myndigheder og som dem, der skal varetagestatens interesser i ligningen, overvåge, at ansættelserneforetages korrekt. Skatterådsmedlemmernesdeltagelse former sig i de forskelligekredse og enkelte kommuner på en nogetforskellig måde, idet det mange steder er praksis,at vedkommende medlem fører forsædet iligningsmødet, medens det i andre kommunersom forudsat i loven er formanden for sognerådeteller for ligningskommissionen, der førerforsædet. I øvrigt er det af væsentlig betydningfor skatterådets arbejde med den endelige ansættelse,at rådets medlemmer har haft lejlighedtil at overvære den foreløbige ansættelse i skattekredsenskommuner. Det kendskab til ligningsmaterialetog de enkelte skatteansættelser,som man derved har fået, vil som regel væretil stor nytte, når skatterådet skal skønne over,hvilke ansættelser der ville være grund til atgøre til genstand for en nærmere prøvelse.B. Skatterådenes arbejde med den endelige skatteansættelse.Når den foreløbige ansættelse er tilendebragti kommunen, begynder skatterådets revisionsarbejde.Skatterådet foretager en gennemgangaf ligningsmaterialet og de foreløbige ansættelser.Såfremt det ikke ved den foreløbigeundersøgelse af ligningsmaterialet måtte visesig, at den i en kommune foretagne ansættelsefuldstændig kan godkendes, bliver prøvelsen afskatteansættelsen i henhold til statsskattelovens§ 27 at foretage på møder, der efterhånden afholdesi skattekredsen på tider og steder, somskatterådet selv bestemmer. Ved disse møderskal de kommunale ligningsmyndigheder værerepræsenteret ved mindst eet medlem, som dogikke har stemmeret.Skatterådet indhenter ligningsmyndighedensudtalelse over de til rådet indkomne klagersamt meddeler de skattepligtige, som har klagetover ligningsmyndighedens ansættelse oghar fremsat begæring om mundtligt at fremføreyderligere oplysninger og forklaringer, tilhvilken tid og på hvilket sted de kan kommetil forhandling med skatterådet.Statsskatteloven forudsætter, at prøvelsen skalske i møder, hvor man umiddelbart kan træffeafgørelser om skatteansættelserne. Loven forudsættersåledes, at rådet i disse møder kan tilvejebringedet fornødne grundlag for den retteskatteansættelse. Imidlertid har der i praksis tildels på tværs af lovens bestemmelser udvikletsig en noget anden forretningsgang med hen«syn til skatterådsarbejdets tilrettelæggelse. I enrække større kommuner foretages der ved kommunalbestyrelsensforanstaltning og efter aftalemellem skatterådet og kommunalbestyrelsenen gennemgang af selvangivelsesmaterialetefter udløbet af fristerne for den foreløbige ansættelse.Antallet af skatteydere bevirker, atden kommunale ligningsmyndighed ikke underden foreløbige ligning kan få tid til en grundiggennemgang af samtlige selvangivelser.Man koncentrerer derfor arbejdet fortrinsvisom selvangivelser fra lønmodtagere og andrelettilgængelige selvangivelser under den foreløbigegennemgang og udskyder resten af selvangivelsernetil tiden for skatterådsbehandlingen.Såfremt disse selvangivelser giver anledningtil at rejse spørgsmålet om en korrektion,forelægges de for skatterådet med ligningsmyndighedensindstilling om ændringer af skatteansættelserne.Forholdet kan også være tilrettelagtsåledes, at ligningsmyndighedens personaledirekte virker som lønnet medhjælp for skatterådet,jfr. nærmere nedenfor vedrørende skatterådenesmedhjælpsforhold. Udenfor dennekreds af større kommuner foregår arbejdet iskatterådene stadig som forudsat i loven. Skatterådsmedlemmerneforetager i møder en revisionaf skatteansættelserne i kommunerne på sammemåde, som denne revision har været foretagetsiden skattereformen i 1903. Der er dog sketden udvikling, at skatterådene siden amtsskatterådslovensikrafttræden kan søge amtsligningsinspektørensmedvirken til revision afenkelte skatteyderes eller hele kommuners,skatteansættelser.Omfanget af den revision, som