Søgbar version

Mindretalsudtalelser.i.Som anført side 7 har undertegnede V.Vinge Madsen ikke kunnet tiltræde flertalletsforslag om, at ligningsinspektøren ikke skalvære medlem af rådet i den kommende ligningsorganisationpå samme måde, som amtsligningsinspektørenunder de nuværende forhold ermedlem af amtsskatterådet.Udover det tidligere anførte ønsker jeg tilgunst for at bevare ligningsinspektørens medlemsskabaf rådet ved den foreslåede sammenlægningaf lokale instanser indenfor råd og administrationat anføre følgende:Ligningsinspektørerne har et upopulært ogvanskeligt arbejdsområde. Som allerede anførtside 66 har det været af stor betydning foramtsligningsinspektørerne, at de har været medlemmeraf amtsskatterådene. Herved har de fåetnærmere tilknytning til de øvrige medlemmeraf rådet og har haft større mulighed for at bliveaccepteret lokalt, end tilfældet ville have været,hvis de ikke var medlemmer.Ved eventuelle angreb udefra har ligningsinspektørenkunne få støtte fra et råd, hvismedlemmer har større kendskab til ham, hansarbejde og personlige egenskaber, end man kanhave i centraladministrationen.Omvendt har medlemskabet haft den fordelfor amtsskatterådet, at dette har haft bedre mulighederfor at få formuleret lokale synspunkter,når der eventuelt ikke er blevet taget tilstrækkeligthensyn til dem fra centraladministrationensside.Når tjenestemanden er medlem af rådet, vilhan føle et større ansvar overfor dette. Rådetfår herved lettere en indflydelse, som svarer tilde opgaver, som er tiltænkt det. I større byerhar der undertiden været tendens til at skubberådene i baggrunden til fordel for rene kontorafgørelser.Denne tendens modvirkes, når ligningsinspektørener medlem af rådet.Side 40-43 og side 62 omtales, hvorledes udøvelseaf skøn oprindelig tit måtte tage sigte påat ansætte indkomst og formue på grundlag afingen eller kun yderst mangelfulde oplysningerfra skatteyderen. Det nævnes, hvorledes det efterhåndener blevet sådan, at udøvelse af skøn ide fleste tilfælde nu indskrænker sig til at omfattedele af indkomsten, for eksempel fordelingenaf udgifterne ved et personautomobil mellemprivatkontoen og driftskontoen for næringsdrivende,som anvender automobilet påbegge områder. Her er det vigtigt, at man fårså objektive oplysninger frem om den faktiskebenyttelse som muligt, men det er lige så vigtigt,at skønnet bliver ens i ensartede tilfælde.Opgaven at få udøvelse af skøn så ensartet sommuligt er altid vanskelig. Det er min erfaringfra min virksomhed som rådgiver uden medlemsskabfor ligningskommissioner og skatterådgennem 9 år og fra min virksomhed som medlemaf amtsskatterådet for Århus amt gennem14 år, at mulighederne er bedst, når man ermedlem af rådet. Man kan naturligvis ikke nådet fuldkomne i så henseende, det skal jeg gernevære den første til at indrømme, men mansikrer den bedste mulighed for at nå frem tilså rimelige skøn som muligt, når rådet er sammensataf repræsentanter fra det praktiske erhvervslivog administrationen. Den skarpe funktionsdeling,som flertallet finder ønskelig, berorefter min anskuelse på en fejlvurdering af denopgave, der ligger i at udøve skøn.Udelukkes tjenestemanden fra rådet, vil detefter min anskuelse være i klar strid med det78