folketal i de 1.104 kommuner, for hvilke derforeligger besvarelser. 404 af de nævnte 1.104sognekommuner havde lønnet medhjælp tildet egentlige ligningsarbejde. Heriblandt varalle 17 sognekommuner med over 10.000 indbyggere,16 af de 18 sognekommuner med5—10.000 indbyggere og 44 blandt de 54 sognekommunermed 3-5.000 indbyggere. For 7 afde adspurgte kommuners vedkommende foreliggerder ikke nærmere oplysning om den lønnedemedhjælps beskæftigelse.Af det anførte vil det ses, at ligningsmyndighedenbenytter medhjælp i videre amfang, jostørre kommunerne er, men at benyttelsen afmedhjælp er langt mere udbredt i provinsbyerend i sognekommuner af tilsvarende størrelse.Den medhjælp, der anvendtes i provinsbyerne,deltog næsten undtagelsesfrit i det egentligeligningsarbejde, medens dette kun var tilfældet1 ca. 61 % af de sognekommuner, der i dethele taget benytter medhjælp.Ved undersøgelsen er det videre konstateret,at antallet af lønnede medhjælpere ved skatteligningsarbejdeti videste forstand er forholdsvislangt større i provinsbyerne end i sognekommunerne.Mens således kun een provinsbyaf 15 med under 3.000 indbyggere nøjedes meden enkelt medhjælper, gælder dette 315 af de421 sognekommuner, hvorfra der foreliggernærmere oplysninger om antallet af medhjælpere.Inddrages yderligere kommunerne medindtil 5.000 indbyggere, nøjedes kun 1 provinsbyaf 25 med en enkelt medhjælper og 6 med2 medhjælpere, mens de øvrige 18 eller næstentre fjerdedele har 3 eller flere. 322 af de 496sognekommuner, hvorfra der foreligger nærmereoplysninger, havde kun en enkelt medhjælperog 90 havde 2 medhjælpere, mens kun84 eller ca. 17 % havde 3 eller flere.Begrænser man sig til de kommuner, hvorde lønnede medhjælpere deltager i det egentligeligningsarbejde, viser undersøgelsen, at 5 provinsbyeraf 13 med under 3.000 indbyggerenøjes med en enkelt lønnet medhjælper ogyderligere 3 med 2 medarbejdere, således at 5af de 13 havde 3 eller flere medhjælpere, medensde tilsvarende tal for sognekommunernesvedkommende udgør 285 af 323 kommunermed 1 medhjælper og 31 med 2, således at kun7 af 323 eller godt 2 % havde 3 eller fleremedhjælpere. Forskellen i omfanget af medhjælper knapt så udpræget i kommuner med3-5.000 indbyggere, og for større kommunersvedkommende er der ingen væsentlig forskel,idet det blot skal oplyses, at de så godt som allelader sig bistå af 4 eller flere medhjælpere.Som tidligere anført er der stillet samtligeprovinsbyer, men kun et repræsentativt udsnitaf sognekommunerne, spørgsmål om selve arbejdetmed ligningen. De i det følgende meddelteoplysninger vedrører for sognekommunernesvedkommende alene dette udsnit, der ikkeer søgt omregnet til talstørrelser, der kvantitativtumiddelbart kan sammenlignes med oplysningernefra provinsbyerne. Det er tidligerenævnt, hvorledes udsnittet er udvalgt. Det omfatter279 sognekommuner. Den del af udsnittet,der har medhjælp ved ligningen, og som harbesvaret udvalgets spørgsmål, omfatter 121sognekommuner.I næsten alle de provinsbyer, hvor der erlønnet medhjælp til det egentlige ligningsarbejde,er skatteligningsarbejdet henlagt til en særligafdeling eller et særligt kontor. Kun i byermed mindre end 2.000 indbyggere og en delaf byerne med 2-5.000 indbyggere er der ingensærlig afdeling. Af sognekommunerne med lønnetmedhjælp til egentligt ligningsarbejde harderimod den overvejende part ingen særlig afdelingtil skatteligningsarbejdet. Dette gældersåledes alle de mindste kommuner, ni tiendedeleaf kommunerne med 2-5.000 indbyggereog en trediedel af kommunerne med 5-10.000indbyggere. Af de provinsbyer og sognekommuner,der har en særlig afdeling, anvenderkun en mindre del denne afdeling udelukkendetil skatteligningsarbejde. Blandt de opgaver,der ofte er henlagt til de særlige afdelinger,kan nævnes skatteoppebørsel, folkeregister,ejendomsbeskatning og pantefogedvirksomhed.Af besvarelserne fremgår det