AFSNIT IIIFORHOLDET MELLEM STATSLIGOG KOMMUNAL LIGNINGSADMINISTRATIONSkatteudskrivningsretten tilkommer ifølgelovgivningen dels staten, dels kommunerne. Degældende bestemmelser om statsskattens udskrivningfindes i lov nr. 149 af 10. april 1922.Loven er senest genoptrykt med de ved lov nr.102 af 31. marts 1933 foretagne ændringer.Den må imidlertid nu sammenholdes med enrække andre love, der indeholder regler om dendirekte personlige beskatning til staten, såledesnavnlig »ligningsloven«, senest lovbekendtgørelsenr. 326 af 15. december 1959 og »udskrivningsloven«,senest lov nr. 127 af 31.marts 1960, der supplerer bestemmelserne istatsskatteloven.Ved lov nr. 392 af 12. juli 1946 om selvangivelsenaf indkomst og formue og foranstaltningertil kontrol med selvangivelsen og straffenfor skattesvig m.v., således som denne erændret senest ved lov nr. 150 af 28. maj 1958,jfr. lovbekendtgørelse nr. 278 af 25. august1958, er der givet nye regler på disse punkter.Organisatoriske regler er givet i lov nr. 108af 31. marts 1938 om oprettelsen af en landsskatteretog om tilsynet med skatteligningenm.v. Denne lov er ændret ved lov nr. 311 af21. december 1955. Andre organisatoriske reglerer indeholdt i lov nr. 309 af 7. juni 1946om oprettelse af amtsskatteråd og amtsligningsinspektorater.De gældende bestemmelser om kommuneskatteudskrivningindeholdes i lov nr. 28 af 18.februar 1937 vedrørende personlig skat til kommunerne,jfr. nu lovbekendtgørelse nr. 67 af 9.marts 1959.I overensstemmelse med de respektive loveskal der foretages dels en ansættelse til statsskat,dels en ansættelse til kommuneskat. Pågrundlag af ansættelsen til statsskat udskrivesder dels en indkomstskat af personer, dødsboer,selskaber, dels en formueskat af personer ogdødsboer.På grundlag af ansættelsen til kommuneskatpålignes opholdskommuneskat, erhvervsskat,skat af erhvervsindtægt i særlige tilfælde ogskat af aktieselskaber og kooperative virksomheder.Grundlaget for ligningen af opholdskommuneskattener ifølge kommuneskattelovens § 8,stk. 1, den indkomstansættelse, der lægges tilgrund ved beregningen af skat til staten, såledesat kommuneskatteansættelsen for så vidter sekundær i forhold til statsskatteansættelsen.I de tilfælde, hvor en skatteyder ikke er ansattil indkomstskat til staten for vedkommendeskatteår, foretages der i medfør af kommuneskattelovens§ 8 stk. 2, en særlig ansættelse afden indkomst, der vil være at lægge til grundfor ligningen af skat til opholdskommunen.Denne ansættelse foretages af den kommunaleligningsmyndighed og sker efter de i statsskattelovgivningenindeholdte regler om opgørelseaf den indkomst, der lægges til grund for ansættelsetil statsskat. Ved lov nr. 285 af 14. december1957 om ændring af lov vedrørendepersonlig skat til kommunen indførtes den regel,at klage over en sådan indkomstansættelseskal ske efter de i statsskattelovgivningen indeholdteregler, det vil sige, at der også i tilfældesom de nævnte skal klages til vedkommendeskatteråd og til landsskatteretten i stedet forsom hidtil til overligningskommissionen eller -for sognekommunernes vedkommende — tilamtsrådet.Ved lov nr. 66 af 9. marts 1959 indførtesder nye beregningsregler for den kommunaleindkomstskat. Herefter udskrives der fra og22
