Bevaringsværdige bygninger - Center for Bygningsbevaring
Bevaringsværdige bygninger - Center for Bygningsbevaring
Bevaringsværdige bygninger - Center for Bygningsbevaring
- No tags were found...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Særlige <strong>for</strong>hold kommunen skal være opmærksom på<br />
Ved reparationsarbejder på fundamenter afhænger valget af materialer og metoder af,<br />
hvilken type fundament huset står på: støbt i beton, muret, pælefunderet og muret<br />
eller et simpelt kampestensfundament.<br />
Fundamenter på bindingsværks<strong>bygninger</strong> på landet bestående af store marksten, der<br />
kun er gravet lidt ned i jorden, må ikke fuges med cementmørtel, stryges med sokkelasfalt<br />
eller sort stenkulstjære. I stedet benyttes hydraulisk kalkmørtel og kalkfarver.<br />
Murede fundamenter på <strong>bygninger</strong> opført før 1890-erne må ikke pudses udvendigt med<br />
cementpuds eller overfladebehandles med sokkelasfalt, da den opstigende grundfugt i<br />
givet fald ikke kan trænge ud, hvilket medfører tilbagevendende skader. I stedet<br />
benyttes hydraulisk kalkmørtel og kalkfarver, så sokkelpudsen kan fungere som offerlag<br />
<strong>for</strong> murværket.<br />
Støbte fundamenter i beton på <strong>for</strong> eksempel <strong>bygninger</strong> efter 1890-erne kan godt<br />
repareres med cementmørtel og overfladebehandles med asfalttjære.<br />
Henvisninger<br />
Kulturarvsstyrelsens In<strong>for</strong>mationsblade:<br />
Fundamenter<br />
Etagehuskonstruktioner<br />
<strong>Center</strong> <strong>for</strong> <strong>Bygningsbevaring</strong> i RAADVAD:<br />
ANVISNINGER til bygningsbevaring:<br />
Indgreb mod grundfugt og salte i murværk<br />
Udførelse af sokkelpuds<br />
Overfladebehandlinger af sokler med kalkfarve og<br />
trætjærefarver<br />
Bøger<br />
Søren Vadstrup: Gode råd om vedligeholdelse og<br />
istandsættelse af facader. Raadvad-<strong>Center</strong>et 1999.<br />
4.2.2. Facader i blank mur<br />
Med blank mur <strong>for</strong>stås murværk med synlige mursten. I Danmark har brændte mursten<br />
været et vigtigt og anset byggemateriale siden cirka 1150. Frem til begyndelsen af<br />
1800-tallet blev brændte mursten primært brugt til kirker, herregårde og større borgerhuse.<br />
I det folkelige byggeri slog de <strong>for</strong> alvor igennem i sidste halvdel af 1800-tallet.<br />
Frem til 1950-erne var røde og/eller gule tegl det dominerende materiale i dansk<br />
bygningskultur.<br />
Den murede facades udtryk kan varieres gennem murstenenes farver, <strong>for</strong>banter,<br />
mønstre og dekorationer samt ved brug af fremskudte eller tilbagetrukne murpartier.<br />
Konstruktive detaljer som gesimser, stik over vinduer eller afslutninger ved gavlkammen<br />
er også en væsentlig del af den blanke murs arkitektoniske udtryk.<br />
Ofte er murede huse udsmykket med særlige <strong>for</strong>msten eller keramiske elementer som<br />
terracottasten, <strong>for</strong>mstøbt i særligt fint ler. Murværk med brændte sten ses ofte i kombination<br />
med dekorationer i bearbejdet natursten eller med støbte eller trukne dekorationer<br />
(se afsnit 4.2.5 og 4.2.6). De detaljer er vigtige at bevare, når der udføres<br />
arbejder på bevaringsværdige <strong>bygninger</strong>.<br />
Skadetyper<br />
Mursten er et solidt byggemateriale med gode tekniske egenskaber. De tekniske<br />
skader er næsten udelukkende knyttet til <strong>for</strong>ekomsten af fugtabsorberende salte.<br />
Skaderne kan enten skyldes opstigende grundfugt eller opstå som følge af almindelig<br />
tøsaltning eller vedligeholdelsessvigt som <strong>for</strong> eksempel utætte tagrender og nedløbs-<br />
24 Facader, facadedekorationer, fundamenter og udvendige trapper