endeligt, at de særligeafdelinger i næsten alle kommuner fårassistance til skatteligningsarbejdet fra personalei kommunernes øvrige afdelinger.I 15 af 23 provinsbyer med medhjælp, menunder 5.000 indbyggere foretager den lønnedemedhjælp kritisk revision i regnskabssager,mens dette kun er tilfældet i 17 af 88 sognekommunermed medhjælp, idet der i udsnittetyderligere var 157 sognekommuner, der slet ikkeanvendte medhjælp ved den egentlige ligningsarbejde.I gruppen af kommuner med 5-10.000indbyggere foretager medhjælperne hyppigerekritisk revision af regnskabssager, og der erikke så udpræget forskel på forholdene i provinsbyerneog sognekommunerne. I kommunernemed over 10.000 indbyggere foretager medhjælpernenæsten undtagelsesfrit kritisk revision28
af regnskabsbøger. I de mindre kommuner førerden lønnede medhjælp forhandlinger med skatteydernei lidt mindre omfang end den foretagerrevision. I de større kommuner er deringen nævneværdig forskel. I næsten alle dekommuner, hvor der er lønnet medhjælp til detegentlige ligningsarbejde, er denne medhjælpogså repræsenteret i ligningsmyndighedens møder.Navnlig i et ikke helt ringe antal af demindre sognekommuner deltager kommunenskontormedhjælp, i reglen en kæmner eller enkommunesekretær, i sognerådets møder somprotokolfører, uanset at han ikke deltager iligningsarbejdet.Som det fremgår af det ovenfor anførte, harde større kommuner langt flere lønnede medhjælperei forhold til indbyggerantallet end demindre. Alene for provinsbyernes vedkommendeforeligger der imidlertid tilstrækkelig fyldigeoplysninger om stigningen i antallet afmedhjælpere i forhold til stigningen i indbyggerantallettil, at visse slutninger tør drages.Her viser det sig, at mens provinsbyerne medunder 2.000 indbyggere gennemsnitligt anvender0,9 medhjælper pr. 1.000 indbyggere tilkontorarbejde udført af lønnet medhjælp, derikke deltager i det egentlige ligningsarbejde,falder dette tal hurtigt med stigende kommunestørrelse,således at provinsbyer med over20.000 indbyggere kun anvender 0,3 medhjælperpr. 1.000 indbyggere til kontorarbejde. Detvil sige, at de mindste kommuner forholdsmæssigtbruger tre gange så mange medhjælpere tilkontorarbejde som de største. Den samme tendensgør sig gældende, omend med væsentligmindre styrke, vedrørende antallet af medhjælperepr. 1.000 indbyggere til det egentlig ligningsarbejde.Der er ikke væsentlig forskel påsmå og store provinsbyer i antallet af månederi året, den enkelte medhjælper anvender påkontorarbejde; det ligger gennemsnitligt mellem3 /4 og I 1 1\ måned i de forskellige grupper.Derimod er der en tydelig tendens til, at hvermedhjælper anvender et med kommunens størrelsestedse stigende antal måneder til det egentligeligningsarbejde. I provinsbyer med under2.000 indbyggere anvendte den enkelte medhjælpergennemsitligt 1,8 måned pr. år til detegentlige ligningsarbejde, mens tallet i provinsbyernemed over 20.000 indbyggere var 3,6,altså en fordobling. Medhjælpen har således ide større kommuner en langt større mulighedfor at erhverve sig rutine, end det er tilfældeti de mindre.Udvalget har søgt oplysning om aldersfordelingenblandt provinsbyernes lønnede medhjælp.For en betydelig del af medhjælpernesavnes oplysning om deres alder, men mens enfjerdedel af medhjælperne i de helt små provinsbyervar under 19 år, var dette kun tilfældetmed en tolvtedel i kommuner med over10.000 indbyggere. I både de mindste og destørste kommuner var omkring en syvendedelover 50 år, men i provinsbyerne på 3-10.000indbyggere kun en fjortendedel. Til gengældhar disse kommuner forholdsvis mange medhjælperei alderen 25-34 år, hvilket muligvishænger sammen med, at en del af disse kommunernu er begyndt at udbygge deres tekniskeapparat.Søger man provinsbyernes lønnede medhjælpfordelt efter stilling og ansættelsesforhold, finderman, at der er en tendens til at have forholdsvisnoget færre overordnede