Bevaringsværdige bygninger - Center for Bygningsbevaring

4.2. Facader, facadedekorationer, fundamenter og udvendige trapper
4.2.1. Fundamenter
De fleste bygninger opført før cirka 1890-erne har murede fundamenter, der enten er
udført i hårdtbrændte mursten eller i kampesten/marksten. Ældre fundamenter går ikke
altid til frostfri dybde og har kun sjældent membraner, der kan stoppe den opstigende
grundfugt. Alligevel udgør disse ældre fundamenttyper en både statisk, teknisk og
fugtmæssig rimelig god konstruktion, der har bevist sin anvendelighed gennem flere
hundrede år.
Efter 1890-erne begyndte man at anvende støbte betonfundamenter, der udføres ved at
hæle beton (Portlandcement, grus, skærver og vand) ned i en bræddeforskalning i
jorden. Ofte anbragte man et lag asfaltpap mellem betonfundamentet og selve murværket
som fugtstandsende lag.
De fleste ældre bindingsværkshuse på landet er blot funderet på store marksten,
gravet lidt ned.
Pælefunderede fundamenter
Det er sjældent, at gamle, murede fundamenter synker eller revner. Et særligt problem
kan dog være pælefunderede fundamenter, der primært er anvendt ved opførelsen af
huse i tidligere vådområder som for eksempel Christianshavn, Ribe og Helsingør. Hvis
grundvandet sænkes, kommer der ilt til de nedbankede egepæle, der begynder at
rådne, så huset synker. Problemerne skal løses i forhold til det enkelte hus – og overordnet
af for eksempel kommunen.
Sokkelpuds – et offerlag
Opstigende grundfugt vil ofte vise sig på den nederste halve meter af muren, og med
den opstigende grundfugt følger salte fra jorden. Saltene har den ubehagelige egenskab,
at de holder på fugten, hvilket på lang sigt kan være ødelæggende for facaden.
De fleste ældre, murede sokler er dækket af et 3-5 cm tykt pudslag, lige over terræn.
Den pudsede sokkel er et velfungerende træk mod opstigende grundfugt, da de
skadelige salte udkrystalliserer sig i pudsen, der virker som beskyttende offerlag.
Skal offerlaget fungere mod fugt i murværket, er det vigtigt, at man benytter de rigtige
materialer til pudsen, det vil sige de mest diffusionsåbne mørteltyper som (luft)kalkmørtel
eller hydraulisk mørtel. Cementholdig sokkelpuds vil i de fleste tilfælde være for
stærk og tæt. Man bør ikke overfladebehandle sokkelpudsen med en diffussionstæt
overfladebehandling som for eksempel sokkelasfalt, stenkulstjære eller damptæt
maling. I stedet bør anvendes kalkfarver (gråsort, mørkgrå eller hvid), trætjærefarver
(sort) eller silikatmaling (grå eller sort).
22 Facader, facadedekorationer, fundamenter og udvendige trapper