Søgbar version

ønske om decentralisering, som udvalgets kommissoriumgiver udtryk for, idet tjenestemandenda alene vil være talsmand for centraladministrationenuden rimelig mulighed for at formidlelokale synspunkter. Jeg henstiller til finansministerenog regeringen, at lederen af administrationeni hvert fald ikke bliver udelukketaf de kommende råd, før dette spørgsmål erblevet drøftet åbent i folketinget.Det er muligt, at ønsket om at få udelukketligningsinspektøren af rådet politisk vil vise sigstærkere, end ønsket om at give lokale synspunkterog bedømmelser mulighed for at kommetil udtryk, og så har centraladministrationenvundet en afgørende sejr for centraliseringen ogimod kommissoriets ønske om decentralisering.Til gavn for en saglig set rigtig ligning vil detikke være.I denne forbindelse er der anledning til atpege på, at amtsligningsinspektørerne i 1946blev medlem af amtsskatterådene efter en eenstemmigindstilling fra skattekommissionen.Udvalgets flertal går endvidere ind for, atstaten overtager ligningsvæsenet i flertallet aflandets kommuner, men således at de kommunaleligningsmyndigheder eventuelt skal bevaresi de 5 største provinsbyer, Århus, Odense, Ålborg,Esbjerg og Randers, samt formentlig i ettilsvarende antal forstæder til København. Udvalgetbeskæftiger sig ikke med ligningsordningeni København og på Frederiksberg.Jeg mener af nedennævnte grunde, at manburde tage skridtet fuldt ud og foreslå, at statenovertager ligningsadministrationen i alle landetskommuner herunder København og Frederiksberg.a) Ligningsapparatet tænkes opbygget som enetatsordning, hvor uddannelsen af det fornødnepersonale sker efter lignende retningsliniersom i toldvæsenet, ved statsbanerneog ved politiet.Udvalgets forslag vil medføre, at vi forudenstatens etatsordning får 12 mindreetatsordninger spændende fra direktoratetfor Københavns skattevæsen til den mindsteaf de forstæder til København, man vil giveet selvstændigt ligningsapparat. Jeg anser detfor meget uheldigt at have en sådan rækkeetatsordninger, idet det kan betyde, at stillingernei de enkelte etater i uheldig udstrækningbesættes indefra. Hvis dette ikkeskal ske, må staten kræve et sådant indseendemed disse kommuners personalepolitik pådette område, at det vil være utåleligt fordem, således at de alligevel vil begære, atstaten overtager ligningsapparatet.b) Det er overmåde betydningsfuldt, at de nyeskattekredse falder sammen med naturligeegnsområder, d. v. s. normalt omfatter en byog dens opland. Erfaringen viser, at der indenforet sådant område er mange sager, sommed fordel kan undersøges i sammenhæng.Dette vil bedst kunne ske ved, at der skabesen fælles ledelse af ligningsadministrationenindenfor byområdet, og dette vil efter minanskuelse med fordel kunne ske, ikke alenei de relativt store byområder som Horsens,Vejle, Kolding, Haderslev, hvor flertalletforeslår en sådan ordning, men også i deovenfor omtalte 5 provinsbyer.Jeg er ikke blind for, at en samling af by- oglandområde vil give relativt store områder,såvel for ledere af administrationen som forrådet. Jeg er imidlertid af den opfattelse, atden nære forbindelse mellem erhvervslivet ibykommunen og omegnen taler så stærkt for,at ligningen samles under en fælles leder ogunder et fælles råd, at det hverken vil væreforsvarligt eller nødvendigt at dele disse områder.Lederproblemet kan efter min meningklares med ansættelse af souschefer, og rådetsproblemer kan klares ved en forretningsorden,der tillader rådet at dele sig iafdelinger til behandling af almindeligt forekommendetilfælde, således at det samlederåd alene opstiller retningslinier for arbejdetog behandler sager, hvor flere skatteyderesforhold er undersøgt i sammenhæng.Til trods for at flertallets forslag indeholdermange gode enkeltheder kan jeg ikke anbefaledet gennemført, med mindre1) ligningsinspektørens medlemsskab i rådetbevares ved sammenlægning af de lokaleråd,2) staten overtager ligningen i samtlige landetskommuner.København, den 29. november 1960.V. Vinge Madsen.79