Søgbar version

for, at en regnskabskritisk undersøgelse kanføre til de tilsigtede resultater. Man kan ikkepåregne, at de skattepligtige og disses repræsentanterdirekte skal medvirke til at afsløre begåedeurigtigheder. Er de af alvorligere karakter,må man tværtimod regne med, at skatteyderenlængst muligt vil søge at dække over dem.Skattelovgivningen og kendskabet til de tildenne knyttede administrative forskrifter ogrets- og domstolsafgørelser er blevet et indvikletspecialfelt, som kun vil kunne beherskes afet personale med en indgående særlig uddannelse,og udviklingen i erhvervslivet har medført,at ligningsmyndighederne i videre og videreudstrækning bliver stillet overfor vanskeligeretlige spørgsmål ved bedømmelsen af dedispositioner, som de skattepligtige har foretagetaf relevans for opgørelsen af den skattepligtigeindkomst og formue.I afsnit V har udvalget redegjort for, hvorledestyngdepunktet i ligningsarbejdet er forskudtfra ligningsmyndighedernes skønsmæssigebedømmelse af skatteevnen til en systematiskefterprøvelse af den skattepligtiges selvangivelseog regnskaber på grundlag af kontroloplysninger.Lokalkendskab og kendskab tilden enkelte skatteyder har dermed mistet sindominerende betydning, men vil dog stadigvære uundværlige for ligningen.Der vil stadig forekomme tilfælde, hvor derskal foretages skønsmæssige ansættelser pågrundlag af kendskab til indtjeningsevne ogprivatforbrug, men også i mange andre tilfældeer det af den største vigtighed, at deskattelignende myndigheder omfatter personerfra det praktiske erhvervsliv med kendskabtil de vigtigste former for økonomisk virksomhedi det pågældende område. Lovgivningenforudsætter, at de skattelignende myndighederpå egen hånd skal kunne vurdere de økonomisketransaktioner og forhold, som foreliggertil bedømmelse i ligningsmaterialet. Man harikke i ligningsproceduren som i civilprocessenadgang til særlige, sagkyndige syns- og skønsmænd,og udvalget mener heller ikke, at det vilvære nogen fordel at få en sådan adgang.Som arbejdsopgaverne former sig for ligningsmyndighedernei dag, må en funktionsdelingeller med andre ord en opdeling af ligningsorganisationeni et administrativt organ ogen rådsinstitution anses for en bydende nødvendighed.Der er til skatteligningen knyttet så store interesserfor den enkelte skatteyder og for detoffentlige, at det efter udvalgets opfattelse ernødvendigt, at de personer, der skal foreståledelsen af den lokale ligningsadministration,har en praktisk og teoretisk uddannelse på højdemed den, der forudsættes for at beklædeoverordnede stillinger i statens centrale skatteadministration.Lederen af den lokale ligningsadministrationmå til sin disposition have et personale, derikke blot er tilstrækkelig stort, men også har enuddannelse, der gør det egnet til at foretage enforsvarlig skatteteknisk og regnskabsmæssig bearbejdelseaf ligningsmaterialet.Arbejdsopgaverne er som ovenfor nævnt megetforskellige. De spænder fra sortering aflønlister til kritisk revision af regnskabsbøger.På længere sigt vil det efter udvalgets opfattelsevære nødvendigt, at der indenfor rammerneaf organisationen uddannes et fast personale,der gennem den varige tilknytning til organisationenkan erhverve den tilstrækkelige erfaringog indsigt til at løse disse opgaver.I en sådan administration må det forudsættes,at arbejdet indrettes på at beskæftige deansatte jævnt året rundt.Da udviklingen har medført, at hovedgrundlagetfor skatteligningen er blevet de skattepligtigesselvangivelser, må ligningsarbejdet tagesit udgangspunkt i disse.Selvangivelsesmaterialets tilvejebringelse ernært knyttet til folkeregistrene. Udskrivningenaf selvangivelserne og udfærdigelse af de fornødnemandtalslister vil for fremtiden ske tildels ad mekanisk vej.I henhold til statsskatteloven forfalder statsskatternetil betaling den 1. juli, men der er doggivet en række kommuner tilladelse til at omlæggeopkrævningen med en tidligere forfaldsdagfor statsskatterne. De kommunale skatterforfalder i de fleste af landets kommuner allerededen 1. april. Det vil derfor være naturligt,at man umiddelbart efter selvangivelsernes indgivelseforetager en grov gennemgang af samtligeselvangivelser, retter åbenbare fejl, såsomregnefejl og urigtige fradrag og søger opklaretuoverensstemmelser med generelle kontrollovsoplysninger,ligesom man udvælger de selvangivelser,hvor der måtte være grundlag for ennærmere og mere tidkrævende undersøgelse.Ved en sådan tilrettelæggelse af arbejdet opnårman, at den del af rettelserne, som berører flertalletaf skatteyderne, bliver foretaget, indenskatternes beregning, og man slipper derved foret stort antal bogholderimæssige berigtigelser.63