med skatteåret 1959/60 kommuneskat efter 3forskellige systemer. I hovedstadsområdet beregneskommuneskatten på grundlag af en rateskala.I købstæderne, visse omegnskommunerog større bymæssige kommuner beregnes kommuneskattenmed en for alle kommunens skatteyderefælles beskatningsprocent af indkomstenefter visse fradrag. I de øvrige sognekommunerudskrives kommuneskatten efter de tidligeregældende regler, medmindre sognerådetbeslutter at overgå til at beregne kommuneskattenmed beskatningsprocent.I de kommuner, hvor der anvendes rateskalaereller beskatningsprocent, skal der ved kommuneskattensberegning anvendes samme hustru-og børnefradrag, som er gældende vedstatsskattens beregning i de pågældende kommuner.Der indrømmes et personfradrag, hvisstørrelse er afhængigt af, om den pågældendeved statsskattens beregning anses som forsørger.De afgørelser, der i så henseende træffes afstatsskattemyndighederne lægges til grund vedkommuneskattens beregning. Den adgang, derefter de hidtil gældende regler var til at klagetil amtsråd og overligningskommissionen overden kommunale ligning i disse kommuner blevderfor ophævet ved loven af 9. marts 1959.Denne klageadgang er således indskrænket tilat gælde klage over ligningen i de kommuner,som ikke er overgået til det nye beregningssystem.Ved ligningen af kommuneskat af aktieselskaberm.v. og af brugsforeninger m.v. er dekommunale ligningsmyndigheder forpligtet tildirekte at følge statsskatteansættelsen, jfr. kommuneskattelovens§ 35, stk. 2, og § 36 a, stk. 4.Som følge af de ændringer der ved lov nr.66 af 9- marts 1959 blev gennemført i kommuneskattelovensbestemmelser om erhvervsskat ogsom følge af lov nr. 65 af 9. marts 1959 omerhvervsskattens afløsning i visse kommunerm.v., er der fra skatteåret 1959/60 at regne sketen delvis ophævelse af erhvervsskatten. Princippeti denne delvise ophævelse af erhvervsskattenhar været, at der for en lang række kommuneri de byområder, hvor erhvervsskattenhar haft særlig stor betydning, er sket en fuldstændigophævelse af den erhvervsskat, der betalesmellem de pågældende kommuner. I stedetfor etableredes en afløsningsordning, hvorvedomegnskommunerne i disse byområder skal betaleet årligt tilsvarsbeløb til centralkommuneni byområdet. Erhvervsskatten blev derimod bibeholdtuden for de nævnte byområder og mellemkommuner inden for og kommuner udenfor byområderne, dog således at de hidtil gældendegrænser for erhvervsindtægtens størrelseog den pågældende skatteyders samlede ansatteskattepligtige indkomst blev forhøjet væsentligt.For erhvervsskattens vedkommende er der ikkeden samme overensstemmelse mellem statsskatteansættelserneog erhvervsskatteansættelsernei kommunen. Loven har derfor ikke direktebundet skatteligningen til statsskatteansættelsen,men indskrænket sig til at foreskrive en vissamvirksomhed mellem de forskellige myndighederved at bestemme, at klager over størrelsenaf den erhvervsskattepligtige indtægt af erhvervsskatteudvalgetskal oversendes til landsskatteretten,jfr kommuneskattelovens § 25,stk. 4, hvorefter landsskatteretten skal underretteerhvervsskatteudvalget om sin afgørelse.Udvalget træffer herefter sin afgørelse på dettegrundlag. Den af en statslig myndighed trufneafgørelse bliver således også afgørende for erhvervsskatteansættelsen.Som det fremgår af den ovenfor givne redegørelsefølger kommuneskatteansættelsen og beregningeni stigende omfang de regler der gælderfor statsskatteansættelsen og beregningen,og ansættelserne kan påklages til de statsligeligningsmyndigheder. Området for de rentkommunale ligningsopgaver er i det store oghele begrænset til de tilfælde, hvor