| kapitel 6alvorlig stressor på arbejdspladser, hvor medarbejderne ersærlig udsatte.Man skelner ofte mellem instrumentel og affektbaseretvold. Instrumentel vold er vold som middel til at opnå fxpenge. I de fleste tilfælde er der tale om ”almindelig kriminalitet”,som politiet tager sig af.Affektbaseret vold bunder oftest i følelser som aggression,frustration eller nedværdigelse. Den kan fortolkessom en uacceptabel kommunikationsform, der udløses afmangel på muligheder for at kunne udtrykke sine behovog følelser på en anden måde.Pludselig at blive udsat for vold eller trusler om volder en chokerende oplevelse, der ofte er forbundet medangsten for at miste livet. Efter en voldsepisode oplevermange angst - for at være alene, for mørke og for andremennesker. Vold og voldstrusler kan på den måde betragtessom en slags ”psykisk arbejdsulykke”.De fleste kommunale og regionale arbejdspladser harda også ordninger, hvor ansatte kan få den psykologhjælp,de måtte have behov for.Hvis man ikke får den nødvendige hjælp og støtte tilat bearbejde angsten, kan den brede sig til mange andreområder. I værste fald kan medarbejderen blive følelsesmæssigtog socialt invalideret for livet.Den tilstand, der kaldes Post Traumatisk Stress Disorder(PTSD) er blandt andet kendetegnet ved natlige mareridt,at man genoplever situationer igen og igen samt fåren følelse af voldsom ulyst. Både personer, der er udsatfor vold, og dem, der er vidner til volden, kan opleve dissealvorlige symptomer.Enkeltstående voldsomme begivenheder kan væresvære at foregribe. Men såvel leder som medarbejderebør altid have fokus på, om der er noget i arbejdet, sompotentielt kan føre til trusler, overfald eller andre særligeaffektfulde situationer.Enhver arbejdsplads, hvor der i tilknytning til arbejdsopgavenkan forekomme en voldsepisode, skal udarbejdeen politik til at forebygge volden. Politikken skal definere,hvordan volden kan forebygges på individ-, afdelings- ogorganisationsniveau. Den bør indledes med arbejdspladsensdefinition af, hvad der forstås ved psykisk og fysiskvold. Derefter beskrives forebyggelsestiltag som arbejdstilrettelæggelse,registreringsforløb, kompetenceudviklingmv. Endelig skal retningslinjer klarlægge, hvordan de ansatteskal handle i konfliktsituationer, og hvordan forløbetefterfølgende kan håndteres. Det gælder blandt andetspørgsmål om krisehjælp og anmeldelse, samt hvordanman i personalegruppen kan drøfte og lære af en voldsepisode.Forebyggelse af vold retter sig typisk mod følgende områder:• arbejdstilrettelæggelse• forbedret kommunikation• kompetenceudvikling• arbejdspladsens fysiske indretning• mulighed for at tilkalde hjælp• klare retningslinjer for at skabe tryghed for alle – ogsåfor den potentielle voldsudøver for hvem utryghed oguklarhed kan være med til at udløse den voldelige adfærd.I socialpædagogiske institutioner tænker man i høj gradvoldsforebyggelse ind i den pædagogiske praksis. Detbetragtes som en del af opgaven med at udvikle brugernesevne til styre deres aggressioner.I forebyggelsen bør man også inddrage de dimensioneraf det psykiske arbejdsmiljø, der har betydning for, atvolden udløses. Det kan være mangel på tid, beslutningskompetenceeller klarhed om rollerne. Forebyggelsen kanogså fokusere på uhensigtsmæssige procedurer, der kanøge aggressionsniveauet hos klienter eller kunder: ventetider,uforståelig information mv.70
| kapitel 6Den instrumentelle vold kan blandt andet forebyggesved, at der ikke findes store kontantbeløb på arbejdspladsen- fx i socialkontorernes kontanthjælpsafdelinger.En ny aftale om forebyggelse af psykisk og fysisk voldforventes på plads i forbindelsen med overenskomstfornyelsenpå det offentlige arbejdsmarked i 2008.71