Download Konsulentområdets årsberetning 2008 ... - Center for døve

DØVEKONSULENTERNE
Der kan være behov for vejledning, hvis den unge døve støder på forhindringer i forbindelse med uddannelsen.
skab til alle de uformelle regler, kan have
gavn af en mentor, som kan være brobygger
imellem praktik/ arbejdspladskultur
og den unge døve elev 7 .
For døve elever må der, som for hørende
elever, skelnes mellem, om der i
forbindelse med uddannelse er brug for
en faglig eller en socialmentor, eller evt.
begge dele. Manglende boglige eller
faglige forudsætninger kan ikke løses via
mentorer alene, og kan kræve samarbejde
om en specialpædagogisk indsats. En
prioritering og afklaring af indsatsområderne
er derfor vigtige forudsætninger
for et godt resultat.
Mentorens rolle:
• At være brobygger imellem de unge
døves kultur og uddannelsesinstitutionens
kultur/praktikpladsens kultur
• At anerkende de døve elever som
elever med potentiale, der kan udvikles
• Vejlede i at overvinde de forhindringer,
der opstår i forbindelse med uddannelse
og praktik
Praktikpladsproblemer
Mange falder fra, fordi de ikke får praktikplads,
og en stor del af eleverne giver udtryk
for, at de mangler støtte og vejledning
i praktikken og har for mange
skiftende praktikpladser.
Selv med en lav arbejdsløshedsprocent
har det i 2008 været svært for døve
elever at få praktikpladser i Region Midtjylland.
Ved etablering af de nye Jobcentre
med en statslig og kommunal del
er virksomhedsbesøg med information
om tilskudsmuligheder blevet nedprioriteret,
derfor er der et ekstraordinært
behov for information om kompenserende
muligheder og tættere samarbejde
mellem implicerede parter.
Specialfunktionen Job og Handicap påpeger
netop i deres årsrapport 2007, at
mange små private virksomheder ikke
har kendskab til kompensationsmuligheder,
ligesom mange døve heller ikke
selv har kendskab til kompensationsmuligheder,
som udover mentorordninger
kan være: Personlig assistance
(tegnsprogstolk) og hjælpemidler,
løntilskud, revalideringsydelse, eller for
udlærte en ” Isbryderordning”.
Tilskud til arbejdsgiver
Økonomisk kompensation til arbejdsgiveren
kunne være et effektivt redskab
til at ”smelte isen” ved at give de unge
mulighed for at komme ind og vise, hvad
de kan tilbyde virksomheden. I forhold
til elevens eget selvværd/anerkendelse
er det også af betydning at tilskuddet er
begrænset til en veldefineret indkøringsperiode.
I modsat fald vil eleven kunne
opleve et tilskud som en krænkelse negationen
til anerkendelse.
Efter en kortere tilskudsperiode vil netop
den gensidige anerkendelse mange
gange overflødiggøre behovet for tilskud.
For at få flere unge elever igennem
en ungdomsuddannelse og for at forebygge
frafald er der derfor behov for
et tættere samarbejde imellem elever,
studievejledere, jobkonsulenter, praktiklærere,
sagsbehandlere og døvekonsulenter.
7
”Hvordan kan mentorordninger medvirke til at flere unge døve elever gennemfører erhvervsuddannelser”
Inger Swiatecka, Opgave, 2. Modul, Masteruddannelse i Social Integration.
23