Stresshåndbog - KTO

| kapitel 6kunne skabe og vedligeholde tætte og tillidsfulde relationertil andre mennesker. De sociale færdigheder er i praksis atkunne handle ud fra sin forståelse for andres følelser, atkunne vise tillid og loyalitet samt at kunne håndtere eventuellekonflikter og brud på tillidsforholdet.Konflikter og skænderier på jobbetDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)har i en landsdækkende undersøgelse spurgt om lønmodtagerneserfaringer med konflikter og skænderier påarbejdet.51 pct. angiver, at de ”af og til” eller ”dagligt” opleverkonflikter og skænderier på arbejdet. De fleste - 63 pct. –angiver, at det er konflikter med kolleger, 44 pct. siger, atdet er med deres leder.En del konflikter, uoverensstemmelser, drillerier ogsladder tilskrives et stigende arbejdspres – herunderøgede krav til at skulle samarbejde og tilpasse sig nyeroller i organisationsforandringer. Disse typer af konflikterhar således deres oprindelse i interne forhold påarbejdspladsen. Det er en belastning, der knytter sig direktetil arbejdsopgavens krav, om at man agere socialti hverdagen.Ingen medarbejdere eller ledere kan være uenige i,at man skal have en god, ordentlig og konstruktiv kommunikationpå arbejdspladsen. Men det er lettere sagtend gjort. En række principper for god kommunikationkan være et symbolsk skridt på vejen, men gør det ikkealene.Næsten alle kan blive bedre til at kommunikere, mendet kræver ofte både tid og træning. Der er mange ting,der skal spille sammen for, at kommunikationen kan blivegod og konstruktiv. Den enkelte skal selvfølgelig arbejdemed sin egen kommunikationsform. Men kulturen og omgangstoneni en gruppe eller afdeling kan også have udvikletsig så skævt, at der er brug for en særlig indsats pået mere kollektivt niveau.Lyt, spørg ind og vær nærværendeEn nødvendig forudsætning for en god og ligeværdigkommunikation er de involveredes evne til at lytte. Det vilsige at være åben, interesseret og nærværende over forsamtalepartneren. Det lyder enkelt, men mange har sværtved det. I stedet giver vi gode råd, associerer til egne oplevelser,fortolker på den andens oplevelser og overtagersamtalen. Mange misforståelser og konflikter opstår, nårvi ikke er i stand til at lytte.At lytte aktivt er en teknik, hvor man øver sig i at sige sålidt som muligt og lader den anden tale. Som lyttende parti samtalen bør man leve op til disse otte kendetegn:• Nysgerrig: Stil afdækkende hv-spørgsmål … hvordan,hvornår, hvor (men ikke hvorfor). Bed om eksempler ogkonkretiseringer.• Stilfærdig: Lad din samtalepartner tale ud, lad væremed at afbryde, og tilkendegiv på en enkel og klar måde,at du følger med i det der siges: øjenkontakt, nikken,kropsholdning mv.• Lydhør: Lyt til det, der siges, hør de mange nuancer imeningen, og sørg for at få meningsnuancer uddybet:”Du nævnte….. Kan du fortælle noget mere om det?”• Empatisk: Hør det følelsesmæssige budskab i det, dersiges. Bemærk også, hvordan tingene siges, og meld tilbagepå det følelsesmæssige plan: ”Du blev altså surover…. ”.• Tryghedsskabende: Tilkendegiv, at det er acceptabeltat fremsætte ualmindelige holdninger og meninger og atvise usikkerhed eller følelser. Du skal kunne tåle pauserog ikke fylde op med snak. Tid og ro til refleksion ervigtige forudsætninger for en god dialog.• Huskende: Husk, hvad din samtalepartner har sagt tidligerei samtalen. Vend evt. tilbage til et emne/ tema , dugerne vil have uddybet for bedre at forså din samtalepartnersreaktioner: ”Der var noget, du nævnte tidligerei vores snak om…..”68