medhjælperemed stigende indbyggertal, men mens de mindstekommuner med medhjælp kun har hver enenkelt overordnet medhjælper, stiger dette tal,som det kan påregnes med kommunens størrelse,således at de største provinsbyer i gennemsnithver har 8 overordnede medhjælpere.Som anført har udvalget anmodet samtligesognekommuner om at besvare spørgsmål omderes medhjælperes stilling, ansættelsesformm. v. De sognekommuner, som overhovedet harmedhjælp, beskæftiger ialt 1.138 personer medligningsarbejde, men heraf er 448 kommunesekretærerog kæmnere i kommuner med under5.000 indbyggere, og disse må antages at værebeskæftiget med mere end skatteligning. Af andenmedhjælp, der deltog i ligningsarbejde, beskæftigededisse mindre kommuner 257 personer.Alene de 17. sognekommuner med over10.000 indbyggere beskæftigede 340 personer,heraf ingen kæmnere eller kommunekasserere,således at disse 340 tør antages udelukkendeeller i det væsentligste at være beskæftiget medligningsarbejde.En undersøgelse af medhjælpernes aldersfordelingviser, at 85 % af medhjælperne isognekommuner med under 1.000 indbyggerevar over 35 år, 42 % endog over 50 år; i kommunermed 1-2.000 indbyggere var godt 67 %over 35 år, mens knap 35 % af medhjælpernei kommuner med over 5.000 indbyggere varover 35 år. På den anden side havde mindresognekommuner forholdsmæssigt kun meget fåmedhjælpere under 25 år, vel ca. 8 %, mensdette tal i de største kommuner må antages at29
- Page 1 and 2: BETÆNKNINGVEDRØRENDEORGANISATIONE
- Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE.SideKommissoriu
- Page 5: KOMMISSORIUM OG INDLEDENDE BEMÆRKN
- Page 8 and 9: AFSNIT IDEN PERSONLIGESKATS UDVIKLI
- Page 10 and 11: AFSNIT IILIGNINGSADMINISTRATIONENS
- Page 12 and 13: Imidlertid fandt kongen under hensy
- Page 14: kommunens andre udgifter. Ligningen
- Page 17 and 18: antages at have det bedste kendskab
- Page 19 and 20: Dette landsoverskatteråd skulle fu
- Page 21 and 22: klageinstans for skatterådene fung
- Page 23 and 24: med skatteåret 1959/60 kommuneskat
- Page 25 and 26: sen af selve mandtallet og ved fore
- Page 27: muner. Dels kommunernes vækst, del
- Page 31 and 32: søg på skatteunddragelser, som de
- Page 33 and 34: medhjælp i begrænset omfang, sål
- Page 35 and 36: Skemaerne blev udsendt til 65 forsk
- Page 37 and 38: og beslutninger af vigtigere karakt
- Page 39 and 40: tiv ligning indenfor amtsskattekred
- Page 41 and 42: gernes indbyrdes kendskab spiller e
- Page 43 and 44: nem mange år, og ændrede driftsfo
- Page 45 and 46: Skatter og afgifter til stat og kom
- Page 47 and 48: Tabel 4.De gennemsnitlige samlede p
- Page 49 and 50: Figur 4.Indkomstansættelserne i ti
- Page 51 and 52: Figur 6.Antal selskaber og forening
- Page 53 and 54: pligtige tillige skal give sådanne
- Page 55 and 56: sagførere og andre, der modtager m
- Page 57 and 58: ug, idet man her som ved den almind
- Page 59 and 60: i købstæderne at opretholde de nu
- Page 61 and 62: ledes, at den funktionsdeling melle
- Page 63 and 64: for, at en regnskabskritisk unders
- Page 65 and 66: mindelighed må forudsættes at hav
- Page 67 and 68: varetage alle administrative og ska
- Page 69 and 70: der, og den må i et vist omfang be
- Page 71 and 72: 5400 kr. årligt, skatterådsmedlem
- Page 73 and 74: Man har herefter beregnet lønomkos
- Page 75 and 76: Tabel II.Skøn over de årlige løn
- Page 77 and 78: Tabel IV.Skøn over de årlige løn
- Page 79 and 80:
ønske om decentralisering, som udv
- Page 81 and 82:
munerne samtidig fjerner en værdif
- Page 83 and 84:
Det foreliggende forslag bygger på
- Page 85 and 86:
De til de foreslåede skattekredse
- Page 87 and 88:
Folketal 1955Gudum 171Gørlev - Bak
- Page 89 and 90:
Folketal 1955Særslev 1.473Udby 587
- Page 91 and 92:
Folketal 1955Fjellerup - Glesborg 1
- Page 93 and 94:
Folketal 1955Sahl-Gullev 1.006Sjør
- Page 95:
Folketal 1955Nørre Løgum 1.745Ran