Gymnasie- reform sender studenter i 4.G - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

26 Ingeniøren · Karriere · 6. maj 2011 · Annonce Fleksjob – også for de vellønnede De offentlige tilskud til at holde højtuddannede tilskadekomne på arbejdsmarkedet er givet godt ud, mener IDA Af Karsten Christensen KOLOFON: IDAvisen er medlemsinformation fra Ingeniørforeningen, IDA, og siderne redige res af IDAs kommunikationsafdeling. Holdninger og synspunkter tegner foreningens politik og har ingen sammenhæng med bladet Ingeniøren i øvrigt. Ingeniøren er meningsmæssigt uafhængigt af IDA. Redaktør: Johs Krarup jkr@ida.dk Kalvebod Brygge 3133, 1780 Kbh. V Vellønnedes adgang til fleksjob er i fare. De høje offentlige tilskud har vakt modvilje, og det er en del af regeringens <strong>reform</strong>pakke, at det offentlige tilskud til vellønnede i fleksjob begrænses. Men politikerne bør tænke sig godt om, før de ødelægger højtuddannedes muligheder for at få et fleksjob. Det mener Morten Thiessen, der er formand for Ingeniørforeningens Arbejdsmarkedsudvalg. Han advarer politikerne mod at forringe en ordning, som kan hjælpe ulykkesramte med at beholde tilknytningen til deres fag. Det er i forvejen svært for ingeniører og andre højtlønnede faggrupper at finde et fleksjob. Arbejdsgiverne står ikke ligefrem i kø for at give sygdoms eller ulykkesramte tilbud om et job, hvor man tager hensyn til den ansattes nedsatte arbejdsevne. Og selv om det skulle lykkes at finde et fleksjob, er det ikke sikkert, kommunen vil lege med. SYNSPUNKT Af Morten Thiessen, formand for Arbejdsmarkedsudvalget m Søren Nørmølle blev smittet med borrelia, så han måtte opgive egen virksomhed på grund af smerter og koncentrationssvigt. (Foto: Sif Meincke) Destruktiv debat om udenlandske vidensarbejdere Vi har advaret om det i et stykke tid, men nu løber diskussionen om greencardordningen af sporet. På den ene side står Dansk Folkeparti, der vil afskaffe ordningen fordi 43 pct. af de højtuddannede udlændinge der benytter ordningen, arbejder som ufaglærte. På den anden side står DI, der ikke vil anerkende den fremstilling. DI´s holdning kan vi ikke forstå i Ingeniørforeningen, for det er dokumenteret i en analyse foretaget af Integrationsministeriet i oktober 2010, at et stort antal greencard-indehavere ikke er i stand til at skaffe et job inden for deres fagområde. Fakta er nu engang fakta, og i stedet for at benægte dette skulle DI hellere bekymre sig om at få balance mellem udbud og efterspørgsel inden for greencard-rammerne. En sådan ordning skal jo være til gavn for alle implicerede for at have nogen fremtid. Det bør DI indse, og i det hele taget bør de indtage en mere realistisk holdning til de ordninger, der skal medvirke til at tiltrække udenlandske vidensarbejdere til Danmark. Det gælder fx beløbsordningens grænse på 375.000 kr. og forslaget om at sætte den yderligere ned. Med et sådant forslag kommer beløbsgrænsen så langt ned, at den ikke udelukkende omfatter højtuddannede eksperter, men også ganske almindelige arbejdstagere, og derved kan den komme til at virke som simpelt løntrykkeri og på den baggrund miste sin legitimitet. Fleksjobsag blev syltet Det kan landinspektør Søren Nørmølle tale med om. Han blev i 2007 smittet med borrelia efter et bid af en skovflåt. Han måtte sælge sin selvstændige virksomhed, fordi smerter og koncentrationssvigt nedsatte hans arbejdsevne. Søren Nørmølle