skatterådeneforetager i de enkelte kredse, er forskellig. Inogle skattekredse gennemgår rådet samtligeansættelser, medens man i andre kredse indskrænkersig til at gennemgå ansættelserne forde skatteydere, som de enkelte skatterådsmedlemmerunder den foreløbige ligning har haftopmærksomheden henledt særligt på. I andreskattekredse gennemgår rådet i hovedsagen kunansættelserne for erhvervsdrivende, hvis selvangivelserskal være bilagt driftsregnskab, medensman i det store og hele lader det havesit forblivende ved kommunernes ansættelse afpersoner, der alene er ansat på grundlag afselvangivne indkomster, hvis rigtighed umiddelbartlader sig kontrollere på grundlag afforeliggende kontroloplysninger og lign.Til revisionsarbejdet har skatterådene kun32
medhjælp i begrænset omfang, således at arbejdetmed den kritiske gennemgang af ansættelserneuden for de større byer må udføres afskatterådsmedlemmerne personligt. Visse stederhar de større købstadskommuner ifølge aftale,som der nærmere bliver redegjort for i det følgende,stillet medhjælp til disposition for skatterådenesom led i en sekretariatsaftale. Udenforkommunens eget område vil det imidlertidnormalt være således, at skatterådet på grundlagaf sin egen gennemgang af den foreløbigeansættelse skønner over, hvilke selvangivelserder skal undergives behandling af kontorpersonalemed teknisk uddannelse.Skatterådet afslutter den endelige ansættelsemed en kendelse. Forsåvidt angår klager ogindstillinger fra de kommunale ligningsmyndighederom muligt for lave selvangivelser kankendelsen gå ud på stadfæstelse eller nedsættelseeller eventuelt på, at ansættelsen heltbortfalder. Hvis skatterådet iøvrigt finder, atder er mangler ved en ansættelse, sendes dennetil erklæring hos den kommunale ligningsmyndighed,forinden kendelsen afsiges. Kendelsenkan da gå ud på, at en skattepligtig skal udgåaf fortegnelsen over de skattepligtige, at ansættelsenfor alle de skattepligtige i kommuneneller for alle skattepligtige med visse bestemtangivne undtagelser eller enkelte skattepligtigebliver at forhøje med angivne summer, hvorefterrådet selv affatter ansættelsen for disseskattepligtige, dog kan ansættelsen for deskatteydere, der har benyttet selvangivelsen ikkeforhøjes, uden at der forinden er givet den pågældendeadgang til at udtale sig overforrådet, ligesom forhøjelsen, hvor den foreløbigeansættelse hviler på selvangivelse og specificeretregnskab, må begrundes, samt at en påfortegnelsen ikke optaget skattepligtig skal optages,og hans indkomst og formue anslås.Det påhviler endvidere skatterådet at træffeendelig afgørelse med hensyn til ekstraordinærenedsættelser på grund af sygdom, militærtjenestem. v.Den arbejdsbyrde, der påhviler de enkelteskatteråd, er, som det fremgår af det foran anførte,stærkt varierende. Arbejdsbyrden er delsafhængig af, hvorledes arbejdet er tilrettelagt ide enkelte kommuner i skattekredsen. Den erendvidere afhængig af antallet af skatteydere iskattekredsen, og den er endelig afhængig afskatterådets indsats med hensyn til klage- ogrevisionsbehandling og den tekniske bistand,der er til disposition for skatterådet.Udvalget har ikke stillet skatterådene spørgsmålom antallet af møder i de enkelte skattekredse.Efter de gældende bestemmelser tilståsder medlemmerne af skatterådene 15 kr.om dagen i dagpenge på de dage, de i anledningaf udførelsen af deres hverv opholder sigudenfor deres hjem. På grundlag af de afskatterådene indsendte regninger har 1. revisionsdepartementforetaget en undersøgelse af,hvor mange møder skatterådsmedlemmer gennemsnitligthar deltaget i indenfor hvert skatterådi finansåret 1951/52.Denne undersøgelse viste, at 11 skatterådhavde haft gennemsnitligt indtil 90 mødedagepr. medlem. 36 skatteråd havde haft gennemsnitligtfra 90-133 mødedage. 