Søgbar version

ansættelsen må foretages efter skøn. I de tilfælde,hvor selvangivelse og fyldestgørende oplysningerog bevisligheder om indkomst og formueikke foreligger, giver loven ligningsmyndighederneanvisning på ved skatteansættelsenat tage hensyn til, hvad skatteyderens og hansfamilies underhold efter dennes størrelse og levemådeantages at koste, og hvad der iøvrigt videsom hans formueforfatning og hans bedriftsomfang og udbytte.Endvidere kommer det skønsmæssige islæt tiludtryk i den almindelige beføjelse, hvoreftermyndighederne, hvor særlige forhold som sygdom,dødsfald og trykkende familieforhold, indkaldelsetil militærtjeneste og deslige taler derfor,kan bevilge en nedsættelse af den skattepligtigeindkomst ved skatteansættelsen.Den ændring i ligningsopgaven, som blevgennemført ved skattereformen i 1903, var såledesikke nogen skarp kursændring. Det, derforegik, var i virkeligheden en jævn overgangtil den moderne indkomst- og formueskat, idetman foregreb den kommende samfundsmæssigeudvikling.Det økonomiske samfund ved århundredskiftetvar præget af en meget større stabilitet endsamfundet i dag. I landbruget var driftsformerneensartede, og inden for håndværk og industrivar virksomhederne ligeledes mindre og ensartedeog i overvejende grad anlagt på at betjeneet lokalt begrænset område. Handel og transporterhvervhavde ikke så fremtrædende pladsi samfundet som i dag. En meget stor del afvirksomhederne beskæftigede alene indehaverenog hans familie.Set på den baggrund var det naturligt, at manvalgte at henlægge en meget væsentlig del afarbejdet med påligningen af statsskatten til dekommunale ligningsmyndigheder, som gennemderes lokal- og personkendskab måtte formodesat være i stand til at skønne over de enkelteskatteyderes indkomst- og formueforhold, og atman lod statens interesser tilgodese gennemskatterådsinstitutionen, der i princippet aleneskulle føre tilsyn med, at skatteligningen blevforetaget korrekt af de kommunale myndigheder.Karakteristisk var det, at man i Københavnog Frederiksberg, hvor de folkevalgte ligningsmyndighederhavde et egentligt sekretariat medligningssekretærer, der var tjenestemænd, til bistandunder ligningen, omdannede overligningskommissionernetil skatteråd med repræsentanterfor både stat og kommune.Den administration af skatteligningen, somman videreførte og udbyggede i 1903, fik tilopgave at ansætte ialt ca. 1 mill. personers skattepligtigeindkomst og formue. Resultatet afden første skatteligning for skatteåret 1904/05blev, at indkomsten for de ca. 300.000 personer,der blev pålignet statsskat ,blev ansat til650 mill. kr., og at formuen blev opgjort til ca.4 milliarder kr. fordelt på 250.000 skatteydere.Formueskatten udgjorde ca. 16 mill. kr. Af depersoner, der blev pålignet indkomstskat til staten,havde ca. 86.000 bopæl i København ogFrederiksberg, medens resten fordelte sig medca. 65.000 i provinsbyer og ca. 155.000 i landdistrikterne.Under de givne forhold, hvor man ikke havdeet større antal brugelige regnskaber og indkomtsopgørelsersom baggrund for selvangivelsen,og ansættelsen derfor i vid udstrækningmåtte bero på et skøn, måtte tyngdepunktet iskatternes påligning blive forskudt fra selvangivelsenog dennes grundlag til selve skatteansættelsesprocessen.Ansvaret for den rigtige skatteligningflyttedes tilsvarende fra den skattepligtige,af hvem man kun kunne forlange, at hanskulle selvangive »efter bedste overbevisning«til myndighederne.Den omstændighed, at ansættelsen i det væsentligeberoede på et skøn, bevirkede tillige, atman naturligt fastsatte visse frister for skatteligningensafvikling. Den skattepligtige måtte vide,hvad han havde at rette sig efter, og skatteansættelsenvar i de altovervejende tilfælde detendelige resultat, som ikke blev ændret, idet derskulle meget til at kunne fastslå, at grundlagetfor skønnet havde været urigtigt.B. Skatteligningen fra reformen i 1903 til vore dage.Siden århundredskiftet er der sket en gennemgribendeændring af samfundets struktur,en ændring, der har haft til følge, at skatteligningsopgavener blevet en ganske anden.I landbruget er pengeøkonomien slået mereog mere igennem. Medens man ved århundredskiftetendnu i væsentligt omfang i husholdningenlevede af egne produkter og ligeledes i drifteniøvrigt i mindre omfang var afhængig afindkøbte rå- og hjælpestoffer samt redskaber,dækkes disse mangeartede behov i dag i stigendeomfang ved indkøbte færdigvarer og andreprodukter, både til husholdningen og til driften.Denne udvikling har i forbindelse med denstigende mekanisering bidraget til, at folkeholdeti landbruget har været stærkt dalende gen-42