Stresshåndbog - KTO

| kapitel 324Fælles for disse metoder er, at de giver et øjebliksbilledeaf tilstanden i den pågældende enhed. Der er oftetale om et ret abstrakt og generelt billede, som det kræverspecialviden at tolke og reagere hensigtsmæssigt på.Det kræver derimod andre færdigheder, når man i hverdagensom medarbejder eller leder har brug for at kunneidentificere, om en person er stresset, eller om der er andresymptomer på, at der er noget galt med arbejdsmiljøet.Her er de tre vigtigste redskaber øjnene, ørerne ogmunden.Dels er man nødt til at lære sig at kende faresignalernepå, at man selv er ved at blive stresset. Se også tekstboksenKend dine egne stressreaktioner.Dels skal man som kollega og ikke mindst som ledervære opmærksom på, når en kollega udviser tegn påstress. Man skal være i stand til at spørge ind til symptomerneog kunne støtte vedkommende i at tage demalvorligt. Især som leder skal man løbende være opmærksompå, om der er symptomer på dårlig trivsel på arbejdspladsen.Det kan fx være en generel dårlig stemning, højtfravær, faldende kvalitet e.l.Det kan også være nødvendigt at sætte trivsel og psykiskarbejdsmiljø på personalemødernes dagsorden. Påden måde får man et organiseret forum til at tage stressog stressfaktorer i opløbet. Som en støtte til denne dialogkan man eventuelt bruge simple hverdagsobservationer.Det kan fx være data som udsving i fravær, udeblivelser/forsinkelser ved møder eller udviklingen i fejl eller borgerklager.Men det kan også være medarbejdernes meresubjektive vurderinger af stemningen og det sociale klimapå arbejdspladsen.3.2 At håndtere stressStresshåndtering er de indsatser, der sættes i værk, nårstresssymptomerne er blevet identificeret – enten af destressramte selv eller af ledere og kollegaer.Håndteringen afhænger af, om der er tale om enkelt-Kend dine egne og andresstressreaktionerStressreaktioner (eller stresssymptomer) er forskelligefra person til person. Skal man arbejde med sinegen stress, er det derfor vigtigt at vide, hvordan manselv reagerer. Og hvis man skal hjælpe en kollega,kan det være godt at vide, hvordan han eller hun reagerer.Stressreaktionerne kan inddeles i tre områder:• Fysiologiske stresssymptomer: De kropslige stressreaktioneri det autonome nervesystem, hjerte-karsystemet,hormonsystemet m.v. De kan være sværeat konstatere – både for den enkelte og omgivelserne.Blandt de almindeligste er hjertebanken, hovedpine,oppustet mave, muskelspændinger og svedeture.• Psykologiske stresssymptomer, der igen kan inddelesi tre grupper:- Kognitive reaktioner: Man kan have svært ved atkoncentrere sig, huske eller bevare overblikket.- Følelsesmæssige reaktioner: Man føler ulyst, rastløshed,irritabilitet eller kan være sensibel og fålet til tårer.- Adfærdsmæssige reaktioner: Man reagerer medaggressivitet eller indelukkethed.• Søvnforstyrrelser: Afbrudt søvn, lettere søvn elleruregelmæssigheder i søvnen er et tegn på stress.• Sociale stresssymptomer: Øget forbrug af stimulanser,fx alkohol eller cigaretter. Kvaliteten af ensarbejdet er dårligere. Man når ikke så meget på jobbet,og ens fravær stiger.Stress kan ofte også aflæses i den måde, grupper ogorganisationer fungerer på. Negative stemninger i enafdeling kan fx skyldes et generelt højt stressniveaublandt de ansatte.