us At FLSmi
Page 35 and 36: Ingeniøren · Karriere · 6. maj 2
Page 37 and 38: ARRANGEMENTER ➜ Se mere på ida.d
Page 39 and 40: nordsjælland/fortsat Et mUsEUm mEd

Gymnasie- reform sender studenter i 4.G - LiveBook

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?