Bevaringsværdige bygninger - Center for Bygningsbevaring

4.3.6. Kviste og tagvinduer
Mange ældre huse med tegltag, skifertag eller stråtag er født med kviste for at skaffe
dagslys til tagrummet, enten til beboelse, ophold eller arbejde eller til lager eller
inspektion. Bortset fra de lange fabrikskviste, der som navnet siger blandt andet blev
brugt på fabrikkernes store tage, er ældre, originale kviste for det meste små og
beherskede i deres arkitektoniske udtryk. Specielt har ældre kviste meget slanke sider
og hjørner, fordi kvistvinduer ofte er sat direkte i hjørnestolpen for at gøre kvisten
ekstra elegant.
Ældre kviste er altid bevidst proportioneret efter husets og tagets størrelse og ligeledes
altid anbragt bevidst i forhold til facade og bygningskrop.
Der er mange eksempler på vellykkede etableringer af nye kviste i ældre huse efter
disse tre rettesnore:
• Kvistvinduet må ikke være bredere end husets øvrige, oprindelige vinduer i
facaden og kun 2/3 af højden. Har huset tofags vinduer, skal kvisten have et
tilsvarende mindre format
• Der må være højst 20 cm mellem kvistvinduets karm og hjørnet på
kvistflunkene
• Kvistene skal anbringes balanceret på taget, det vil sige ikke for tæt på
gavlene, ikke kun i den ene ende af taget og ikke dybt inde i tagfladen.
Herudover findes der flere forskellige kvisttyper som tagkviste, taskekviste, pultkviste,
frontkviste, tagskægskviste og så videre.
Der må ikke gives tilskud fra kommunalbestyrelsen til nye kviste eller tagvinduer i
bevaringsværdige bygninger. Hvis kvistene er oprindelige, kan kommunalbestyrelsen
Kviste må ikke være for store og dominerende og skal derudover især have slanke sider for at passe godt til
ældre huse. Der må maksimalt være 20 cm mellem kvistvinduets karm og hjørnet på kvist-flunkene.
72 Tage, tagværker, skorstene, kviste, tagrender og nedløb