Stresshåndbog - KTO

| kapitel 5værdier og de betingelser eller krav, jobbet indebærer, vilvære en alvorlig stressfaktor.Gennem flere år har der i kommuner og amter/regionerværet betydelige sammenstød mellem de klassiske professionsværdierog de styringssystemer, der knytter sigtil moderniseringen af den offentlige sektor. At arbejdemed dokumentation, individuelle test og handlingsplanerog standardiserede metoder bliver i stigende grad et kravtil alle medarbejdere. Mange medarbejdere og ledere oplever,at de skal bruge meget tid på opgaver, der stjælertid fra deres professionelle kerneopgave. Det kan skabefrustrationer og trække energi ud af arbejdet – og i sidsteende være en kilde til stress. Kilden til stress behøver altsåikke at være, at de ekstra opgaver øger selve arbejdspresset.Det kan også handle om, at nogle faggrupperoplever manglende respekt for deres faglige værdier ogmanglende tillid til den måde, de udfører arbejdet på.Bliver ubalancen mellem de faglige værdier og kravenei arbejdet for voldsom, kan det føre til stress. Det kan fxvære en tidligere engageret fagprofessionel, der på denmåde mister sit engagement og trækker sig følelsesmæssigttilbage fra arbejdet. Denne reaktion vil også typiskføre til lavere effektivitet, manglende omsorg for klientersamt tab af positiv agtelse for – og fra - kollegaerne.Et væsentligt stressforebyggende arbejde er således atskabe balance mellem de forskellige og dynamiske fagligeværdier og normer på arbejdspladsen og kravene tilarbejdets udførelse og organisering.Faglige værdier kan også blokere for udvikling, og der kanopstå konflikter og sammenstød mellem forskellige fagligeværdier – fx to pædagogiske retninger. I nogle tilfælde erkonflikterne positive og udviklende. Andre gange kan devære destruktive og i sig selv virke stressfremkaldende.Skal man forebygge ”den værdibaserede stress”, er mannødt til løbende at præcisere arbejdspladsens faglige mål,værdier, metoder og praksisser. Den slags kan ikke nedfældesen gang for alle i et sæt af faglige værdier.Når der er uenighed om den faglige linjeI en fritids-/ungdomsklub pegede den pædagogiskeudvikling mod behovet for en mere relationsorienteretpædagogik end den traditionelleaktivitetspædagogik, som hidtil havde kendetegnettilbuddet til de unge. De unge havde brug forvejledning og spejling i, hvordan de skulle udviklederes sociale kompetencer. Det var især tydeligt ide mange konflikter, de unge havde indbyrdes ogmed de voksne i institutionen.De ansatte var delt i deres forståelser af, hvadde unge havde brug for, og hvordan institutionenskulle søge at tilgodese dette behov. Der blev holdten række møder med en ekstern konsulent for atbelyse, hvordan medarbejdere så opgaven nu ogi fremtiden, og hvad der kunne fremme denne udvikling.På en personaledag blev det tydeligt, at mange aktivitetsmedarbejderefandt faglig mening i at haveen praktisk værkstedsopgave sammen med deunge som omdrejningspunktet for deres pædagogiskepraksis . At arbejde med relationer uden enaktivitet i centrum, gav ingen mening for dem, og låogså uden for deres kompetencer, mente de.Gruppen besluttede at tilbyde disse medarbejdereefteruddannelse i at arbejde relationsorienteret.Men samtidig skulle der i institutionen være plads tilat praktisere begge former for pædagogik. Såledesblev værkstederne bibeholdt, og der blev arbejdetmed de aftaler og normer, de unge skulle diskutereog enes om i forbindelse med værkstederne.Det kan også mindske stressen, at man som medarbejderog leder gør sig klart, hvilke krav og vilkår i arbejdetman kan ændre på, og hvilke der aktuelt ligger fast.I mange tilfælde vil det desuden være muligt at tilpasse50