BILAGFORSLAG TIL INDDELING AF LANDET I SKATTEKREDSE(LIGNINGSINSPEKTORATER).Det forslag til en nyordning af ligningsvæsenet,der er blevet resultatet af Teknisk Udvalgsovervejelser, forudsætter en omlægning af debestående skattekredse og amtsligningsinspektorater.Udvalget stiller ikke et endeligt forslag til ennyindeling af landet, men har henholdt sig til etforslag, som er blevet udarbejdet i samråd medudvalgets medlemmer og som er blevet drøftet iudvalgets møder. Efter dette forslag er landetinddelt i 58 områder, som vist på kortet side 96og i omstående tabeller.Ved udarbejdelsen har man søgt at afgrænseområder af passende størrelse og områder, derså vidt muligt udgør naturlige enheder. Derimoder der ikke tilstræbt en koordination medandre administrative enheder, bortset fra at inddelingennaturligvis følger kommunegrænserne.Teknisk Udvalg har ikke taget stilling til ligningsvæsenetsordning i Storkøbenhavn. I overensstemmelsehermed indtager det område, deri det foreliggende forslag er betegnet som Hovedstadsområdet,en særstilling og må ikke opfattessom sideordnet med de øvrige kredse.Det måtte på forhånd opgives at knytte skattekredsenetil nogen af de andre bestående forvaltningsområder.Danmarks administrative inddelingomfatter enheder af meget varierendestørrelse og med indbyrdes krydsende grænser.Selv om mange af de bestående enheder kanføres tilbage til en fælles historisk tradition,har de forskellige forvaltningsgrene hver forsig gennem tiderne foretaget så mange selvstændigeomlægninger og grænsereguleringer, at resultateter blevet en såre broget mosaik.Dette forhold medfører på adskillige områderunødvendige komplikationer i samarbejdetmellem de offentlige myndigheder og berørerogså i nogen grad ligningsorganisationens arbejde.På den anden side er der ingen hensyn,som gør en koordinering med noget bestemtforvaltningsområde særlig påkrævet. Man harderfor ved fastlæggelsen af de foreslåede kredseprincipielt set helt bort fra alle bestående administrativegrænser, herunder også amtsgrænserne,der danner grundlaget for den hidtidige inddelingi skattekredse.Det ledende synspunkt har været at afgrænseområder af nogenlunde regelmæssig form medcentrum i en større by, som kan være sæde forligningsinspektoratet. Hermed sikres der skatteyderneen bekvem forbindelse med organisationenskontor og medlemmerne og embedsmændeneen bekvem forbindelse med alle kredsenskommuner. Man har altså tilstræbt at bestemmeområder, der i særdeleshed i trafikal betydningkan siges at udgøre naturlige enheder. Sådanneenheder svarer nøje til det, man kalder oplandsområder,d. v. s. de områder, hvis beboere overvejendehandler i centralbyen.Afgrænsningen af en bys opland beror i nogengrad på et skøn, og en inddeling af landet ioplandsområder giver yderligere spillerum forvilkårlighed ved udvælgelsen af de byer, somskal medtages. I og for sig kan man sige, at enhverby har sit eget opland; men de små byersopland er af ringe udstrækning og indgår i deområder, man naturligt må henregne til destørre købstæder. Også de små købstæders oplandmå i denne forstand betragtes som sekundære.Ved en inddeling af landet må retningslinienderfor være at afgrænse primære oplandsområder,hvis centrum er en større by, og som omfatterde omkringliggende mindre byer og bymæssigebebyggelser. I tvivlstilfælde må detbero på et skøn, hvilke byer man vil tillægge etprimært opland.82
Det foreliggende forslag bygger på en inddelingi oplandsområder, som på et tidligeretidspunkt var blevet foretaget til andet formål.Denne inddeling var fastlagt på grundlag aftrafikforholdene, især rutebilnettet, og forskelligeandre oplysninger, bl. a. studier oversamtaleantallet mellem de forskellige telefoncentraler,og visse steder i landet, enqueteundersøgelseaf landbefolkningens indkøbsvaner.Denne inddeling i oplandsområder har dogkun været et udgangspunkt for det her forelagteforslag til inddeling i skattekredse. Opgaven harher været bundet af hensynet til at fastlæggeskattekredse af et omfang svarende til opgaverne.Teknisk udvalg er efter nærmere drøftelsekommet til det resultat, at skattekredsene mesthensigtsmæssigt bør have en størrelse svarendetil et folketal på ca. 50.000.Hermed er også det samlede antal kredse omtrentligtfastlagt. Det forslag, der er udarbejdet,er fremkommet som et kompromis mellem de tohensyn, at afgrænse naturlige enheder og atafgrænse