mærket måde. Det vil derfor formentlig værerigtigt, at finansministeren indenfor rammerneaf det fælles statslige og kommunale råd beskikker4-5 medlemmer og tillige bestemmer,hvem af disse der skal udøve hvervet som formand.Formandens stemme bør ved stemmelighedvære udslaggivende. Udvalget vil anse detfor upraktisk, at de bestående ligningsmyndighederi kommunerne i deres helhed tiltræderskatterådet ved ligningen i den enkelte kommune.Man finder det rigtigst, at kommunernevælger 2 til 4 medlemmer til at tiltræde rådetalt efter kommunens størrelse.Udvalget har drøftet, om lederen af ligningsadministrationenbør være medlem af rådet,men meningerne herom har været delte. Tilgunst for hans medlemsskab af rådet er detblevet anført, at en sådan ordning vil skabe debedste betingelser for den rette kontakt og detnære og gode samarbejde mellem ligningsmyndighedog ligningsadministration, og der pegesi den forbindelse på de indhøstede gode erfaringerfra den tilsvarende ordning i amtsskatterådene,hvor amtsligningsinspektøren er fødtmedlem. Imod administrationslederens medlemsskabaf rådet er det på den anden sidegjort gældende, at det vil være bedst stemmendemed den af udvalget tilstræbte funktionsdeling,at råd og administration er klart adskilt,således at ligningsinspektøren eller hans stedfortræderforelægger sagerne men ikke deltageri afstemningerne. I øvrigt er der ytret tvivl om,at det vil være overkommeligt for administrationslederenbåde personligt at deltage i rådetsmøder og at forestå den daglige ledelse af ligningsadministrationen.Et flertal af udvalget (formanden, P. Plate,A. Begtrup, K. J. Kristensen, Carl Larsen, AxelJensen, N. C. Thorsen, O. Henriksen og B.Nellemann) mener, at de sidst anførte grundeer de vægtigste, og er derfor af den opfattelse,at inspektøren ikke bør være medlem af rådet.Et mindretal (Morits B. Hansen og V. VingeMadsen) finder, at de gode erfaringer fra amtsskatterådeter så betydningsfulde, at mindretalletmå mene, at lederne af ligningsadministrationenbør være medlem af rådet på samme måde,som amtsligningsinspektørerne har væretmedlem af amtsskatterådet. Det er mindretalletsopfattelse, at medlemsskabet har været en forudsætningfor opbygningen og udviklingen afdette samarbejde, og at muligheden for et godtsamarbejde mellem de foreslåede råd og ligningsinspektoraterneikke vil være til stede isamme omfang, hvis ligningsinspektøren ikkeer medlem af rådet.V. Vinge Madsen henviser i øvrigt til dennærmere argumentation vedrørende dettespørgsmål i sin side 78 anførte mindretalsudtalelse.For at arbejdet i rådet kan afvikles tilfredsstillendeog hurtigt, vil det være hensigtsmæssigtat tillade, at visse sager kan afgøres af etudvalg af rådet, der træder sammen under forsædeaf et fast medlem. De nærmere bestemmelserherom kan optages i en eventuel forretningsordenfor skatterådet.c. Kontororganisationens størrelse ogopbygning.I afsnit IV har udvalget redegjort for, hvorledesarbejdet med skatteligningens udførelseer tilrettelagt i kommunerne og skatterådene.Det fremgår af denne redegørelse, at de størrekommuner har opbygget et administrativt kontorapparat,der i en række tilfælde betjener såvelden kommunale ligningsmyndighed somskatterådet. Af de 14 købstadkommuner med etindbyggertal fra 20-50.000 udfører 9 kommunersekretariatsarbejde for skatterådene både forså vidt angår kommunens egne skatteydere ogskatteydere, der har bopæl i skattekredsens øvrigekommuner. Disse sekretariatsordninger harværet til gensidig fordel for kommune og stat.De har medført, at det kommunale ligningspersonalekunne beskæftiges hele året rundt, og dehar endvidere været medvirkende til, at kommunernehar kunnet tiltrække sig de fornødnekvalificerede ledere og medhjælpere til ligningsadministrationen.For staten har overenskomsternebetydet, at skatterådenes medlemmerog amtsligningsinspektoraterne i det daglige