Mindretalsudtalelser.i.Som anført side 7 har undertegnede V.Vinge Madsen ikke kunnet tiltræde flertalletsforslag om, at ligningsinspektøren ikke skalvære medlem af rådet i den kommende ligningsorganisationpå samme måde, som amtsligningsinspektørenunder de nuværende forhold ermedlem af amtsskatterådet.Udover det tidligere anførte ønsker jeg tilgunst for at bevare ligningsinspektørens medlemsskabaf rådet ved den foreslåede sammenlægningaf lokale instanser indenfor råd og administrationat anføre følgende:Ligningsinspektørerne har et upopulært ogvanskeligt arbejdsområde. Som allerede anførtside 66 har det været af stor betydning foramtsligningsinspektørerne, at de har været medlemmeraf amtsskatterådene. Herved har de fåetnærmere tilknytning til de øvrige medlemmeraf rådet og har haft større mulighed for at bliveaccepteret lokalt, end tilfældet ville have været,hvis de ikke var medlemmer.Ved eventuelle angreb udefra har ligningsinspektørenkunne få støtte fra et råd, hvismedlemmer har større kendskab til ham, hansarbejde og personlige egenskaber, end man kanhave i centraladministrationen.Omvendt har medlemskabet haft den fordelfor amtsskatterådet, at dette har haft bedre mulighederfor at få formuleret lokale synspunkter,når der eventuelt ikke er blevet taget tilstrækkeligthensyn til dem fra centraladministrationensside.Når tjenestemanden er medlem af rådet, vilhan føle et større ansvar overfor dette. Rådetfår herved lettere en indflydelse, som svarer tilde opgaver, som er tiltænkt det. I større byerhar der undertiden været tendens til at skubberådene i baggrunden til fordel for rene kontorafgørelser.Denne tendens modvirkes, når ligningsinspektørener medlem af rådet.Side 40-43 og side 62 omtales, hvorledes udøvelseaf skøn oprindelig tit måtte tage sigte påat ansætte indkomst og formue på grundlag afingen eller kun yderst mangelfulde oplysningerfra skatteyderen. Det nævnes, hvorledes det efterhåndener blevet sådan, at udøvelse af skøn ide fleste tilfælde nu indskrænker sig til at omfattedele af indkomsten, for eksempel fordelingenaf udgifterne ved et personautomobil mellemprivatkontoen og driftskontoen for næringsdrivende,som anvender automobilet påbegge områder. Her er det vigtigt, at man fårså objektive oplysninger frem om den faktiskebenyttelse som muligt, men det er lige så vigtigt,at skønnet bliver ens i ensartede tilfælde.Opgaven at få udøvelse af skøn så ensartet sommuligt er altid vanskelig. Det er min erfaringfra min virksomhed som rådgiver uden medlemsskabfor ligningskommissioner og skatterådgennem 9 år og fra min virksomhed som medlemaf amtsskatterådet for Århus amt gennem14 år, at mulighederne er bedst, når man ermedlem af rådet. Man kan naturligvis ikke nådet fuldkomne i så henseende, det skal jeg gernevære den første til at indrømme, men mansikrer den bedste mulighed for at nå frem tilså rimelige skøn som muligt, når rådet er sammensataf repræsentanter fra det praktiske erhvervslivog administrationen. Den skarpe funktionsdeling,som flertallet finder ønskelig, berorefter min anskuelse på en fejlvurdering af denopgave, der ligger i at udøve skøn.Udelukkes tjenestemanden fra rådet, vil detefter min anskuelse være i klar strid med det78
ønske om decentralisering, som udvalgets kommissoriumgiver udtryk for, idet tjenestemandenda alene vil være talsmand for centraladministrationenuden rimelig mulighed for at formidlelokale synspunkter. Jeg henstiller til finansministerenog regeringen, at lederen af administrationeni hvert fald ikke bliver udelukketaf de kommende råd, før dette spørgsmål erblevet drøftet åbent i folketinget.Det er muligt, at ønsket om at få udelukketligningsinspektøren af rådet politisk vil vise sigstærkere, end ønsket om at give lokale synspunkterog bedømmelser mulighed for at kommetil udtryk, og så har centraladministrationenvundet en afgørende sejr for centraliseringen ogimod kommissoriets ønske om decentralisering.Til gavn for en saglig set rigtig ligning vil detikke være.I denne forbindelse er der anledning til atpege på, at amtsligningsinspektørerne i 1946blev medlem af amtsskatterådene efter en eenstemmigindstilling fra skattekommissionen.Udvalgets flertal går endvidere ind for, atstaten overtager ligningsvæsenet i flertallet aflandets kommuner, men således at de kommunaleligningsmyndigheder eventuelt skal bevaresi de 5 største provinsbyer, Århus, Odense, Ålborg,Esbjerg og Randers, samt formentlig i ettilsvarende antal forstæder til København. Udvalgetbeskæftiger sig ikke med ligningsordningeni København og på Frederiksberg.Jeg mener af nedennævnte grunde, at manburde tage skridtet fuldt ud og foreslå, at statenovertager ligningsadministrationen i alle landetskommuner herunder København og Frederiksberg.a) Ligningsapparatet tænkes opbygget som enetatsordning, hvor uddannelsen af