Bevaringsværdige bygninger - Center for Bygningsbevaring

tårne og andre stejle flader er det tilstrækkeligt med enkeltdækning, der gør det
nemmere at føje tagbelægningen efter tagets runde og krumme form.
Ved dobbeltdækning lægges stenene i samme skifte (vandret række) ved siden af
hinanden, og ved enkeltdækning lægges stenene i samme skifte som skel, det vil sige
delvist ind over hinanden.
Særlige forhold kommunen skal være opmærksom på
Ved omlægninger skal de nye skiferplader være identiske med eksisterende med
hensyn til farve, overflade, kvalitet og lægningsmåde samt have samme størrelse som
de oprindelige skiferplader.
Ved tagomlægninger kan mange eksisterende skiferplader med fordel genanvendes.
Nye skifertage på bevaringsværdige bygninger udføres i naturskifer af et anerkendt
produkt med opfyldelse af DS- eller DIN-standarder vedrørende svovlsyreprøve, vandoptagelse
og brudstyrke.
De oprindelige skorstene eller skorstenspiber må ikke fjernes eller nedtages i forbindelse
med støttede tagomlægninger eller lignende på bevaringsværdige bygninger.
Forkert udformede skorstenspiber bør eventuelt retableres efter den tidligere form.
Henvisninger
Kulturarvsstyrelsens informationsblade:
Skifertage
Skorstene og ildsteder
Vedligeholdelse af bevaringsværdige bygninger
Internet-sider:
Københavns Kommune - www.pd.kk.dk
Dansk Standard - www.ds.dk
4.3.4. Kobber- og zinktage
I Danmark blev kobbertage, bestående af 1 x 1 m udbankede kobberplader, introduceret
i renæssancen til især spir og tårntage. Samlingsmetoderne var dengang som nu
med stående langfalse og liggende tværfalse (ombukninger).
De ældste zinktage i Danmark er fra omkring 1880-erne, oftest udført som skrå flader
på københavnertage, men derudover til de populære tårne, spir, karnapper og anden
pynt på blandt andet brokvarterernes etagehuse eller større, fritliggende villaer. Før
1880-erne blev zink også brugt til forskellige inddækninger, render, nedløb et cetera.
Zink fremstillet før 1970 var af varierende kvalitet og kunne kun bukkes parallelt med
valseretningen. Omkring 1970 kom Titanzink på markedet; den har mindre ekspansion
end den gamle zinktype og muliggør desuden bearbejdning på begge leder.
Holdbarhed
Et korrekt udført kobbertag kan holde over 100 år, mens et zinktag holder 80-90 år.
Typiske skader på et gammelt, udvendigt zinkarbejde skyldes dårlige lodninger,
tæringer fra luftforurening og kontaktkorrosion (galvanisk tæring) med andre metaller.
Disse forhold medfører ofte en halveringstid af pladetykkelsen på 80 år.
Foruden korrosionsskader er metaltage udsat for kulde- og varmepåvirkning, der kan
give metaltræthed og efterfølgende brud. Om vinteren kan de mange skift mellem frost
og tø ødelægge samlingerne i taget, og fjernelse af is og sne skal ske med forsigtighed.
67