Bevaringsværdige bygninger - Center for Bygningsbevaring

lig del af det arkitektoniske udtryk er de indvendige profileringer af rammer, karme,
lodpost og en eventuel tværpost. Denne profilering varierer meget over tid og er ikke
den samme i et hus fra 1870 og som i et fra 1910. Det gælder også rammernes og
karmenes dimensioner og proportioner. De er og skal være forskellige i huse fra 17-,
18- og 1900-tallet. Det påvirker interiørerne på samme måde som nedsænkede lofter,
hospitalsvinyl på gulvene eller lysstofrør i lofterne. Nye vinduer af plast eller aluminium
kan ikke opnå disse æstetiske og arkitektoniske mål.
Det er især anvendelsen af termoruder, der ændrer vinduernes sarte proportioner,
profileringer og vigtige detaljer, og de kraftige trædimensioner, nye materialer og
ukonstruktive detaljer, som termoruderne medfører, forkorter vinduernes levetid; derfor
er termoruderne det enkeltelement, der bør undgås i vinduer til ældre huse. De medfører
teknisk dårlige løsninger som kraftige vandlommer og trædimensioner, pålimede
sprosser, der falder af efter kort tid samt et sammensurium af materialer.
Og de benytter en række uhistoriske detaljer som kraftige dimensioner og forfladigede
profileringer, ligesom de tager en masse lys.
’OPFØRT AF KJØBENHAVNS KOMMUNE AAR
1888’ står der på facaden, men i 1998
belemret med et discount-produkt af nye
vinduer: Træ-alu termovinduer med
’slanke’, men pålimede snydesprosser på
ruderne, der allerede få år efter falder af
én efter én.
Der er jo heldigvis 5 års garanti på
vinduerne. Men hvem betaler herefter for
nedfaldne ’snydesprosser’.
De gamle havde siddet der i 110 år – og
var derudover i fremragende kvalitet, da
de blev skiftet ud.
Raadvad-Vinduerne
Det er enkelt at fremstille nøjagtige kopier af gamle vinduer fra 17-, 18- og 1900-tallet,
og det kan gøres industrielt med minimale ændringer til følge. Det er ikke vanskeligt at
finde fyrretræ i samme opskæring og kvalitet som vinduerne i 1700-tallet, at eftergøre
deres profileringer, dimensioner og øvrige detaljer, og heller ikke at påbygge dette
kopivindue et ekstra lag glas i form af en koblet ramme eller en indvendig forsatsramme.
Det har Raadvad-Centeret gjort i samarbejde med tre etablerede vinduesfabrikker.
Raadvad-Vinduerne, som produktet kaldes, findes i 6 forskellige profilvariationer,
svarende til stilperioderne 1750, 1800, 1850, 1890, 1920 og 1935.
Det er derfor ikke (længere) rigtigt, som det ofte hævdes, at man ikke kan producere
eller skaffe nye vinduer til ældre bygninger i samme kvalitet og arkitektoniske udformning
som de oprindelige. Det er heller ikke rigtigt, at sådanne vinduer ikke er til at
betale. Raadvad-Vinduet findes som produkt på markedet.
93