Børn, fedt og hjerte-kar-sygdomme - og Ernæringsrådet

4: Aterosklerotiske læsioner hos børn
Tidlige undersøgelser har påvist vaskulær dysfunktion bl.a. hos børn
med familiær hyperkolesterolæmi (66). Hos børn (ned til 9 år) med
normalt kolesterolniveau er det påvist, at den arterielle eftergivelighed
bliver mindre, jo højere niveauet af total kolesterol, LDL-kolesterol og
apo-B er, mens der ikke er relation til HDL-kolesterol eller triglycerider
(70). Derimod fandtes ingen korrelation mellem endotelfunktionen
(målt som flow-medieret dilatation af arteria brachialis) og total-
eller LDL-kolesterol, men derimod en negativ korrelation mellem
dilatationsgraden og HDL niveauet (71). Disse observationer tyder
på, at kolesterolniveauet kan være af væsentlig betydning for de tidligste
faser af den aterosklerotiske proces, og at denne påvirkning starter
i barnealderen. Tilsvarende er der for nylig rapporteret, at voksne, der
som børn blev ammet længe, havde nedsat eftergivelighed af arteria
brachialis sammenlignet med en kontrolgruppe (72). Selvom dette
naturligvis må give anledning til nærmere vurdering, må observationen
indtil videre tages med stort forbehold. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt,
at der er fundet association mellem prænatale forhold
(lav fødselsvægt) og endotel dysfunktion såvel i nyfødthedsperioden
(73), som i første dekade (71) og i ung voksenalder (74, 75) i overensstemmelse
med Barkers observationer om, at en lav fødselsvægt er
associeret til en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme senere i livet
(76).
Der foreligger ingen undersøgelser, der belyser sammenhængen hos
børn mellem kostvaner (inklusive fedtindtag eller lipidstatus) og kar-
eller endotelfunktionen, mens det hos voksne er dokumenteret, at fedtrige
måltider forbigående påvirker endotel funktionen (77).
Det er ikke muligt at undersøge, om der er en sammenhæng mellem de
tidlige histopatologiske og de funktionelle markører i arteria brachialis,
flow medieret dilatation og eftergivelighed. Desuden findes der ingen
longitudinelle undersøgelser, som viser, at personer med endoteldysfunktion/karstivhed
udvikler avancerede læsioner. Værdien af disse
observationer som „surrogatmarkører“ for tidlig karskade er derfor
ukendt. Det må imidlertid antages, at der er sammenhæng mellem
endoteldysfunktion/karstivhed i superficielle kar og senere optræden af
klinisk aterosklerose, eftersom endoteldysfunktion/karstivhed er associeret
til traditionelle risikofaktorer for aterosklerose (78). Ligeledes må
det antages, at aterosklerotiske risikofaktorer allerede i spædbarnsalderen
kan give anledning til karvægspåvirkninger, som ved fortsat negativ
påvirkning ultimativt kan lede til klinisk aterosklerotisk sygdom. Da
35