arbejdeer blevet aflastet for en række tekniskeligningsopgaver, som med fordel har kunnetløses af de kommunale kontorer.Aflønningen af skatteinspektørerne indenforde kommuner, der har haft en sekretariatsoverenskomst,svarer nogenlunde til den løn, der erfastsat for amtsligningsinspektørerne, medensaflønningen af skatteinspektørerne i de andrekommuner af tilsvarende størrelse, men udenen sådan sekretariatsoverenskomst, med en enkeltundtagelse ikke kommer op på denne højde.I den bestående lokale ligningsforvaltningudgør både de større kommuners skatteinspektørerog amtsligningsinspektørerne en personkreds,der er kvalificeret til at beklæde lederstillingeri en ligningsadministration, som kan66
varetage alle administrative og skattetekniskeopgaver ved det lokale ligningsarbejde.For de større kommuner med sekretariatsoverenskomstgælder det, at det samlede antalskatteydere i den skattekreds, hvortil den enkeltekommune hører, udgør omkring 20-25.000 svarende til et indbyggerantal i kredsenpå ca. 50.000. Udvalget mener bl. a. heraf atkunne drage den slutning, at det ikke vil værehensigtsmæssigt at have skattekredse med væsentligtunder 50.000 indbyggere.Udvalget har foretaget en gennemgang afstørrelsen og sammensætningen af en rækkestørre kommuners ligningspersonale. På dettegrundlag skønner udvalget, at et sådant områdesligningskontor, for at skatteligningen skalkunne afvikles på tilfredsstillende måde, vilkræve et personale på ca. 15, når der tages hensyntil dels de arbejder, som nu udføres af dekommunale ligningskontorer, dels til det arbejde,der under de givne forhold bestrides afamtsligningsinspektoraterne, samt til at der tilstræbesen effektivisering af skatteligningen.Det bemærkes herved, at udvalget har forudsat,at kommunerne (folkeregistrene) ved indførelseaf en nyordning fortsat skal udarbejdemandtalslisterne og forestå udsendelsen af selvangivelsernesamt yde ligningskontorerne assistancei tilfælde, hvor generelle kontroloplysningerikke umiddelbart af ligningskontoretkan henføres til den enkelte skattepligtige.Som norm for ligningsarbejdets tilrettelæggelsemå man formentlig forudsætte, at heleligningsmaterialet hvert år skal gennemgås foralmindelige berigtigelser, og at der herudoverskal ske en egentlig kritisk revision af et passendeudsnit af de selvstændigt erhvervsdrivendesoriginale regnskabsmateriale. En sådan kritiskrevision vil efter udvalgets opfattelse kræve6-8 mand, der er egnede til at løse disse opgaver,d.v.s. et tjenestemandspersonale varierendefra assistentgrupperne til inspektørgruppen.Selvangivelserne for lønmodtagere m. v. vil ialmindelighed kunne behandles af et personalei assistentgruppen. Herudover kræves der etpersonale i kontorassistentklassen til udførelseaf journalisering, indsortering og maskinskrivning.Disse arbejder vil lægge beslag på denøvrige arbejdskraft.d. Statslig eller kommunal ligningsadministration.Som tidligere nærmere omtalt er det udvalgetsopfattelse, at en effektivisering af skatte-5*ligningen og en decentralisering af ligningsarbejdetnødvendiggør en lokal ligningsadministrationmed et personale, der er tilstrækkeligstort og tilstrækkelig kvalificeret til at løse allealmindeligt forekommende ligningstekniskeproblemer. Det må anses for et naturligt krav,at ligningsmyndighederne i enhver sag kan opnåen fornøden teknisk bistand til sagens klarlæggelse,så at afgørelsen kan træffes på et nøjeforberedt og betryggende grundlag. Ud fradenne målsætning er man kommet til det resultat,at den enkelte lokale ligningsorganisationmå være af en sådan størrelse, at den hensigtsmæssigeudnyttelse af dens arbejdskraft vil forudsætteet virkeområde med et folketal på ikkevæsentligt under 50.000.Da ligningen af statsskatten efter sin naturer en statsopgave, er den tanke nærliggende,at de lokale ligningsadministrationer indrettessom statsorganer. På den anden