Det historiske hjørneNyt lys over gammelt vejrAf Leif RasmussenMan bliver klog på vejret ved afat kigge på vejrkort. Allerbedster det selv at plotte vejrobservationernepå kortet og bageftergøre sammenhængene tydeligeved at analysere resultatet medblyanten i den ene hånd og viskelædereti den anden.En af de første til at udøve denpraksis på systematisk vis varNiels Henrik Cordulus Hoffmeyer,som allerede, før han i 1872fik til opgave at bestyre det nyoprettedeMeteorologisk Instituti København, var levende interessereti vejret. Det stod på dettidspunkt klart, ”at retningen fravest mod øst var en grundlovfor vejrets bevægelse”. Med denviden tog Hoffmeyer initiativettil indsamling af vejrobservationerfra hele det nordatlantiskeområde og på grundlag herafat fremstille daglige isobarkort.Fremstillingen forudsatte datafra skibenes logbøger, som kommed posten, og produktionen afdet enkelte kort skete derfor medmange måneders forsinkelse oghavde således ”kun” forskningsmæssiginteresse.At Hoffmeyer selv fik et be-Figur 1. Verdens første globale vejrkort fra den 1. januar 1871 00UTC. Trykket er anført i Pascal. Danmark (øverst tilvenstre) havde under indflydelse af et højtryk over østlige Østersø vind fra sydøst. Yderligere data kan findes på denanførte hjemmeside.side 38 • Vejret, 129, november 2011
Figur 2. To rekorder belyst af ’moderne vejrkort’ fra 1907. Øverst: Den 23. januarmåltes i Skagen det højeste lufttryk, der er registreret i Danmark: 1062,5 hPa.Nederst: En lille måned senere, den 20. februar, fulgte så det laveste, registreredelufttryk, 943,9 hPa, også i Skagen. Trykfaldet svarer til det, man vil opleve ved atbevæge sig op til ca. 950 meters højde. På de let udjævnede kort er de hvide linierisobarer og de farvede felter den estimerede højde i dekameter af 500 hPa-fladen.tydeligt udbytte af aktivitetenbekræftede han i et foredrag i1877 (gengivet i Geografisk Tidsskrift’sførste bind), hvor han påfremragende vis redegjorde foren ”føhnperiode” i Vestgrønland,der strakte sig fra den 25.november til den 3. december1875. Hans efterfølger på postensom bestyrer, Adam Paulsen,gik i 1887 i en artikel i sammetidsskrift’s bind 9 kraftigt i rettemed den måde, hvorpå ”Kapt.Hoffmeyer har … ment at kunneforklare den høje Temperatursom fremkommen ved Vinde,der oprindelig stamme fra Atlanterhavetøst for Grønland”,en forklaring, som iflg. Paulsensargumentation simpelthen var”en fysisk Umulighed”. HvadPaulsen bl.a. overså, var nok,at Hoffmeyer beskrev en vejrsituationpå stor skala af længerevarighed (i dag ville vi tale om en’højtryksføhn’), mens Paulsenisær tog udgangspunkt i de kortvarigeforløb, han havde oplevetunder sit ophold i Godthaab/Nuuk i 1882-83 (som man analogtkunne kalde ’lavtryksføhn’).Hoffmeyer-kortene (i internationalterminologi blot ”H-kortene”)blev i første omgang udarbejdetgennem seks år. Datoenfor det første, 1.9.1869, opfattessom skelsættende i meteorologienshistorie. Ulykkeligvis dødeinitiativtageren ”midt i sin AldersBlomst og sin Krafts usvækkedeFylde” i 1884, kun 47 år gammel,men hans pionerindsats blevsenere genoptaget af DeutscheSeewarte i Hamburg i foreningmed det danske MeteorologiskeInstitut for endelig at strande kortfør Første Verdenskrigs udbrud.Efter dette blev den omsiggribendetelegrafiske udvekslingaf vejrdata, og langt senereindførelsen af elektronisk databehandling,nye milepæle imeteorologien. Forbedret observationsteknik,udvikling af numeriskemodeller til beskrivelseaf atmosfærens opførsel og etstadigt voksende kendskab tildens ”virkemåde” satte meteorologernei stand til fra et givettidspunkt at skue såvel fremadsom tilbage i vejrforløbet, somVejret, 129, november 2011 • side 39