Søgbar version

gernes indbyrdes kendskab spiller en større rolle,og hvor man længe har haft den såkaldte»formue- og lejlighedsskat.« Vel er denne skatingenlunde nogen egentlig formueskat, mendens anvisning på ved frit skøn at tage hensyntil alle forhold af betydning for skatteevnen mådog have medført noget kendskab til formuerne,løvrigt fremgik det af den diskussion, derførtes på skatteansættelsernes tid, at de ældrekommunale ligninger, der jo ofte bygger påmange års erfaringer, jævnlig synes at have værettil en del nytte, medens man andre stederikke tilstrækkelig har kunnet frigøre sig fra dengamle påligningsmådes tradition; som helhedsynes de at have været mest nyttige i byerne,hvor man i forvejen var nærmere ved indkomstskattensprincip. Et fælles træk for overordentligmange ansættelser var benyttelsen af udvorteshjælpemidler til udfindelse af indtægten;navnlig fandt dette sted ved landbruget. Noglesteder brugte man således som vejledning at udregneden ordinære forpagtningsafgift af vedkommendegård og dertil lægge, »hvad en forpagterantages at bruge« med tillæg eller fradragaf renten af den pågældendes formue ellergæld. Langt almindeligere var dog anvendelsenaf en skala, f. eks. 2 pct. af gårdens ejendomsskyld+ 4 pct. af ejerens formue + 600 kr.,eller en vis sum pr. td. land eller td. hartkorn,gradueret efter gårdens størrelse, således at derberegnedes forholdsvis mindst for de store ejendomme.Andre steder havde man en efter gårdensstørrelse gradueret skala for værdien af boligen,naturalierne, kørslerne til personligt brugo. s. v. Skalaen blev undertiden opstillet og bekendtgjortaf skatterådet til vejledning ved selvangivelseneller for sognerådene; i andre tilfældeblev den udarbejdet på grundlag af de bedsteselvangivelser og benyttet af skatterådene påden måde ,at alle selvangivere med en vis afvigelsefra skalaen blev indkaldte til nærmere forklaring.De opstillede regler benyttedes mere ellermindre frit, snart som vejledning, snart somregel; det ligger i sagens natur, at ejerens personligedygtighed, alder, held og uheld på denmåde ikke kunne få tilstrækkelig indvirkning.Skalaens betydning har navnlig været, at manhar fået samme niveau i de forskellige sogne isamme skattekreds eller endog i naboskattekredse,idet skalaen undertiden var udarbejdet i fællesskab.Som eksempel på et udvortes hjælpemiddelaf nogen anden art skal anføres, at man— nærmest i overensstemmelse med de såkaldtenæringsskatters princip - har beregnet en købmandsindtægt som en vis procent af omsætningen.Som hjælpemidler, der mere direkte tog sigtepå den virkelige indtægt, kan nævnes, at manmed udgangspunkt i faste indtægter, såsom lærereseller faste arbejderes, eller i regnskabsmæssigkonstaterede indtægter eller i sogne- ogskatterådsmedlemmernes egne indtægter har ansatde forskellige personer efter deres levevis.Endvidere har man hos vedkommende institutioneller arbejdsgiver indhentet oplysninger omudbetalte lønninger og gager, har udnyttet ejendomsskyldsskemaernesoplysninger, har fået udskrifteraf panteprotokoller, af overformynderietsprotokoller, af godskontorers og mejeriersbøger o. s. v.«Det fremgår af den omtalte publikation, at afsamtlige faktiske skatteansatte personer, d. v. s.personer med indtægt over skattegrænsen i helelandet, havde godt 64 pct. selvangivet både indkomstog formue, medens 20 pct. havde angivetindtægten, men ikke formuen, knap 1 pct. formuen,men ikke indtægten, og 15 pct. ingen afdelene. Det var altså det almindeligste, at derhar fundet selvangivelse sted, men — siges detvidere i den nævnte redegørelse: »mange af disseselvangivelser (indtil trediedelen eller halvdelen)viste det sig nødvendigt at kassere ellersøge nærmere forklaret. Årsagen til de mangelfuldeselvangivelser var naturligvis især sådanneforhold, som at man enten havde glemt at medregneværdien af bolig, af kørsler til personligtbrug, af mælk, kartofler, tørv o. s. v., eller atman havde anslået sådanne indtægter for lavt.Endvidere havde man undladt at medtage økonomiskafhængige børns indtægter eller tilskrevnerenter. På den anden side havde manfejlagtigt fradraget løn til hustyende, afdrageneog ikke blot renterne til kreditforeningen, denfulde værdi af reparationer, der snarere var nybygningerog udvidelser o. s. v. Ovenståendebemærkninger refererer sig som regel til indtægten.Formuen har været noget lettere at ansættepå landet på grund af de til ejendomsskyldforeliggende vurderinger, medens det ibyerne omvendt synes at være indtægten, derhar været lettest at få frem.«Denne redegørelse viser, at ligningsopgaveni virkeligheden i det væsentlige havde karakteraf en skønsmæssig funktion, idet der for denovervejende del af de selvstændigt erhvervsdrivendeskatteydere ikke forelå brugbare opgørelseraf indkomsten og formuen. Statsskattelovenforudsætter da også på flere punkter, at skatte-41