foreslog Fakse Kommune, at han fik et fleksjob, men kommunen afslog. Dels mente kommunen ikke, at personer under 50 år kunne blive omfattet af fleksjobordningen, dels savnede kommunen dokumentation for, at smitte med borrelia medfører kroniske lidelser. Omvendt ville Fakse kommune ikke sende Søren Nørmølle i revalidering, fordi det havde lange udsigter, inden han eventuelt blev rask. Søren Nørmølle allierede sig med IDA om en anke til beskæftigelsesankenævnet. Kommunen ventede i 4 måneder med at videresende den. Og da Søren Nørmølle havde fået medhold uden forbehold, ventede kommunen til det sidste med at anke afgørelsen til Beskæftigelsesstyrelsen. Anken blev afvist, fordi der ikke var tale om en sag af principiel karakter, og Søren Nørmølle kunne omsider få godkendt det fleksjob, han selv havde fundet i sit gamle firma – endda med tilbagevirkende kraft. ”Jeg oplevede gennem hele forløbet, at kommunen gjorde, hvad den kunne for at sylte sagen. Det gjorde mig ret vred, og på et tidspunkt var situationen desperat, fordi jeg stod helt uden forsørgelse. Det er jo uhensigtsmæssigt, at kommunen vil spare penge på den måde, når der nu var mulighed for, at jeg kunne udnytte mine kompetencer inden for det fag, jeg er uddannet til,” mener Søren Nørmølle. Det korte af det lange bliver dermed at såvel Dansk Folkepartis som DI´s synspunkter modarbejder, at vi får nogle ordninger, der har den nødvendige folkelige opbakning og som kan medvirke til at tiltrække den højtkvalificerede udenlandske arbejdskraft, som Danmark har behov for nu og i fremtiden. Derfor skal min opfordring til politikerne være, at de eksisterende ordninger for udenlandske arbejdstagere får et eftersyn, med henblik på at stramme op i forhold til at tiltrække de rette kompetencer og sikre ordningernes folkelige opbakning. En undladelse heraf vil være skadeligt for danske virksomheders konkurrenceevne. Ordning ser dyr ud Umiddelbart er det dyrt for kommunen at yde tilskud til en virksomhed, der ansætter en højtlønnet medarbejder i et fleksjob. Tilskuddet beregnes i forhold til startlønnen i det pågældende fag, og arbejdsgiveren kan alt efter erhvervsevnetabets størrelse få tilskud på enten en tredjedel eller to tredjedele af lønnen. Det højeste tilskud er 296.660 kroner om året. Det er beløb, der kan få det til at svimle for omkostningsbevidste kommunalpolitikere. Men de burde ifølge Morten Thiessen huske på, at de med tilskuddet sikrer, at de højtuddannede kan fortsætte med at arbejde inden for deres fag. Ordningen sikrer, at fleksjobberen kan få fuld løn for eksempelvis den halve tid, idet arbejdsgiveren kompenseres via tilskuddet. Fleksjobberen kan trods den nedsatte arbejdsevne opretholde sit forsørgelsesgrundlag og bidrage til samfundet ved at betale indkomstskat. ”Set i det perspektiv giver ordningen god mening for både samfund, virksomheder og fleksjobbere,” siger Morten Thiessen. Historier om mennesker i fleksjob, der har tjent 800.000 til 900.000 kr. om året, selv om de arbejder for nedsat kraft, har medvirket til at lægge ordningen for had. Men ifølge Morten Thiessen har de IDAmedlemmer, der har fået så store fleksjoblønninger, skudt deres egne forsikringsmidler ind som en del af lønnen. Og de penge ville alligevel blive udbetalt. ”Disse mennesker er opsat på at bevare deres faglige tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skal de vel ikke straffes for”, siger Morten Thiessen.
