En sammenstilling af transaktionsomkostningsteori og ...

forbindelse med opførelse af store bygge- og anlægsprojekter. Her foretages der idiosynkratiske
investeringer i f.eks. en betonfabrik der ingen værdi tjener ud over det enkeltstående projekt. Denne
investering udgør en meget lille del af det samlede budget for et stort anlægsprojekt, og man kan
derfor argumentere for, at investeringens størrelse kunne medtages som en fjerde dimension
(Lippert-Rasmussen & Mols, 1994).
Det sidste kritikpunkt der vil blive medtaget i denne opgave, er kritikken af at udskrive de relationelle
kontrakter. De relationelle kontrakter kan have stor betydning i forbindelse med transaktioner, hvor
det er relationen, der er nødvendig for et fremtidigt samarbejde. Dette kan f.eks. i forbindelse med
samhandel med visse asiatiske lande, hvor relationen er altafgørende for en fortsat handel. Dette gør
sig også gældende i forbindelse med visse serviceopgaver, hvor relationerne mellem parterne er
vigtig for at fortsætte et givtigt samarbejde for begge parter. Disse problemer dækker de tre
efterfølgende kontraktlove ikke tilstrækkeligt, hvorfor det er en mangel, at de relationelle kontrakter
udskrives i 1991.
Efter en gennemgang af Relationsmarkedsføringsteorien vil ligheder og forskelle blive diskuteret.
Denne diskussion samt elementerne fra de to teorier vil herefter blive anvendt til den empiriske
analyse, der vil blive præsenteret i kapitel 6.
3.4 Opsummering af teoretisk grundlag – transaktionsomkostningsteorien
Transaktionsomkostningsteorien udspringer af Coases arbejde fra 1937, men blev for alvor populær
med Williamsons arbejde. Denne var lettilgængelig og et anvendeligt redskab for virksomheder til at
analysere deres transaktioner og minimere disse.
Grundlaget for at der opstår transaktionsomkostninger, er de adfærdsantagelser, begrænset
rationalitet og opportunisme, som Williamson opstiller. Uden disse adfærdsantagelser ville et
neoklassisk marked med fuld information kunne styre markederne efficient, men på baggrund af
adfærdsantagelserne bliver den neoklassiske styringsmekanisme utilstrækkelig.
Transaktionsomkostningsteorien har dog også været udsat for kritik, og især adfærdsantagelsen
omkring opportunisme har været offer for en del kritik. Da det er transaktionen, der er
analyseenheden, er det også på baggrund af dennes dimensioner, at den efficiente
reguleringsstruktur indenfor transaktionsomkostningsteorien findes, hvorimod det indenfor den
neoklassiske teori blot er markedskræfterne, der er styrende.
Side 34 af 145