Bevaringsværdige bygninger - Center for Bygningsbevaring

Reparation og vedligeholdelse
Som husejer sikrer man sig bedst mod angreb af råd og svamp, herunder ægte hussvamp,
i sit tagværk ved at holde dette helt åbent, så man jævnligt kan inspicere det,
konstatere utætheder (våde pletter i regnvejr) eller lugte eventuelle svampeangreb. Den
fugt, der sætter svampeangreb i gang, kan meget vel komme fra udnyttede tagrum,
hvor isoleringen ikke er ventileret, og hvor isoleringsmaterialer som bløde plader eller
beklædninger i form af spånplader eller gipsplader holder på fugten.
Er skaden sket, bør man først kontakte sit forsikringsselskab. Som husejer må man
langt hen ad vejen overlade projektet til de firmaer, som forsikringsselskabet anviser til
undersøgelser, rådgivning og efterfølgende reparation. Det vil ofte være sådan, at
bekæmpelsen af svampen tæller højere end bevaringshensyn og nænsomhed overfor
en ældre, bevaringsværdig bygning. Her bør man som husejer i det mindste betinge
sig, at alt hvad der skiftes ud, udføres nøjagtigt som det gamle med hensyn til materialer,
metoder og i finishen.
Særlige forhold kommunen skal være opmærksom på
Ved større svampeangreb må det overlades til husets forsikringsselskab at fastlægge
metode og omfang af bekæmpelsen og udbedringen. Generelt kan det anbefales at
varmebehandle svampen for derefter at konstatere, om den er død. Herved kan en stor
del af det angrebne træ bibeholdes, og man kan få genforsikret huset efter behandling.
Man bør som husejer betinge sig, at alt hvad der skiftes ud i et ældre hus udføres
nøjagtigt som det gamle med hensyn til materialer, metoder og i finishen.
Man bør være opmærksom på, at udnyttede og isolerede tagrum udgør en risiko for
råd og svamp, fordi tag og tagværk ikke kan inspiceres for eventuelle utætheder.
Undertage er ikke garanti mod dette.
Henvisninger
Kulturarvsstyrelsens informationsblade:
Reparation af tagværker
Reparation af råd- og svampeskader
Bøger:
Jørgen Bech-Andersen: Ægte hussvamp og svamp i huse.
Hussvamplaboratoriet 1996.
Center for Bygningsbevaring i RAADVAD:
ANVISNINGER til bygningsbevaring:
Bekæmpelsesmidler mod råd og svamp
4.3.2. Tegltage
De røde tegltage dominerede indtil for ikke så længe siden ethvert bybillede i Danmark.
Nu præges byernes tage af mange andre tagmaterialer og farver. Kunsten at
brænde ler til mursten og tagsten kom til Danmark allerede i 1100-tallet med indvandrende
munke. Teglsten fremstilles af ler, som formes, tørres og brændes ved cirka
1000 C. I midten af 1500-tallet indførtes den tagsten, der skulle blive næsten enerådende
i Danmark frem til vort århundrede, den hollandske vingetagsten, der havde
form som et liggende S. Det opadgående svaj i den ene side at tagstenen ligger
henover det nedadgående svaj i tagstenen til højre.
61