udgøre omkring 20 %. I alle grupper af kommunermed over 5.000 indbyggere udgør medhjælpernei alderen 25-34 år den talmæssigtstørste gruppe. Det viser sig yderligere, at 69 %af medhjælperne i kommuner med under 1.000indbyggere var fyldt 35 år ved deres førstekommunale ansættelse, 24 % endog 50 år. Isognekommuner med 1-2.000 indbyggere var40 % fyldt 35 år ved deres første kommunaleansættelse, 12 % endda 50 år. Derimod viserdet sig, at eksempelvis i sognekommuner med5-10.000 indbyggere var 76 % af medhjælperneunder 25 år ved deres første ansættelse,50 % endda under 20 år. Sammenholdes dissetal med det om den nuværende aldersfordelingmeddelte, vil det kunne ses, at selv de ret ungemedhjælpere i de større kommuner har en længereårrækkes rutine i kommunalt ligningsarbejde.Af de medhjælpere, der deltog i ligningsarbejdeti sognekommunerne, havde ca. 50 %af medhjælperne i kommuner med under 1.000indbyggere været beskæftiget med kontorarbejdeforud for deres kommunale ansættelse. Isognekommunerne med 1-2.000 indbyggerehavde ca. 40 % været beskæftiget ved andetend kontorarbejde forud for deres kommunaleansættelse. I de sognekommuner, hvor medhjælpalene anvendes til kontormæssigt arbejde,havde endnu flere været beskæftiget ved andetarbejde end kontorarbejde forud for dereskommunale ansættelse. I de større sognekommunerer forholdet væsentligt anderledes.Eksempelvis har i sognekommunerne med 5-10.000 indbyggere ca. 60 % udelukkende kommunaluddannelse eller kontorarbejde med beståethandelseksamen forud for deres kommunaleansættelse.Af udvalgets undersøgelse fremgår det videre,at af 46 medhjælpere ved egentligt ligningsarbejdei sognekommuner med under 1.000indbyggere havde kun 4 enten revisionsmæssiguddannelse eller beskæftigelse eller et kommunaltkursus bag sig, mens dette er tilfældet med23 af 59 medhjælpere i sognekommuner med5-10.000 indbyggere. I sognekommuner med5-10.000 indbyggere er der med det egentligeligningsarbejde beskæftiget relativt flere medhjælpere,der har lang tids erfaring i dette arbejde,end tilfældet er i de mindre kommuner.Selv om der i de større kommuner er beskæftigettemmelig mange personer med ret korttids erfaring i skatteligning, må de antages herat stå under tilsyn af virkelig rutinerede ledere.Udvalget har søgt at få belyst, i hvilket omfangskatteyderne tilkaldes eller tilskrives i forbindelsemed den foreløbige ansættelse.For provinsbyernes vedkommende tilkaldeseller tilskrives i alle grupper af kommunestørrelser30 til 37 % af skatteyderne; i de størrekommuner søges sagerne i videre omfang oplystved korrespondance, end det er tilfældet imindre kommuner. Indenfor de mindre sognekommunersker der nogenlunde lige mange tilkaldelseri kommuner med og uden medhjælp,mens tilskrivelsesprocenten er en hel del laverei kommuner uden medhjælp end i kommunermed medhjælp.Den samlede virksomhed er dog for de mindresognekommuner, hvad enten de har medhjælpeller ej væsentlig mindre end i tilsvarendeprovinsbyer. Forholdene i de større sognekommuneradskiller sig ikke væsentligt fra forholdenei de større provinsbyer, dog at der i destørste sognekommuner synes at være en endnumere fremherskende tendens til at søge eventuelletvivlsspørgsmål løst ad skriftlig vej istedet for ved tilkaldelse, end det er tilfældet ide største provinsbyer.Ligningsmyndighedens arbejde resultererbl. a. i forhøjelser eller nedsættelser af deselvangivne indkomster. Det indkomne materialevedrørende disse forhold har imidlertidikke afgivet tilstrækkeligt grundlag for en nærmerebedømmelse. Det kan dog siges, at sognekommunerneunder eet ikke procentvis foretagerså mange forhøjelser eller nedsættelser som provinsbyerne.Det fremgår endvidere, at der i desognekommuner, der bistås af medhjælp, foretagesrelativt flere ændringer end i de kommuner,som ikke