| kapitel 6Tjekliste til mødeafholdelseDagsorden• Faste punkter og åbne punkter• Mulighed for at få ting på dagsordenen• Procedurer for at udarbejde dagsorden• Ansvarlig for at det skerMødeledelse• Hvem skal lede mødet?– Fast i en periode/på skift?• Mødeleder tager ansvar• Fastholde dagsorden• Fastholde tiden• Samle op på konklusionerHjælpemidler• Brug altid en ”flipover” eller tavle – det giver mødetet fælles centrum• Hav en ”seddel”, hvor temaer, forslag og andet kan”parkeres”• Brug et rum, hvor I ikke bliver forstyrret• Sæt jer på en måde, så flest muligt kan se og hørehinandenReferat• Hvor omfattende skal det være? – kun beslutningereller mere omfattende?• Hvem skal skrive det? - fast i længere perioder/påskift?• Hvordan skal det godkendes?• Hvem skal have det?• Hvor opbevares det?• Hvem sørger for, det sker?• Ansvarlige for opfølgning på trufne beslutningerMødekultur• Ikke tale i munden på hinanden• Ikke tale i mindre grupper– fastholde ét fokus i gruppen• Respektere mødelederens opgaver og rolle• Komme til tiden og blive til slut – og ellers varslemødeleder herom• Ingen går midt i mødet – hold fælles pauser• Bringe energi ind i gruppen• Holde sig til emnet• Respekter hinanden og hinandens synspunkter• Vær åben, lyttende og interesseret• Søg fælles løsninger• Overvej, om nogle møder kan holdes stående elleruden bord64
| kapitel 6og tage beslutninger om arbejdsforhold, som har betydningfor stresspåvirkninger på arbejdspladsen.Møder bør være det centrale sted, hvor man systematiskkommunikerer om arbejdet og dets udvikling. Det erpå møder, man kan udveksle relevante arbejdserfaringer,justere eksisterende praksis, beslutte nye initiativer, skabenye ideer, få bedre kendskab til hinanden og grine sammen,så det kan høres.Der findes både gode og dårlige mødekulturer. I en dårligmødekultur oplever mange af deltagerne, at de spilderderes tid. Derfor begynder folk at finde på ”dårlige undskyldninger”for at komme for sent, gå tidligt eller slet ikkeat møde op. Det kan blive til en ond spiral, hvor møderneikke forbedrer kommunikation og samarbejde, men tværtimodbliver en ekstra stressfaktor. En dårlig mødekulturkan være et symptom på en fortravlet og dårligt sammentømretarbejdsplads, der på sigt kan producere stressedemedarbejdere og ledere.Gode møder opstår desværre ikke af sig selv. De skalplanlægges, ledes og følges op på. Møder skal også væreforskellige. Nogle møder er beslutningsmøder, andre erideudviklende - og mange er en blanding af begge dele.Hver fase i et møde har sin egen dynamik. Hvis der skalbesluttes, skal mødelederen samle op, være konkluderendeog søge mod beslutning. Hvis mødet er i en udviklingsfase,skal der gøres plads til kreativitet, associationerog nytænkning.6.4 Supervision og faglig sparringSupervision og faglig sparring kan være nødvendig, nårder er behov for at overveje komplicerede problemstilinger.Det kan være rent faglige afgørelser, men det kanogså være forhold, som har at gøre med ens rolle i jobbet,de følelser, det sætter i gang, og de menneskelige relationer,jobbet indebærer.Supervision og sparring er en systematisk måde attackle vanskelige forhold i arbejdet på. I det perspektivTemaer i rollesupervision gennem 2 årEn socialforvaltning havde tilbudt ansatte medklientkontakt 10 gange supervision á 3 timer igrupper af 5-6 personer per år i et toårigt forløb.Supervisionen var led i et større organisations- ogudviklingsprojekt og var ledet af en arbejdspsykolog.Følgende hovedtemaer blev berørt:• Uklare rammer og ledelsesforhold• Stresshåndtering og coping i forhold til den fagligerolle (arbejdspres og klientkontakt)• Trusler fra klienter• Deltagelse og egen rolle i diverse arbejdsgrupper• Håndtering af uenigheder/konflikter blandt kollegaer• Egen rolle - personligt, socialt og fagligt - i team(magt, alliancer, støtte mv.)• Etiske dilemmaer i klientkontakten• Samtalen med klienterne• Følelser, holdninger og professionalitet i klientkontakten• Involvering/overinvolvering/distancering• Egen fremtid i organisationen (fagligt, udviklingsmuligheder,belastninger)kan supervision og sparring være med til at forebyggestress. Det er en både at bearbejde forhold i arbejdet,som ellers kan føles uoverskuelige, modsætningsfyldte,konfliktfyldte eller uoverkommelige. Kan sådanne følelsertages i opløbet, har man mulighed for at undgå, at de senerekommer til udtryk som stress.Forskning har vist, at støtte fra ens leder eller kollegaerer væsentligt for at modvirke stress og andre belastninger.Hvis der er noget i ens arbejde, man ikke heltkan finde ud af eller er i tvivl om, er det vigtigt, at manhar mulighed for at få den nødvendige faglige støtte –hvad enten den er sat i system som faglig sparring el-65