Ingeniøren · Karriere · 6. maj 2011 · Annonce 27 SERIE NOTER INGENIØRFAMILIEN Ingeniørforeningen i Danmark er del af en moderne storfamilie – Ingeniørfamilien – hvis medlemmer alle arbejder på at sikre ingeniører og andre højtuddannede tekniske akademikere bedst muligt. Både hvad angår løn- og ansættelsesforhold, faglig viden, netværk, dagpenge, forsikring og pension. I de næste numre ser IDAvisen nærmere på de enkelte familiemedlemmer YFF: Klar til indsatsen Navn forpligter IDA Forsikring skal tiltrække og fastholde IDAs medlemmer. Det går forrygende, siger forsikringschefen - men det kræver samtidig ordentlighed at have Ingeniørforeningen som en del af sit forretningsnavn Af Karen Witt Olsen 42 pct. af IDAs medlemmer har en forsikring i IDA Forsikring. Hus, bil, studie, sundhed, erhverv eller rejse – i alt 120.000 policer er udstedt af forsikringsvirksomhederne Tryg Forsikring eller Topdanmark med IDA Forsikring som mellemmand. Udviklingen har været markant – årligt mellem 17 og 22 pct. flere tegnede policer siden 2007. ”IDA Forsikrings helt klare og tydelige formål er fastholdelse af IDAs medlemmer, og jeg må sige, at det går forrygende,” siger forsikringschef Nils Holm Jørgensen. Han giver to væsentlige grunde til IDA Forsikrings succes: Effektiv drift og medlemmernes adfærd. ”Vi benchmarker os løbende med konkurrenterne, og vores drift er klart en af de mest kosteffektive i branchen. Derudover har vores medlemmer en meget fin forsikringsmæssig adfærd – de elsker at betjene sig selv og har færre skader end befolkningen som helhed,” forklarer Nils Holm Jørgensen. Ordentligheden Resultatet af IDA Forsikrings succes kan aflæses direkte i priserne. Et medlem af IDA kan typisk spare 5.000 kr. eller mere ved at flytte sine forsikringer til IDA Forsikring. ”Vi kan se, at den besparelse, medlemmet får ved at flytte sine forsikringer til os, som minimum ofte finansierer hans eller hendes kontingent til IDA”, siger forsikringschefen. Nils Holm Jørgensen siger samtidig, at når IDA indgår i ens forretnings navn, forpligter det. Ingeniørforeningen har et solidt image, og IDA Forsikring gør alt, hvad den kan for at leve op til det image og være mest mulig servicemindet. ”Vores vigtigste ord internt i vores behandling af kunderne er ’ordentlighed’. Hvis der opstår en tvist med en kunde, tænker vi ikke bare på, hvad der er paragraffer og betingelser - men også på, hvad vi selv synes er ordentligt.” Ikke Ferrari IDA Forsikring måler på kundernes tilfredshed via spørgeskemaer hver måned. Generelt er IDAs medlemmer meget glade for både produkter og service – 9 ud af 10 vil anbefale forsikringerne til andre, og IDA Forsikrings medarbejdere får generelt en høj score - men j FAMILIEMEDLEMMET j IDA Forsikring j Selvstændig forening med egen bestyrelse - hvor IDA har den bestemmende indflydelse (udpeger 3 ud af 5 bestyrelsesmedlemmer inkl. formanden) j Fremmeste formål: At støtte IDAs medlemsfastholdelse j 120.646 udstedte forsikringspolicer j 46.982 unikke kunder – heraf 34.617 medlemmer af IDA (resten er partnere/ægtefæller samt børn) det sker, at der er ’klager’. ”Der er ting, vi ikke forsikrer, fx meget store biler som store BMW og Ferrari’er, for det kan ikke svare sig. Den kritiske Ferrari-masse blandt ingeniører er ikke stor nok,” fortæller forsikringschefen. IDA Forsikring udvikler løbende nye produkter. Næste tiltag er muligheden for at indtaste en bilnummerplade og få prisen på en bilforsikring direkte ind på smartphonen. Derudover kan kunderne se frem til nye tilbud i forbindelse med studierejser og udstationeringer. ”Vores ambition er som IDAs, at være der, hvor medlemmerne er - så vidt muligt uafhængig af tid og sted - med relevante tilbud til gode priser,” siger IDA Forsikrings