har bistand til ligningsarbejdet.Endelig kan det siges, at antallet af forhøjelseri procent af antal personer på mandtalslistener konstant eller noget stigende fra de mindstekommuner til kommuner med 5-10.000 indbyggere,mens det i de større kommuner pånyer noget faldende.Der foreligger oplysninger om de samledeforhøjelser, der er foretaget ved den foreløbigeansættelse for skatteåret 1956/57. Forholdene erimidlertid i den grad forskellige fra kommunetil kommune, at materialet ikke tillader at drageslutninger. Ensartede lave forhøjelser kan ligesåvelvære udtryk for et meget mangelfuldt arbejdemed den foreløbige ansættelse, idet mangeskjulte indtægter ikke bringes for dagen,som for et så effektivt arbejde, at skatteydernepå grund af indhøstede erfaringer opgiver for-30
søg på skatteunddragelser, som de i andre kommunerville være mindre betænkelige ved atbringe til udførelse.I de provinsbyer og sognekommuner, der benytterlønnet medhjælp, foretager denne medhjælpi kommuner med under 5.000 indbyggerekun undtagelsesvis en fortsat gennemgang afregnskabsmateriale, efter at den endelige ansættelseskal være foretaget. Disse undtagelsestilfældeforeligger noget hyppigere i provinsbyerneend i sognekommunerne. I kommunermed medhjælp til det egentlige ligningsarbejdeog med 5-10.000 indbyggere fortsættes gennemgangenaf regnskabsmateriale efter denforeløbige ansættelses foretagelse i noget mereend halvdelen af kommunerne, og denne tendensforstærkes i takt med tiltagende kommunestørrelse,således at fortsat gennemgang findersted i alle kommuner med over 20.000 indbyggere.Resultatet af den fortsatte gennemgangvarierer temmelig stærkt. Det er gennemgåendemindst i de helt små og de størstesognekommuner og størst i de største provinsbyer,men man kan næppe drage sikre slutningerpå dette område. Derimod kan det ses, atder er en ret nøje sammenhæng mellem kommunernesstørrelse og regnskabssagernes antal.Provinsbyer med lønnet medhjælp til det egentligeligningsarbejde og under 5.000 indbyggerehar dog relativt dobbelt så mange regnskabssagersom de tilsvarende sognekommuner,hvad der også afspejler sig i det foran angivneom størrelsen af stedfundne forhøjelser.Udvalget har søgt oplyst størrelsen af kommunernesudgifter ved skatteligningen forskatteåret 1955/56, dels for provinsbyernes vedkommende,dels for de sognekommuners vedkommende,der omfattes af det foretagne udsnitblandt samtlige sognekommuner. Besvarelsernepå dette punkt har været meget uensartedeog mangelfulde, især for sognekommunernesvedkommende. Af disse har således kun30 % givet oplysning om den samlede udgifttil skatteligning. Af provinsbyerne har ialt 53givet oplysning om såvel samlet udgift somløn- og kontorholdsudgift. Af materialet fraprovinsbyerne fremgår, at lønudgiften til medhjælpstiger fra 2,05 kr. pr. indbygger i demindste kommuner til 6,60 kr. i de største,mens kontorholdsudgifterne kun varierer forholdsvislidt fra gruppe til gruppe, ligesom derikke synes at være nogen sammenhæng mellemkontorholdsudgifternes og kommunernes størrelse.Den samlede udgift pr. indbygger variererfra 3,45 kr. i de mindste provinsbyer til 8,12 kr.i de største. I denne forbindelse må det dogerindres, at hovedparten af de største kommunerudfører arbejde for skatterådene, uden atdet dog af besvarelserne fremgår, om udgifternehertil er medregnet i de anførte beløb. Endvideregældet det, at kommunernes opfattelseaf udgiftsposterne ikke har været den samme,idet nogle har medregnet andel i rådhusudgifter,udgifter til hulkortanlæg, skatteoppebørsel,folkeregister m. v., medens andre ikke har medregnetsådanne udgifter. Nærmere angivelseheraf savnes dog for de fleste kommuner. Detkan endelig oplyses, at udgifterne til skatteligningi kommuner af samme størrelse ifølge deindkomne besvarelser varierer