Download Konsulentområdets årsberetning 2008 ... - Center for døve

DØVEKONSULENTERNE
Fakta
En undersøgelse foretaget af
EPINION i 2006 om døves uddannelses-
og arbejdsmarkedsfor-hold
viste, at næsten halvdelen af alle
unge døve får ikke en uddannelse
efter folkeskolen. Denne kendsgerning
er dokumenteret i den seneste
undersøgelse fra Epinion om ”Døves
uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold”
4 . Tallene viser, at for 53 %
af de voksne døve er grundskolen
eneste uddannelse. For den hørende
befolkning er tallet 31 %.
I forbindelse med min Masterafhandling,
Master i Social Integration, fra Aarhus
Universitet i januar 2007, valgte jeg derfor
at sætte fokus på. ”Døve elever og
Erhvervsuddannelser - et anerkendelsesteoretisk
perspektiv 5 .”
For alle elever er læsefærdigheder, forældrenes
socialøkonomiske baggrund,
elevens personlige, sociale eller psykiske
problemer, faktorer, der spiller ind på
chancerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse.
For døve elever er der
yderligere faktorer ud over de generelle,
primært et kommunikationsproblem
samt betydeligt større vanskeligheder
med at skaffe praktikpladser.
Funktionsnedsættelse eller
et handicap
Om døve borgere beskrives ud fra en
medicinsk synsvinkel (ICF klassifikationer),
som anvendes i rehabiliteringssammenhænge,
eller som en sproglig
minoritet er i høj grad kontekstafhængigt
og et holdningsmæssigt spørgsmål.
”Betegnelsen handicap betyder tab
eller begrænsning af muligheder for at
deltage i samfundslivet på lige fod med
andre. Den beskriver relationen mellem
et menneske med funktionsnedsættelse
og dets omgivelser. Formålet med denne
betegnelse er at sætte fokus på mangler
ved omgivelserne og mange af de i
samfundet iværksatte aktiviteter, som for
eksempel information, kommunikation
og uddannelse, der forhindrer mennesker
med funktionsnedsættelse i at deltage
på lige vilkår med andre.” (FN’s Standardregler
om lige muligheder for handicappede,
1994).
Man kan sige, at en funktionsnedsættelse
kun er et handicap i de situationer,
hvor samfundet ikke kan kompensere
for funktionsnedsættelsen, og hvor samfundet
ikke åbner mulighed for integration.
Ligeværdig kollega
Anerkender man på arbejdspladsen en
person med funktionsnedsættelse, en
døv medarbejder, som en ligeværdig kollega,
kompenseres der for funktionsnedsættelsen
med tegnsprogstolkning, og
kan kollegaer lidt tegnsprog, så vil funktionsnedsættelsen
i form af manglende
hørelse ikke nødvendigvis være et handicap
i den arbejdsmæssige situation, men
alene en funktionsnedsættelse.
Det er dog de færreste døve, der arbejder
i et tegnsprogsmiljø - og netop
eleverne på erhvervsskolerne er typisk
på private arbejdspladser, hvor eleven er
den eneste døve medarbejder, og hvor
der ikke anvendes tegnsprog.
Som konsulenter medvirker vi til at sikre
døve borgeres rettigheder, og bagved
sikringen af rettigheder ligger der
implicit en mulighed for anerkendelse.
En anerkendelse af at være borger med
rettigheder og selvstændigt ansvar for
planer og beslutninger om eget liv.
4
Døves uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold, Epinion management analyse 2006
5
”Døve elever og Erhvervsuddannelser et anerkendelsesteoretisk perspektiv” Masterafhandling, Master i Social Integration, Aarhus Universitet 2007. Inger Swiatecka
21