chef Nils Holm Jørgensen. Yngre Fagligt Forum (YFF) er klar til for alvor at gøre en indsats. YFF blev dannet i februar 2011 og er et tværfagligt forum hos IDA, som primært henvender sig til de yngre medlemmer. Yngre Fagligt Forum arbejder på højtryk for at sprede fagteknikken til IDAs unge medlemmer ved at planlægge arrangementer, hvor de selv er målgruppen. Det første arrangement løber af stablen 7. juni kl. 16.30 til 20.30 i samarbejde med IDA Energi – arr.nr. 123091: ”Bud på fremtidige arbejdsplader inden for energiområdet”. Her inviterer Yngre Fagligt Forum til gå-hjem møde med energiperspektivet og det erhvervsmæssige potentiale om, hvad man skal bruge sine kræfter på i fremtidens teknologi. Kom og hør hvad du som ingeniør skal satse på at beskæftige dig med om 5-10 år. Læs mere på ida.dk/YFF. Hvis du har kommentarer eller andet er du velkommen til at skrive en mail til os på yngrefagligtforum@ida.dk. Hvis du vil være medlem af YFF kan du maile til samme adresse. På billedet er Ditte Juhl, Klaus Volhøj, Marie Louise Olin, Tatiana Stebaeva, Morten Sørensen, Luxshan Ratnaravi, Sebastian Krumhausen og Steffen Damkjær Hansen klar. Desuden er Morten Hannibal Madsen med i YYF, men kunne desværre ikke være til stede ved fotograferingen. Gratis studiebøger Ingeniørforeningen har indgået et samarbejde med Book- BooN.com, som bl.a. udgiver studiebøger i PDF til studerende på universiteter og højere læreanstalter. Bøgerne er e-bøger, der nu kan downloades gratis fra ida. dk. Bøgerne er skrevet af professorer og andre fagpersoner eksklusivt til BookBooN.com, og de spænder over en række tekniske og naturvidenskabelige discipliner. Dertil kommer emner som marketing, økonomi og organisation. Læs fx om kemi, matematisk analyse samt miljø- og energiteknologi. Bøgerne kan downloades fra ida.dk > Studerende > Gratis lærebøger og kompendier til studerende. NYT FRA IDA SYD Fremtidens energisystem Danmark skal på længere sigt være uafhængig af fossile brændsler og har som mål, at vedvarende energi i 2020 skal udgøre mindst 30 pct. af vort energiforbrug. Den store udfordring er at udvikle de fremtidige energiteknologier og –systemer, der med den stigende mængde vedvarende energi skal levere en stabil og intelligent energiservice med minimal påvirkning af klima og det omgivende miljø. IDA Syds energikonference onsdag 11. maj vil fokusere på de danske styrkepositioner inden for vindmøller, biobrændsler og biomasse, varmepumper, energibesparelser i byggeri og industri samt den dertil hørende energistyring. På konferencen, der holdes i Vejen, er emnerne intelligent energisystem, el-biler, varmepumper, bioenergi og reduktion af energiforbruget i den eksisterende boligmasse. Læs mere om arrangementet på ida.dk > Arrangementer > Arr. nr. 123058 m Forsikringschef Nils Holm Jørgensen. (Foto: Sif Meincke) IDA Syd Tilmelding til IDAs arrangementer på ida.dk/Arrangementer/ Mødetilmelding Spørgsmål til regionens arrangementer: Chanett Roland telefon 3318 9738, cro@ida.dk
Page 1 and 2: Karriere Charlotte Gylling Krusaa o
Page 3 and 4: Iben Rue Civilingeniør Alle taler
Page 5 and 6: Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj
Page 7 and 8: Tænk sTorT. Tænk sammen. Tænk vi
Page 9 and 10: VOLVO SERVICE 2.0 DER ER MERE I LIV
Page 25: Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj
Page 29 and 30: I S IT T D R AARHUS UNIVERSITET SØ
Page 31 and 32: Det Norske Veritas, Danmark A/S (DN
Page 33 and 34: Create your future with us At FLSmi
Page 35 and 36: Ingeniøren · Karriere · 6. maj 2
Page 37 and 38: ARRANGEMENTER ➜ Se mere på ida.d
Page 39 and 40: nordsjælland/fortsat Et mUsEUm mEd

Gymnasie- reform sender studenter i 4.G - LiveBook

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?