stærkt fra kommunetil kommune.2.SKATTERÅDENEA. Skatterådenes deltagelse i 'den foreløbige ligningI medfør at statsskattelovens § 23 påhvilerdet skatterådet at deltage i den foreløbige ansættelsefor alle dem, der skal sættes i skat i deenkelte kommuner, idet loven foreskriver, atansættelsen skal overværes af et af skatterådetsmedlemmer, som er forpligtet til at meddeleanvisning til lovens forståelse og anvendelse.Skatterådsmedlemmet har dog ikke stemmeretved ansættelsen. Skatterådet fastsætter dagen ogtiden for de møder, på hvilke ansættelsen findersted efter forhandling med vedkommendekommunale myndighed. Skatterådet bestemmertillige, hvem af dets medlemmer, der skal overværeansættelsesmøderne i de enkelte kommuner.Det pågældende medlem skal så vidt muligtovervære hele ansættelsen i den enkeltekommune. Denne regel kan dog ikke finde anvendelsei de skattekredse, der kun består af enenkelt kommune, men arbejdet må her fordelespå en passende måde mellem skatterådets medlemmer,ligesom der intet er til hinder for, atflere medlemmer efter nærmere bestemt omgangoverværer ansættelsen, når der til skattekredsenhører kommuner, i hvilke ansættelsenmå antages at ville kræve betydelig mere tidend i de øvrige kommuner.Skatterådsmedlemmernes deltagelse i denforeløbige ansættelse har en dobbelt funktion.De skal både vejlede de kommunale lignings-31
- Page 1 and 2: BETÆNKNINGVEDRØRENDEORGANISATIONE
- Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE.SideKommissoriu
- Page 5: KOMMISSORIUM OG INDLEDENDE BEMÆRKN
- Page 8 and 9: AFSNIT IDEN PERSONLIGESKATS UDVIKLI
- Page 10 and 11: AFSNIT IILIGNINGSADMINISTRATIONENS
- Page 12 and 13: Imidlertid fandt kongen under hensy
- Page 14: kommunens andre udgifter. Ligningen
- Page 17 and 18: antages at have det bedste kendskab
- Page 19 and 20: Dette landsoverskatteråd skulle fu
- Page 21 and 22: klageinstans for skatterådene fung
- Page 23 and 24: med skatteåret 1959/60 kommuneskat
- Page 25 and 26: sen af selve mandtallet og ved fore
- Page 27 and 28: muner. Dels kommunernes vækst, del
- Page 29: af regnskabsbøger. I de mindre kom
- Page 33 and 34: medhjælp i begrænset omfang, sål
- Page 35 and 36: Skemaerne blev udsendt til 65 forsk
- Page 37 and 38: og beslutninger af vigtigere karakt
- Page 39 and 40: tiv ligning indenfor amtsskattekred
- Page 41 and 42: gernes indbyrdes kendskab spiller e
- Page 43 and 44: nem mange år, og ændrede driftsfo
- Page 45 and 46: Skatter og afgifter til stat og kom
- Page 47 and 48: Tabel 4.De gennemsnitlige samlede p
- Page 49 and 50: Figur 4.Indkomstansættelserne i ti
- Page 51 and 52: Figur 6.Antal selskaber og forening
- Page 53 and 54: pligtige tillige skal give sådanne
- Page 55 and 56: sagførere og andre, der modtager m
- Page 57 and 58: ug, idet man her som ved den almind
- Page 59 and 60: i købstæderne at opretholde de nu
- Page 61 and 62: ledes, at den funktionsdeling melle
- Page 63 and 64: for, at en regnskabskritisk unders
- Page 65 and 66: mindelighed må forudsættes at hav
- Page 67 and 68: varetage alle administrative og ska
- Page 69 and 70: der, og den må i et vist omfang be
- Page 71 and 72: 5400 kr. årligt, skatterådsmedlem
- Page 73 and 74: Man har herefter beregnet lønomkos
- Page 75 and 76: Tabel II.Skøn over de årlige løn
- Page 77 and 78: Tabel IV.Skøn over de årlige løn
- Page 79 and 80: ønske om decentralisering, som udv
- Page 81 and 82:
munerne samtidig fjerner en værdif
- Page 83 and 84:
Det foreliggende forslag bygger på
- Page 85 and 86:
De til de foreslåede skattekredse
- Page 87 and 88:
Folketal 1955Gudum 171Gørlev - Bak
- Page 89 and 90:
Folketal 1955Særslev 1.473Udby 587
- Page 91 and 92:
Folketal 1955Fjellerup - Glesborg 1
- Page 93 and 94:
Folketal 1955Sahl-Gullev 1.006Sjør
- Page 95:
Folketal 1955Nørre Løgum 1.745Ran