det fornødnepersonale sker efter lignende retningsliniersom i toldvæsenet, ved statsbanerneog ved politiet.Udvalgets forslag vil medføre, at vi forudenstatens etatsordning får 12 mindreetatsordninger spændende fra direktoratetfor Københavns skattevæsen til den mindsteaf de forstæder til København, man vil giveet selvstændigt ligningsapparat. Jeg anser detfor meget uheldigt at have en sådan rækkeetatsordninger, idet det kan betyde, at stillingernei de enkelte etater i uheldig udstrækningbesættes indefra. Hvis dette ikkeskal ske, må staten kræve et sådant indseendemed disse kommuners personalepolitik pådette område, at det vil være utåleligt fordem, således at de alligevel vil begære, atstaten overtager ligningsapparatet.b) Det er overmåde betydningsfuldt, at de nyeskattekredse falder sammen med naturligeegnsområder, d. v. s. normalt omfatter en byog dens opland. Erfaringen viser, at der indenforet sådant område er mange sager, sommed fordel kan undersøges i sammenhæng.Dette vil bedst kunne ske ved, at der skabesen fælles ledelse af ligningsadministrationenindenfor byområdet, og dette vil efter minanskuelse med fordel kunne ske, ikke alenei de relativt store byområder som Horsens,Vejle, Kolding, Haderslev, hvor flertalletforeslår en sådan ordning, men også i deovenfor omtalte 5 provinsbyer.Jeg er ikke blind for, at en samling af by- oglandområde vil give relativt store områder,såvel for ledere af administrationen som forrådet. Jeg er imidlertid af den opfattelse, atden nære forbindelse mellem erhvervslivet ibykommunen og omegnen taler så stærkt for,at ligningen samles under en fælles leder ogunder et fælles råd, at det hverken vil væreforsvarligt eller nødvendigt at dele disse områder.Lederproblemet kan efter min meningklares med ansættelse af souschefer, og rådetsproblemer kan klares ved en forretningsorden,der tillader rådet at dele sig iafdelinger til behandling af almindeligt forekommendetilfælde, således at det samlederåd alene opstiller retningslinier for arbejdetog behandler sager, hvor flere skatteyderesforhold er undersøgt i sammenhæng.Til trods for at flertallets forslag indeholdermange gode enkeltheder kan jeg ikke anbefaledet gennemført, med mindre1) ligningsinspektørens medlemsskab i rådetbevares ved sammenlægning af de lokaleråd,2) staten overtager ligningen i samtlige landetskommuner.København, den 29. november 1960.V. Vinge Madsen.79
- Page 1 and 2:
BETÆNKNINGVEDRØRENDEORGANISATIONE
- Page 3 and 4:
INDHOLDSFORTEGNELSE.SideKommissoriu
- Page 5:
KOMMISSORIUM OG INDLEDENDE BEMÆRKN
- Page 8 and 9:
AFSNIT IDEN PERSONLIGESKATS UDVIKLI
- Page 10 and 11:
AFSNIT IILIGNINGSADMINISTRATIONENS
- Page 12 and 13:
Imidlertid fandt kongen under hensy
- Page 14:
kommunens andre udgifter. Ligningen
- Page 17 and 18:
antages at have det bedste kendskab
- Page 19 and 20:
Dette landsoverskatteråd skulle fu
- Page 21 and 22:
klageinstans for skatterådene fung
- Page 23 and 24:
med skatteåret 1959/60 kommuneskat
- Page 25 and 26:
sen af selve mandtallet og ved fore
- Page 27 and 28: muner. Dels kommunernes vækst, del
- Page 29 and 30: af regnskabsbøger. I de mindre kom
- Page 31 and 32: søg på skatteunddragelser, som de
- Page 33 and 34: medhjælp i begrænset omfang, sål
- Page 35 and 36: Skemaerne blev udsendt til 65 forsk
- Page 37 and 38: og beslutninger af vigtigere karakt
- Page 39 and 40: tiv ligning indenfor amtsskattekred
- Page 41 and 42: gernes indbyrdes kendskab spiller e
- Page 43 and 44: nem mange år, og ændrede driftsfo
- Page 45 and 46: Skatter og afgifter til stat og kom
- Page 47 and 48: Tabel 4.De gennemsnitlige samlede p
- Page 49 and 50: Figur 4.Indkomstansættelserne i ti
- Page 51 and 52: Figur 6.Antal selskaber og forening
- Page 53 and 54: pligtige tillige skal give sådanne
- Page 55 and 56: sagførere og andre, der modtager m
- Page 57 and 58: ug, idet man her som ved den almind
- Page 59 and 60: i købstæderne at opretholde de nu
- Page 61 and 62: ledes, at den funktionsdeling melle
- Page 63 and 64: for, at en regnskabskritisk unders
- Page 65 and 66: mindelighed må forudsættes at hav
- Page 67 and 68: varetage alle administrative og ska
- Page 69 and 70: der, og den må i et vist omfang be
- Page 71 and 72: 5400 kr. årligt, skatterådsmedlem
- Page 73 and 74: Man har herefter beregnet lønomkos
- Page 75 and 76: Tabel II.Skøn over de årlige løn
- Page 77: Tabel IV.Skøn over de årlige løn
- Page 81 and 82: munerne samtidig fjerner en værdif
- Page 83 and 84: Det foreliggende forslag bygger på
- Page 85 and 86: De til de foreslåede skattekredse
- Page 87 and 88: Folketal 1955Gudum 171Gørlev - Bak
- Page 89 and 90: Folketal 1955Særslev 1.473Udby 587
- Page 91 and 92: Folketal 1955Fjellerup - Glesborg 1
- Page 93 and 94: Folketal 1955Sahl-Gullev 1.006Sjør
- Page 95: Folketal 1955Nørre Løgum 1.745Ran