bladet

Vindyrkning i SkandinavienAf Tim Petersson, DMIMange mennesker forbindernok vin med et betydeligt varmereklima end det skandinaviske.Tankerne går til Middelhavet,Californien, Sydamerikaeller Australien, men faktisk ervinplanten meget mere hårdførend man skulle tro. I det sydligeTyskland har man for eksempeldyrket vin uafbrudt siden romertiden,og for nogle hundrede årsiden var der vinmarker også i denordlige dele af landet. Romernebragte formentlig også vindyrkningenmed sig til England, mender synes den at være forsvundetunder de turbulente århundreder,som fulgte efter Romerrigets faldi 400-tallet e.kr. Normannernemenes at have genindført vindyrkningi 1000-tallet, og i middelalderensynes vindyrkning athave været almindelig, i hvertfald i det sydlige England, ogman eksporterede til og med vintil Frankrig i 1100- og 1200-tallet.Klimaet i Nordeuropa var pådette tidspunkt nok lidt varmereend, hvad vi i dag kalder "normalt",dvs. gennemsnittet forperioden 1960-1990, men detvar nok ikke varmere, end det vihar oplevet gennem de seneste10-20 år. De fleste klimaforskereer desuden enige om, at de sidsteårtiers temperaturstigninger en del af en igangværendeklimaændring, som vil fortsættei årtier, selv om vi er i standtil drastisk at reducere vores udledningaf drivhusgasser i dennærmeste fremtid, på grund afden træghed, som findes i klimasystemet.Hvad betyder detfor vindyrkningens fremtid, ogvil vi være i stand til at dyrke vini Skandinavien?Vinplanten og densslægtningeNæsten al vin der produceresi dag, laves på frugten af Vitisvinifera, dvs. den europæiskevinplante, der findes i hundredvisaf forskellige kulturvarianter,fx Chardonnay, Cabernet Sauvignonog Merlot, for at nævnenogle af de mest kendte. Der ermange andre arter inden for Vitisslægten,men ingen der egner siglige så godt til at lave vin på. Trearter, som alligevel har en vis interessefor vinavlere er Vitis ripariaog V. labrusca fra det østligeNordamerika og Vitis amurensisfra det nordøstlige Asien. Dissesorter giver også spiselige druer,som også kan gæres til vin, mensmagen opfattes af de fleste ikkesom særligt behagelig. De hardog nogle meget eftertragtedeegenskaber som fx resistens overfor visse typer af sygdomme,som V. vinifera ikke tåler, og enstørre modstandsevne over forfrost. Et par af sorterne har desudenbær, der modner hurtigere,og er derfor bedre egnet til koldeklimaer med kortere somre. Forat kunne drage nytte af disseegenskaber har man i lang tid(siden slutningen af 1800-tallet)eksperimenteret med krydsningermellem vinifera-sorter og eneller flere af de andre sorter. Måletvar at producere en sort, der ersygdomsresistent, kuldebestandigog som modnes tidligt, ogsom desuden giver en vin, somsmager lige så godt, som hvis denvar lavet på nogle af de bedstevinifera-druer. Helt så langt erman ikke nået, men forskelligevarianter af disse såkaldte "hybrider"dyrkes nu rundt om iverden, især i områder hvor klimaetikke er optimalt til vinavl,som Canada, de Britiske øer ogSkandinavien. Det overvejendeflertal af al vin, der produceresi verden, er lavet på nogle afde gamle klassiske "europæiske"druesorter, og selv blandt disserene vinifera-sorter, findes dernogle enkelte der modner tidligtog kan dyrkes i et relativtkøligt klima, som i England ellerDanmark. Men de er ret modtageligeover for sygdomme sommeldug og skimmel, der let rammervinplanten i et klima somdet nordiske, hvor somrene ofteer solfattige og regnfulde.Klimaets betydningSom nævnt tidligere, har man imeget lang tid dyrket vin i fx detsydlige og centrale Tyskland, etområde som på grund af sit kontinentaleklima har lige så koldevintre som Danmark og Sydsverige,dvs. januar-middeltemperatureromkring 0 grader. Flere afside 14 • Vejret, 129, november 2011