Bevaringsværdige bygninger - Center for Bygningsbevaring

4.2.5. Facadedekorationer i puds, gips og cementmørtel
Der er på mange ældre, murede huse en rig tradition for at udsmykke og fremhæve
facadernes forskellige elementer som gesimser, sokler, kvaderunderfacader, vandrette
bånd samt indfatninger og overliggere (fordakninger) til vinduer og døre som bevidste,
arkitektoniske virkemidler.
Frem til midten af 1800-tallet var sådanne udsmykninger forbeholdt fornemme bygninger,
men med industrialiseringen og den massive byudvikling, der fandt sted i århundredets
sidste halvdel, blev den udsmykkede facade hver mands eje. Tidstypiske
dekorationer blev brugt både på etageejendomme i de nye byudviklingskvarterer, på
pyntelige huse i nye stationsbyer samt på borgerskabets store villaer.
Facadedekorationerne blev ofte masseproduceret og solgt gennem kataloger, hvor man
kunne få færdigstøbte bygningsdele i alle historiske stilarter, udført i cementmørtel
eller gips. Dekorationerne blev indmuret eller ophængt på facaden. De er dog ligeså
ofte udført på stedet i pudset murværk. De fleste af ovennævnte, støbte dekorationer
refererer til tidligere tiders monumentale facadeudsmykninger i natursten.
Rent håndværksmæssigt skelner man mellem fem teknikker:
• Plane dekorationer, ofte malet med en tredimensional reliefvirkning
• Dekorationer i reliefaftryk, udført på stedet med midlertidige kanter af våde
trælister
• Trukne dekorationer, udført på stedet ved trækning af profilerede skabeloner
af træ og zink
• Modellerede dekorationer, udført på stedet direkte i den våde mørtel
34 Facader, facadedekorationer, fundamenter og udvendige trapper