Søgbar version

ven om nærings- og hjælpeskatten. Den komnemlig til at bestå af en ligningskommission på4 medlemmer, hvoraf magistraten og borgerrepræsentationenskulle vælge hver 2 af deresegen midte. Der blev dog nu tilforordnet 4medlemmer af hvert af stadens kvarterer; deskulle vælges blandt det pågældende kvartersbeboere, de 2 blandt næringsbrugere og de 2udenfor disses kreds. Formanden skulle somhidtil vælges af kommissionens faste medlemmer.Klager over ligningskommissionens ansættelsermåtte efter en nærmere procedure indgivestil overligningskommissionen, der bestod af3 af kongen for 3 år ad gangen udnævntemænd.Det var imidlertid klart, at ligningskommissionensom sådan ikke magtede at løse de medskatteligningen forbundne arbejder. Hertil måtteden have et administrativt organ.Den 23. september 1861 vedtog kommunalbestyrelsenderfor at oprette et særskilt skattekontor.Kontorchefen for skattekontoret skulleherefter overtage hele beskatnings- og afgiftsvæsenetefter magistratens nærmere bestemmelser.Skattekontoret trådte i virksomhed fra 1. januar1862. Foruden den hidtidige skatteadministrationovertog kontoret tillige som sekretariatfor den ved loven af 1861 oprettede ligningskommissionforarbejderne til ligningen og dentil denne hørende korrespondance, ligesom detefter nogen tids forløb overdroges kontoretschef at udarbejde forslag til skatteansættelserne.Ved lov af 1. april 1887 blev staden inddelti ligningsdistrikter, indenfor hvilke skatteansættelserneskulle foretages af 4 af borgerrepræsentationenvalgte ligningsmænd under forsæde afet medlem af ligningskommissionen, og det blevpålagt magistraten at drage omsorg for, at derydedes ligningsmændene den fornødne medhjælpved selve skatteligningen, ligesom alleekspeditioner vedrørende denne nu skulle skeved magistratens foranstaltning. Ligningskommissionen- til hvilken magistraten ligeledesskulle yde den nødvendige medhjælp - blev 1.klageinstans for ligningsmændenes ansættelserog kom fremtidig til at bestå af borgmesteren ogrådmanden for magistratens 2. afdeling samt 3borgerrepræsentanter.I forbindelse med denne ordning vedtog kommunalbestyrelsenden 18. juli 1887 vedtægtsbestemmelserfor ordningen af bestyrelsen afstadens skattevæsen. Ifølge disse skulle fra 1.januar 1888 ansættes en inspektør for stadensskattevæsen, hvis myndighedsområde og forholdtil magistraten skulle fastsættes af denne.Skattekontoret blev herefter inddraget fra 1.januar 1888 og afløst af Københavns skatteinspektorat,under hvilket navn institutionen virkedeindtil 1. april 1898, da skattevæsenets chefi henhold til den af kommunalbestyrelsen den21. marts 1898 vedtagne lønreform fik benævnelsendirektør for skattevæsenet. Institutionensnavn har siden da været direktoratet for Københavnsskattevæsen.Da indkomst- og formueskatten til staten blevindført ved lov af 15. maj 1903, kom dennelovs regler angående ligningsmyndighederneikke til at gælde for København, hvor man ønskedeat gøre brug af det allerede bestående ligningssystem.Ifølge anordning af 22. oktober1903 skulle skattedirektoratet udarbejde forslagsåvel til ansættelsen af den skattepligtige indkomstog formue som til afgørelsen af klagerover de skete ansættelser, ligesom også forretningerneiøvrigt vedrørende indkomst- og formuebeskatningendirekte henlagdes under direktoratet.Medens der ikke ved anordningen sketenogen forandring med hensyn til ligningsmændene,blev ligningskommissionens navn foranrdret til skatteråd og medlemmernes antal forøgetmed 2, valgt af finansministeren. Denneordning er siden opretholdt i loven af 18. april1910 om indkomstskat til Københavns kommuneog de som følge af statsskattelovens revisionudstedte anordninger, sidst i anordning af20. juli 1922.Ligningskommissionens afgørelser kunne indankesfor en overligningskommission og skatterådetsfor et overskatteråd indtil 1912.Ligesom i København betingede de særligeforhold i Frederiksberg en særegen opbygningaf skatteligningen, jfr. kgl. anordning af 24.januar 1904.Den kommunale ligningsmyndighed er herligningsmændene. Kommunen er inddelt i ligningsdistrikterog for hvert distrikt udnævnesder 4 ligningsmænd. Disse ligningsmænd trædersammen under forsæde af et af skatterådetsmedlemmer.Skatterådet består af 7 medlemmer, af hvilkefinansministeren vælger 2, medens de øvrige5 vælges efter de til enhver tid gældende reglerfor valg til kommunalrepræsentationen.E. De særlige erhvervsskatteligningsmyndigher.De ved statsskatteloven oprettede overskatterådskulle som tidligere nævnt foruden at være20