Bevaringsværdige bygninger - Center for Bygningsbevaring

3. Principper for istandsættelse af ældre huse
Dette kapitel omhandler de overordnede bevaringsprincipper. Det er ikke nok at vælge
gode og rigtige materialer og metoder. Det er i lige så høj grad de overordnede
bevaringsprincipper ved husets istandsættelse, der er afgørende for, om resultatet
bliver godt eller skidt – det vil sige, om arbejderne forringer eller forbedrer bevaringsværdierne.
Især hvis man skifter ud i stedet for at bevare, reparere og istandsætte de eksisterende
elementer og materialer i huset, kan det få uheldige følger for bygningens arkitektoniske
og kulturhistoriske karakter. Hvis man sætter en 200-årig empirekommode i stand
ved at overmale den med akrylmaling, skifte grebene med nye messinggreb og det ene
ormædte ben med et stålben, det vil sige med nye, gode og anerkendte materialer, har
kommoden mistet en væsentlig del af sin oprindelige karakter og er forringet som
bevaringsværdigt objekt. Dette sker dagligt med vores ældre huse uden at ret mange
løfter et øjenbryn.
’Djævelen ligger i detaljen’.
Der skal i virkeligheden ikke ret meget
til at ødelægge et smukt, helstøbt og
velbevaret bygningsmiljø som dette.
- Termovinduer med store kraftige og
dominerende sprosser – eller tynde,
falske pålimede sprosser, der snart falder
af, i stedet for de originale fine og
spinkle sprossevinduer.
- Grimt og skjoldet tyndpuds på
murværket i stedet for det gamle, smukt
patinerede murværk.
- Glinsende, plastikmalede facader i
stedet for de sarte, lysende kalkfarver.
- Tynde eternitplader uden svaj ved
tagfoden eller anmassende og glinsende,
’sortglaserede’ tagsten på taget i stedet
for de klassiske danske tagsten af tegl.
’Overromantisering’ med blomsterkasser,
ekstra ’krøllede’ smedejernsdetaljer,
markiser, stokroser, flag og ’havenisser’
er lige så ødelæggende for et stilfuldt
og stilfærdigt helhedsindtryk.
12