Bevaringsværdige bygninger - Center for Bygningsbevaring

Elektrodesvejsninger
Ved eventuelle, undtagelsesvise elektrodesvejsede samlinger skal de stå rene og
skarpe uden udflydende svejseklatter omkring samlingen. Det kræver, at der før
udførelsen er foretaget passende indhak i samlingen, der fyldes ud med svejsestål.
Støbejern
I bygninger fra perioden 1860-1910 fore-kommer der ofte forskellige originale detaljer af
støbejern som rækværker, gelændere, gitre, dæksler, tag-vinduer, lamper, trapper, søjler,
nedløbsrør med mere. Når støbejern blev så udbredt i denne perioden, skyldes det
især, at det var et nyt og billigt materiale, men også at det havde og har en række
fremragende egenskaber, ikke mindst i den rigt dekorerede arkitektur, der var fremherskende
i slutningen af århundredet som vinduer, søjler, trapper, balkoner med videre.
Istandsættelse af støbejern
Det kan godt lade sig gøre at reparere, istandsætte og nyfremstille støbejern, for man
kan svejse i det og derved reparere brud eller manglende dele. Det er ikke rigtigt, at
støbejern er skørt og ikke kan stå for almindeligt brug. Og det er heller ikke rigtigt, at
støbejern ruster meget. Ved støbning opnår støbejernet en meget tæt overfladestruktur,
der er uhyre rustbestandig.
En vigtig egenskab ved støbejern er, at det svinder meget lidt når det går fra flydende til
fast form. Kun cirka 1%, hvilket er langt mindre end for eksempel bronze eller aluminium.
Man kan uden nævneværdige problemer anvende ældre støbejernsarbejder som et
vindue, et gelænder eller en lygtestander som model til at kopiere det gamle element.
I perioden 1860-1910 ’vælter’ det frem med støbejerns-elementer på danske bygninger. Ikke mindst vinduer,
dog ikke så meget i beboelsesbygninger, men i ’arbejdets bygninger’, stalde, fabrikker, pakhuse, sågar
kirker og jernbanestationer. Rækværker, gelændere, gitre, trapper, bærende søjler, nedløbsrør og riste er
andre elementer.
56 Facader, facadedekorationer, fundamenter og udvendige trapper