Bevaringsværdige bygninger - Center for Bygningsbevaring

Det er meget vigtigt at bibeholde det meget karakteristiske ’svaj’, den såkaldte opskalkning, for neden ved
tagfoden på de fleste ældre bygningers tegltage. Når taget isoleres eller forsynes med undertag, løfter man
ofte lægter og tagsten en smule. For ikke at løfte taget ved selve tagfoden, kan man lægge den nederste
tagsten på et ’fodbrædt’ i stedet for en lægte, som vist. Men man skal samtidigt sørge for at bibeholde
tagfods-svajet, så fodbrædtet må ikke være bredere end én tagstens længde og via en prøveoplægning af
en eller flere rækker tagsten langs gavlen, bør man kontrollere, at den fine opskalkning på taget ikke er
’druknet’.
Vingetagsten fremstilledes som alt andet tegl i håndforme, men i slutningen af 1800-
tallet blev processen mekaniseret, så man fik de stringstøbte maskinsten. Håndstrøgne
teglsten fremstilles stadig den dag i dag, endda i stigende omfang, fordi mange synes,
at et tag med håndstrøgne tagsten er smukkere og mere levende.
Sidst i 1800-tallet fik vingeteglene en ny variant, den maskinstøbte falstagsten, der gav
nye muligheder: tagsten med mønstre og riller. Falstagsten er typiske for bygninger fra
slutningen af 1800-tallet og efter århundredeskiftet.
Tal fra teglbranchen (se Henvisninger) viser, at et tegltag hverken på kort eller længere
sigt er dyrere end for eksempel eternitplader eller betontagsten. Tegltaget holder
erfaringsmæssigt 80-100 år, hvorefter størstedelen af tagstenene kan genbruges og
holde i ligeså lang tid igen.
Opskalkning
For ældre bygninger hænger tegltagets arkitektoniske udtryk nøje sammen med husets
indvendige tagkonstruktion, blandt andet det typiske knæk eller svaj på taget, den
såkaldte opskalkning, lige over gesimsen. Det knæk kan de færreste andre tagmaterialer
klare, hvilket kan medføre dyr opretning af taget og tab af et væsentligt træk ved huset.
Undertage
Er husets loftsetage udnyttet, så tagstenene ikke kan tætnes eller inspiceres indefra på
grund af isolering og beklædninger, er det vigtigt, at tegltaget er forsynet med et
vandtæt undertag, som kan opfange vand fra eventuelle utætheder. Ved etablering af
undertage bør man altid have et åbent, indvendigt skunkrum, hvorfra spærfødder og
bjælkeender kan inspiceres.
62 Tage, tagværker, skorstene, kviste, tagrender og nedløb