Bevaringsværdige bygninger - Center for Bygningsbevaring

Råd og svamp
Råd og svamp er på en måde det samme, idet et rådangreb kan betragtes som et
begyndende svampeangreb. Svampe har nogle gange en ar-bejdsdeling, hvilket er
meget praktisk ude i naturen, hvor een type svamp foretager den indledende bearbejdning
og svækkelse af veddet, hvorefter andre typer overtager og færdiggør arbejdet.
Man kan kende de alvorligere råd- og svampeangreb på, at de danner egentlige,
synlige frugtlegemer (selve svampen) eller mycelier (svampens rødder) som for eksempel
den mest almindelige trænedbrydende svamp i bygninger, den gule tømmersvamp.
Den kendes på en lysegul, senere brun til mørkebrun vifte samt den såkaldte opklodsning/skrumperevner
af veddet. Her er mycelier det tydeligste kendetegn. I andre tilfælde
er det svampens frugtlegeme, for eksempel geleagtige knappenålshoveder/tårer (tåresvamp),
kålagtige frugtlegemer (korkhat) eller skorpeformede frugtlegemer (barksvamp).
Man kan især lugte større svampeangreb, idet der breder sig en muldet, champignonagtig
lugt. Hvis man konstaterer et alvorligt svampeangreb, skal man søge eksperthjælp
til at identificere svampeangrebets omfang, dets alvorlighed samt foreslå de
nødvendige indgreb. Der findes en række firmaer med specialer i dette. I bjælke- eller
tagværk vil bevaringshensynene ofte vige for nødvendige tekniske indgreb, da der her
er tale om vitale, bærende bygningselementer, der skal have deres fulde styrke.
Ægte hussvamp
Ægte hussvamp adskiller sig fra andre trænedbrydende svampe ved blandt andet
levevis og behandlingsmetode. Svampen kan ikke lide varme, hvilket de senere år har
ført til en række nye, ret effektive bekæmpelsesmetoder ved hjælp af varmebehandling.
Svampen skal kun op på 35 C i et kvarters tid for at dø. Hvis den er i tørre- eller
kuldedvale, kræver det en længere behandling ved højere temperatur. I praksis varmer
man svampen et par timer ved 60 C for at være på den sikre side. I metodens barndom
klædte man hele huset ind i presenninger og varmede alt op med kraftige varmekanoner,
men det medførte store udtørringsskader på alt andet træværk.
Der er nu udviklet en mere skånsom metode, hvor der kun varmes op rundt om selve
svampen. Samtidig er der opfundet analysemetoder, der både kan konstatere svampens
reelle omfang og efterfølgende bekræfte, om svampen er slået effektivt ihjel.
For blot 10 år siden fjernede man konsekvent alt organisk og kalkholdigt materiale i en
afstand af to-tre meter fra svampen, hvad der var meget kostbart og medførte store
udskiftninger. I dag nøjes man med at slå svampen ihjel og reparere/udskifte de reelt
skadede bygningsdele. Når svampen er dræbt, kan de døde mycelier, som kan være
flere meter lange, ikke forvolde skade.
Denne nye viden, samt de forskellige nye varmebehandlingsmetoder, har gjort bekæmpelsen
af ægte hussvamp meget enklere og billigere, og man er i dag så sikker på
metoderne, at forsikringsselskaberne genforsikrer husene efter endt behandling under
visse vilkår. Varmebehandlingen kan ske med højfrekvent stråling, microbølger, centralvarmerør,
luftvarme og lignende. Hvert firma har i dag et helt register af metoder alt
efter forholdene.
60 Tage, tagværker, skorstene, kviste, tagrender og nedløb