bladet

Figur 7: Den optiske tykkelse af skyer over Nord-Vest Europa beregnet ud fra Meteosat satellit-billeder fra d. 23/7-2010 kl.15 UTC. De blå områder er der, hvor der er skyfrit. Eller er de optiske tykkelser (t) af skyerne i det synlige spektral-områdeangivet ved farverne i skalaen på højre side. De hvide farver angiver optiske tykkelser på over 250.øger den optiske tykkelse af skyerne.Der er ingen tvivl om, at mani nogle tilfælde kan påvirke skyerv.h.a. aerosoler. Et eksempel påen sky, der er påvirkelig overforsky-kondensationskerner ses ifigur 6. Det underafkølede vand(T < 0°C) i skyen er i en ustabiltermodynamisk tilstand og fryserderfor med det samme, det kommeri kontakt med en aerosolfra flyets udstødning. I andretilfælde vil ekstra aerosoler doghverken gøre fra eller til i forholdtil skyernes optiske tykkelser. Derer meget vi endnu ikke forstårom dette emne, og der er derformeget forskning, der er målrettetaerosolers effekt på skyer.Lokalt er skyer det, der påvirkerstrålingsforceringen af bådekortbølget og langbølget strålingmest. Således kan et tykt skylagpå en sommerdag dæmpe denkortbølgede strålingsforcering100 gange så kraftigt, som en fordoblingaf CO2 vil øge den langbølgedestrålingsforcering. Dettefaktum misfortolkes ind i mellemtil at påstå, at CO2 ikke har nogenbetydelig effekt for klimaeti sammenligning med skyerne.Det er ikke korrekt af to årsager.For det første er CO2 jævnt fordelti atmosfæren. Derved dækkerstrålingsforceringen fra CO2 – imodsætning til skyerne – helejordkloden på alle tidspunkter.For det andet har skyer mangemodsatrettede effekter afhængigtaf årstiden, tidspunktet pådagen og skyenes omgivelser. IDanmark bliver det koldere, nårdet er skyet på en sommerdag,men varmere når det er skyetpå en vinterdag eller om natten.Den gennemsnitlige globale strålingsforceringaf skyer er derforbetydeligt lavere end den lokaleforcering kan være. Interesseredekan læse deltaljer om den globalestrålingsforcering af skyer i enartikel af L’Ecuyer m. fl. fra 2008om resultaterne fra CloudSatsatellitten(se referencerne).At skyerne virker som etdobbelt-ægget sværd m.h.t. tilafkøling og opvarmning er ogsåværd at tænke på, når det gælderde såkaldte “geo-engineering”-projekter, hvori det påstås atskyer kan dannes/ændres kunstigtfor at køle Jorden ned. Laveskyer over Nord-Atlanten vil påen sommerdag virke afkølende,side 12 • Vejret, 129, november 2011