forhøjelseog nedsættelse af indkomsten efter »formue oglejlighed« skal bringes i anvendelse.Statsskatteligningen foretages af de kommunaleligningsmyndigheder i første instans i samvirkemed skatterådene under tilsyn af og underpåklage til de overordnede statslige myndigheder.Det arbejde, som de kommunale ligningsmyndighederforetager med hensyn tilstatsskatteansættelser er i modsætning til kommuneskatteansættelserne,der foretages til varetagelseaf kommunale formål, en arbejdsopgave,der af staten er henlagt til kommunerneuden sammenhæng med det kommunale styre,idet de midler, der søges tilvejebragt, er bestemttil at indgå i statskassen.Ved lov nr. 255 af 11. juni 1960 om beskatningaf aktieselskaber m. v. er der indført ændrederegler om ligningen af disse selskaber.Uden for København henlægges fra og medskatteåret 1962/63 ligningen til skatterådeneuden medvirken af de kommunale ligningsmyndigheder.Skatten udskrives som en enkelt skat,og provenuet deles mellem stat og kommune.23
- Page 1 and 2: BETÆNKNINGVEDRØRENDEORGANISATIONE
- Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE.SideKommissoriu
- Page 5: KOMMISSORIUM OG INDLEDENDE BEMÆRKN
- Page 8 and 9: AFSNIT IDEN PERSONLIGESKATS UDVIKLI
- Page 10 and 11: AFSNIT IILIGNINGSADMINISTRATIONENS
- Page 12 and 13: Imidlertid fandt kongen under hensy
- Page 14: kommunens andre udgifter. Ligningen
- Page 17 and 18: antages at have det bedste kendskab
- Page 19 and 20: Dette landsoverskatteråd skulle fu
- Page 21: klageinstans for skatterådene fung
- Page 25 and 26: sen af selve mandtallet og ved fore
- Page 27 and 28: muner. Dels kommunernes vækst, del
- Page 29 and 30: af regnskabsbøger. I de mindre kom
- Page 31 and 32: søg på skatteunddragelser, som de
- Page 33 and 34: medhjælp i begrænset omfang, sål
- Page 35 and 36: Skemaerne blev udsendt til 65 forsk
- Page 37 and 38: og beslutninger af vigtigere karakt
- Page 39 and 40: tiv ligning indenfor amtsskattekred
- Page 41 and 42: gernes indbyrdes kendskab spiller e
- Page 43 and 44: nem mange år, og ændrede driftsfo
- Page 45 and 46: Skatter og afgifter til stat og kom
- Page 47 and 48: Tabel 4.De gennemsnitlige samlede p
- Page 49 and 50: Figur 4.Indkomstansættelserne i ti
- Page 51 and 52: Figur 6.Antal selskaber og forening
- Page 53 and 54: pligtige tillige skal give sådanne
- Page 55 and 56: sagførere og andre, der modtager m
- Page 57 and 58: ug, idet man her som ved den almind
- Page 59 and 60: i købstæderne at opretholde de nu
- Page 61 and 62: ledes, at den funktionsdeling melle
- Page 63 and 64: for, at en regnskabskritisk unders
- Page 65 and 66: mindelighed må forudsættes at hav
- Page 67 and 68: varetage alle administrative og ska
- Page 69 and 70: der, og den må i et vist omfang be
- Page 71 and 72: 5400 kr. årligt, skatterådsmedlem
- Page 73 and 74:
Man har herefter beregnet lønomkos
- Page 75 and 76:
Tabel II.Skøn over de årlige løn
- Page 77 and 78:
Tabel IV.Skøn over de årlige løn
- Page 79 and 80:
ønske om decentralisering, som udv
- Page 81 and 82:
munerne samtidig fjerner en værdif
- Page 83 and 84:
Det foreliggende forslag bygger på
- Page 85 and 86:
De til de foreslåede skattekredse
- Page 87 and 88:
Folketal 1955Gudum 171Gørlev - Bak
- Page 89 and 90:
Folketal 1955Særslev 1.473Udby 587
- Page 91 and 92:
Folketal 1955Fjellerup - Glesborg 1
- Page 93 and 94:
Folketal 1955Sahl-Gullev 1.006Sjør
- Page 95:
Folketal 1955Nørre Løgum 1.745Ran