21 skatterådhavde haft fra 134-200 mødedage pr. medlem.10 skatteråd havde haft over 200 mødedage pr.medlem. Det laveste antal mødedage for etskatterådsmedlem udgjorde ca. 20 og dethøjeste ca. 300.C. Skatterådenes medhjælpsforhold.Statsskatteloven forudsætter i og for sig, atskatterådsarbejdet normalt kan afvikles af skatterådsmedlemmerneuden medhjælp, idet lovenindeholder en bestemmelse om, at udgifter tilskriveri, brevforsendelse og deslige bliver atgodtgøre medlemmerne. Kun i ganske særligetilfælde, hvor rådets arbejde er meget omfattende,kan det af finansministeren tillades, atrådet antager lønnet medhjælp, ligesom udgiftentil fast kontorlokale eventuelt vil kunnegodtgøres.Efter de gældende bestemmelser har skatterådenebemyndigelse til at antage medhjælp tilaflønning med timeløn for kontorassistenterefter finansministeriets regulativ. Såfremt skatterådethar behov for anden medhjælp, kandenne kun antages af skatterådet efter indhentetgodkendelse fra skattedepartementet.Som tidligere berørt betjener skatterådene sigi forskellig udstrækning af lønnet medhjælp.I visse skattekredse har man praktisk taget ingenmedhjælp, medens man i andre kredse ividere omfang har antaget lønnet medhjælp tilskatterådsarbejdet. Årsagerne til, at der ikke pådette område har kunnet udvikles en fast retningslinie,er flere. For det første har skatterådenemange steder haft vanskeligt ved at tiltrækkearbejdskraft. Det har været overladt tilde enkelte skatterådsformænd at tilrettelægge333
- Page 1 and 2: BETÆNKNINGVEDRØRENDEORGANISATIONE
- Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE.SideKommissoriu
- Page 5: KOMMISSORIUM OG INDLEDENDE BEMÆRKN
- Page 8 and 9: AFSNIT IDEN PERSONLIGESKATS UDVIKLI
- Page 10 and 11: AFSNIT IILIGNINGSADMINISTRATIONENS
- Page 12 and 13: Imidlertid fandt kongen under hensy
- Page 14: kommunens andre udgifter. Ligningen
- Page 17 and 18: antages at have det bedste kendskab
- Page 19 and 20: Dette landsoverskatteråd skulle fu
- Page 21 and 22: klageinstans for skatterådene fung
- Page 23 and 24: med skatteåret 1959/60 kommuneskat
- Page 25 and 26: sen af selve mandtallet og ved fore
- Page 27 and 28: muner. Dels kommunernes vækst, del
- Page 29 and 30: af regnskabsbøger. I de mindre kom
- Page 31: søg på skatteunddragelser, som de
- Page 35 and 36: Skemaerne blev udsendt til 65 forsk
- Page 37 and 38: og beslutninger af vigtigere karakt
- Page 39 and 40: tiv ligning indenfor amtsskattekred
- Page 41 and 42: gernes indbyrdes kendskab spiller e
- Page 43 and 44: nem mange år, og ændrede driftsfo
- Page 45 and 46: Skatter og afgifter til stat og kom
- Page 47 and 48: Tabel 4.De gennemsnitlige samlede p
- Page 49 and 50: Figur 4.Indkomstansættelserne i ti
- Page 51 and 52: Figur 6.Antal selskaber og forening
- Page 53 and 54: pligtige tillige skal give sådanne
- Page 55 and 56: sagførere og andre, der modtager m
- Page 57 and 58: ug, idet man her som ved den almind
- Page 59 and 60: i købstæderne at opretholde de nu
- Page 61 and 62: ledes, at den funktionsdeling melle
- Page 63 and 64: for, at en regnskabskritisk unders
- Page 65 and 66: mindelighed må forudsættes at hav
- Page 67 and 68: varetage alle administrative og ska
- Page 69 and 70: der, og den må i et vist omfang be
- Page 71 and 72: 5400 kr. årligt, skatterådsmedlem
- Page 73 and 74: Man har herefter beregnet lønomkos
- Page 75 and 76: Tabel II.Skøn over de årlige løn
- Page 77 and 78: Tabel IV.Skøn over de årlige løn
- Page 79 and 80: ønske om decentralisering, som udv
- Page 81 and 82: munerne samtidig fjerner en værdif
- Page 83 and 84:
Det foreliggende forslag bygger på
- Page 85 and 86:
De til de foreslåede skattekredse
- Page 87 and 88:
Folketal 1955Gudum 171Gørlev - Bak
- Page 89 and 90:
Folketal 1955Særslev 1.473Udby 587
- Page 91 and 92:
Folketal 1955Fjellerup - Glesborg 1
- Page 93 and 94:
Folketal 1955Sahl-Gullev 1.006Sjør
- Page 95:
Folketal 1955Nørre Løgum 1.745Ran