Søgbar version

med skatteåret 1959/60 kommuneskat efter 3forskellige systemer. I hovedstadsområdet beregneskommuneskatten på grundlag af en rateskala.I købstæderne, visse omegnskommunerog større bymæssige kommuner beregnes kommuneskattenmed en for alle kommunens skatteyderefælles beskatningsprocent af indkomstenefter visse fradrag. I de øvrige sognekommunerudskrives kommuneskatten efter de tidligeregældende regler, medmindre sognerådetbeslutter at overgå til at beregne kommuneskattenmed beskatningsprocent.I de kommuner, hvor der anvendes rateskalaereller beskatningsprocent, skal der ved kommuneskattensberegning anvendes samme hustru-og børnefradrag, som er gældende vedstatsskattens beregning i de pågældende kommuner.Der indrømmes et personfradrag, hvisstørrelse er afhængigt af, om den pågældendeved statsskattens beregning anses som forsørger.De afgørelser, der i så henseende træffes afstatsskattemyndighederne lægges til grund vedkommuneskattens beregning. Den adgang, derefter de hidtil gældende regler var til at klagetil amtsråd og overligningskommissionen overden kommunale ligning i disse kommuner blevderfor ophævet ved loven af 9. marts 1959.Denne klageadgang er således indskrænket tilat gælde klage over ligningen i de kommuner,som ikke er overgået til det nye beregningssystem.Ved ligningen af kommuneskat af aktieselskaberm.v. og af brugsforeninger m.v. er dekommunale ligningsmyndigheder forpligtet tildirekte at følge statsskatteansættelsen, jfr. kommuneskattelovens§ 35, stk. 2, og § 36 a, stk. 4.Som følge af de ændringer der ved lov nr.66 af 9- marts 1959 blev gennemført i kommuneskattelovensbestemmelser om erhvervsskat ogsom følge af lov nr. 65 af 9. marts 1959 omerhvervsskattens afløsning i visse kommunerm.v., er der fra skatteåret 1959/60 at regne sketen delvis ophævelse af erhvervsskatten. Princippeti denne delvise ophævelse af erhvervsskattenhar været, at der for en lang række kommuneri de byområder, hvor erhvervsskattenhar haft særlig stor betydning, er sket en fuldstændigophævelse af den erhvervsskat, der betalesmellem de pågældende kommuner. I stedetfor etableredes en afløsningsordning, hvorvedomegnskommunerne i disse byområder skal betaleet årligt tilsvarsbeløb til centralkommuneni byområdet. Erhvervsskatten blev derimod bibeholdtuden for de nævnte byområder og mellemkommuner inden for og kommuner udenfor byområderne, dog således at de hidtil gældendegrænser for erhvervsindtægtens størrelseog den pågældende skatteyders samlede ansatteskattepligtige indkomst blev forhøjet væsentligt.For erhvervsskattens vedkommende er der ikkeden samme overensstemmelse mellem statsskatteansættelserneog erhvervsskatteansættelsernei kommunen. Loven har derfor ikke direktebundet skatteligningen til statsskatteansættelsen,men indskrænket sig til at foreskrive en vissamvirksomhed mellem de forskellige myndighederved at bestemme, at klager over størrelsenaf den erhvervsskattepligtige indtægt af erhvervsskatteudvalgetskal oversendes til landsskatteretten,jfr kommuneskattelovens § 25,stk. 4, hvorefter landsskatteretten skal underretteerhvervsskatteudvalget om sin afgørelse.Udvalget træffer herefter sin afgørelse på dettegrundlag. Den af en statslig myndighed trufneafgørelse bliver således også afgørende for erhvervsskatteansættelsen.Som det fremgår af den ovenfor givne redegørelsefølger kommuneskatteansættelsen og beregningeni stigende omfang de regler der gælderfor statsskatteansættelsen og beregningen,og ansættelserne kan påklages til de statsligeligningsmyndigheder. Området for de rentkommunale ligningsopgaver er i det store oghele begrænset til de tilfælde, hvor forhøjelseog nedsættelse af indkomsten efter »formue oglejlighed« skal bringes i anvendelse.Statsskatteligningen foretages af de kommunaleligningsmyndigheder i første instans i samvirkemed skatterådene under tilsyn af og underpåklage til de overordnede statslige myndigheder.Det arbejde, som de kommunale ligningsmyndighederforetager med hensyn tilstatsskatteansættelser er i modsætning til kommuneskatteansættelserne,der foretages til varetagelseaf kommunale formål, en arbejdsopgave,der af staten er henlagt til kommunerneuden sammenhæng med det kommunale styre,idet de midler, der søges tilvejebragt, er bestemttil at indgå i statskassen.Ved lov nr. 255 af 11. juni 1960 om beskatningaf aktieselskaber m. v. er der indført ændrederegler om ligningen af disse selskaber.Uden for København henlægges fra og medskatteåret 1962/63 ligningen til skatterådeneuden medvirken af de kommunale ligningsmyndigheder.Skatten udskrives som en enkelt skat,og provenuet deles mellem stat og kommune.23