enheder af hensigtsmæssig størrelse.Det første hensyn er visse steder i landet lempeti nogen grad for at undgå alt for store udsvingi kredsenes størrelse; men alligevel omfatterforslaget kredse med stærkt varierende folketal,som det fremgår af nedenstående oversigter.Flertallet af kredsene har et folketal mellem40 og 60.000 svarende til udvalgets opfattelseaf den mest hensigtsmæssige størrelse, men ienkelte tilfælde har man ment at måtte gå heltned til godt 30.000 indbyggere.De kredse, der i forslaget figurerer med etfolketal over 60.000, omfatter en række størrekøbstæder med tilhørende opland. De fem størstekøbstadskommuner udgør hver især en selvstændigkreds, således at de tilsvarende oplandsområderligeledes udgør selvstændige kredse.For Ålborgs vedkommende er det meget storeopland delt i en nordre og en søndre kreds.Området omkring Esbjerg er ligeledes delt i tokredse med centrum i henholdsvis Varde ogRibe. Fra ligningsmyndighedernes synspunkt erdet utvivlsomt en fordel, at en by og dens oplander forenet i samme skattekreds, navnlighvis oplandet omfatter forstadsbebyggelse, hvisskatteydere er beskæftiget i centralbyen; men afhensyn til det meget store folketal har man alligevelforeslået en deling for de største byersvedkommende. Århus og Odense købstæder eri forvejen de to største kredse i forslaget medfolketal dobbelt så store som det optimale.De foreslåede skattekredse (ligningsinspektorater)fordelt efter folketal 1955.Folketal 195530- 40.00040- 50.00050- 60.00060- 70.00070- 80.00080- 90.00090-100.000100.000 og deroverI altAntal72213544-Forslaget skal iøvrigt opfattes som et foreløbigtudkast og bør i givet fald revideres medbistand af lokalt sagkyndige. Det bør måskeogså sammenholdes med den områdeinddeling,som for nylig er blevet offentliggjort af detstatistiske departement, og det bør i hvert faldrevideres, hvis der bliver gennemført ændringeraf den kommunale inddeling.257Den 29. november 1960.O. Strange Petersen.6*83-
- Page 1 and 2:
BETÆNKNINGVEDRØRENDEORGANISATIONE
- Page 3 and 4:
INDHOLDSFORTEGNELSE.SideKommissoriu
- Page 5:
KOMMISSORIUM OG INDLEDENDE BEMÆRKN
- Page 8 and 9:
AFSNIT IDEN PERSONLIGESKATS UDVIKLI
- Page 10 and 11:
AFSNIT IILIGNINGSADMINISTRATIONENS
- Page 12 and 13:
Imidlertid fandt kongen under hensy
- Page 14:
kommunens andre udgifter. Ligningen
- Page 17 and 18:
antages at have det bedste kendskab
- Page 19 and 20:
Dette landsoverskatteråd skulle fu
- Page 21 and 22:
klageinstans for skatterådene fung
- Page 23 and 24:
med skatteåret 1959/60 kommuneskat
- Page 25 and 26:
sen af selve mandtallet og ved fore
- Page 27 and 28:
muner. Dels kommunernes vækst, del
- Page 29 and 30:
af regnskabsbøger. I de mindre kom
- Page 31 and 32: søg på skatteunddragelser, som de
- Page 33 and 34: medhjælp i begrænset omfang, sål
- Page 35 and 36: Skemaerne blev udsendt til 65 forsk
- Page 37 and 38: og beslutninger af vigtigere karakt
- Page 39 and 40: tiv ligning indenfor amtsskattekred
- Page 41 and 42: gernes indbyrdes kendskab spiller e
- Page 43 and 44: nem mange år, og ændrede driftsfo
- Page 45 and 46: Skatter og afgifter til stat og kom
- Page 47 and 48: Tabel 4.De gennemsnitlige samlede p
- Page 49 and 50: Figur 4.Indkomstansættelserne i ti
- Page 51 and 52: Figur 6.Antal selskaber og forening
- Page 53 and 54: pligtige tillige skal give sådanne
- Page 55 and 56: sagførere og andre, der modtager m
- Page 57 and 58: ug, idet man her som ved den almind
- Page 59 and 60: i købstæderne at opretholde de nu
- Page 61 and 62: ledes, at den funktionsdeling melle
- Page 63 and 64: for, at en regnskabskritisk unders
- Page 65 and 66: mindelighed må forudsættes at hav
- Page 67 and 68: varetage alle administrative og ska
- Page 69 and 70: der, og den må i et vist omfang be
- Page 71 and 72: 5400 kr. årligt, skatterådsmedlem
- Page 73 and 74: Man har herefter beregnet lønomkos
- Page 75 and 76: Tabel II.Skøn over de årlige løn
- Page 77 and 78: Tabel IV.Skøn over de årlige løn
- Page 79 and 80: ønske om decentralisering, som udv
- Page 81: munerne samtidig fjerner en værdif
- Page 85 and 86: De til de foreslåede skattekredse
- Page 87 and 88: Folketal 1955Gudum 171Gørlev - Bak
- Page 89 and 90: Folketal 1955Særslev 1.473Udby 587
- Page 91 and 92: Folketal 1955Fjellerup - Glesborg 1
- Page 93 and 94: Folketal 1955Sahl-Gullev 1.006Sjør
- Page 95: Folketal 1955Nørre Løgum 1.745Ran