side er det ingenlundeusædvanligt i dansk forvaltning, atkommunerne på forskellige områder løser administrativeopgaver på statens vegne. Underhensyn til traditionerne i dansk ligningsvæsen,hvor den lokale ligningsadministration i detomfang, den forefindes, i hovedsagen er opbyggetaf kommunerne, har udvalget da ogsåanset det for naturligt at undersøge mulighedernefor at nå det ønskede resultat ved enstyrkelse af det kommunale ligningsapparat.Det er imidlertid umiddelbart indlysende, at enlokal ligningsadministration af den standard,som udvalget forudsætter, ikke lader sig tilvejebringeudelukkende ved kommunernes foranstaltning.Det vil tværtimod kun i de færrestetilfælde være tænkeligt. Efter udvalgets opfattelsemå den påtænkte lokale ligningsadministrationenten i sin helhed eller dog ganske overvejendeorganiseres og opretholdes af staten.Da de ligningskredse, der er tænkt som denenkelte lokale ligningsadministrations virkefelt,kommer til at udgøre områder med et folketalpå ca. 50.000 og derover, vil den enkelte kredssom regel spænde over en flerhed af kommuner,bortset fra de største købstæder og bymæssigtbebyggede kommuner, som det vil værenaturligt at lade udgøre selvstændige ligningskredse.Om de sidstnævnte kommuner gælder det, såvidtudvalget har kunnet konstatere, at de påforhånd har en ligningsadministration, sommed forholdsvis begrænset udbygning vil kunnebringes på højde med de normer, som udvalgethar skitseret.67
- Page 1 and 2:
BETÆNKNINGVEDRØRENDEORGANISATIONE
- Page 3 and 4:
INDHOLDSFORTEGNELSE.SideKommissoriu
- Page 5:
KOMMISSORIUM OG INDLEDENDE BEMÆRKN
- Page 8 and 9:
AFSNIT IDEN PERSONLIGESKATS UDVIKLI
- Page 10 and 11:
AFSNIT IILIGNINGSADMINISTRATIONENS
- Page 12 and 13:
Imidlertid fandt kongen under hensy
- Page 14:
kommunens andre udgifter. Ligningen
- Page 17 and 18: antages at have det bedste kendskab
- Page 19 and 20: Dette landsoverskatteråd skulle fu
- Page 21 and 22: klageinstans for skatterådene fung
- Page 23 and 24: med skatteåret 1959/60 kommuneskat
- Page 25 and 26: sen af selve mandtallet og ved fore
- Page 27 and 28: muner. Dels kommunernes vækst, del
- Page 29 and 30: af regnskabsbøger. I de mindre kom
- Page 31 and 32: søg på skatteunddragelser, som de
- Page 33 and 34: medhjælp i begrænset omfang, sål
- Page 35 and 36: Skemaerne blev udsendt til 65 forsk
- Page 37 and 38: og beslutninger af vigtigere karakt
- Page 39 and 40: tiv ligning indenfor amtsskattekred
- Page 41 and 42: gernes indbyrdes kendskab spiller e
- Page 43 and 44: nem mange år, og ændrede driftsfo
- Page 45 and 46: Skatter og afgifter til stat og kom
- Page 47 and 48: Tabel 4.De gennemsnitlige samlede p
- Page 49 and 50: Figur 4.Indkomstansættelserne i ti
- Page 51 and 52: Figur 6.Antal selskaber og forening
- Page 53 and 54: pligtige tillige skal give sådanne
- Page 55 and 56: sagførere og andre, der modtager m
- Page 57 and 58: ug, idet man her som ved den almind
- Page 59 and 60: i købstæderne at opretholde de nu
- Page 61 and 62: ledes, at den funktionsdeling melle
- Page 63 and 64: for, at en regnskabskritisk unders
- Page 65: mindelighed må forudsættes at hav
- Page 69 and 70: der, og den må i et vist omfang be
- Page 71 and 72: 5400 kr. årligt, skatterådsmedlem
- Page 73 and 74: Man har herefter beregnet lønomkos
- Page 75 and 76: Tabel II.Skøn over de årlige løn
- Page 77 and 78: Tabel IV.Skøn over de årlige løn
- Page 79 and 80: ønske om decentralisering, som udv
- Page 81 and 82: munerne samtidig fjerner en værdif
- Page 83 and 84: Det foreliggende forslag bygger på
- Page 85 and 86: De til de foreslåede skattekredse
- Page 87 and 88: Folketal 1955Gudum 171Gørlev - Bak
- Page 89 and 90: Folketal 1955Særslev 1.473Udby 587
- Page 91 and 92: Folketal 1955Fjellerup - Glesborg 1
- Page 93 and 94: Folketal 1955Sahl-Gullev 1.006Sjør
- Page 95: Folketal 1955Nørre Løgum 1.745Ran