Børn, fedt og hjerte-kar-sygdomme - og Ernæringsrådet

More documents

Recommendations

Info

5: Betydningen af fedtindtaget hos 0-3 årige børn for risikofaktorer for åreforkalkning Programmering Mange studier har vist, at påvirkning tidligt i livet kan have betydning for udviklingen af sygdomme senere i livet. Barker har siden slutningen af 1980’erne publiceret en række studier, der har vist stærk sammenhæng mellem fødselsvægt og senere risiko for hjerte-kar-sygdom (83, 84). Programmering er defineret som den proces, hvorved en stimulus på et kritisk tidspunkt i udviklingen resulterer i en permanent eller langvarig ændring i kroppens struktur eller funktion (85). Stimuli kan f.eks. være ernæring, hormoner, teratogene stoffer, medicin, synsindtryk og antistoffer (86). Der har primært været fokuseret på mulige intrauterine påvirkninger, men vækst og dermed ernæring i første leveår kan muligvis også have betydning. En lav vægt ved etårsalderen er således fundet at øge risikoen for hjerte-kar-sygdom senere i livet uafhængigt af fødselsvægten (76, 87). Nogle forfattere har været kritiske over for programmeringshypotesen og har anført, at betydningen af programmering for f.eks. hjerte-kar-sygdomme er beskeden (88, 89). 5.1 Kostvaner Da kostvaner har afgørende betydning for flere risikofaktorer (f.eks. fedme og blodlipider), er det relevant at forstå, hvordan de etableres og i hvilken udstrækning, der er sammenhæng mellem kostvaner i de første leveår og senere i livet. Hoffmans et al. (90)undersøgte tracking med hensyn til fødevaregrupper hos 4, 16 og 28 måneder gamle børn. Indtaget af grøntsager, frugt, kartofler og slik ved 4-månedersalderen var positivt associeret med indtaget af samme ved 16 måneders alderen. For brød, kornprodukter, mælk og mælkeprodukter samt slik var der en positiv association mellem indtaget ved 16 og 28-månedersalderen. Det var dog kun omkring 20% af variationen i indtaget, der kunne forklares ud fra indtaget ved foregående kostundersøgelse. Nicklas et al. (91) fandt, at indtaget af total fedt, mættet fedt, polyumættet fedt og kolesterol ved fireårsalderen var positivt korreleret til indtaget ved toårsalderen. Singer et al. (92) fandt sammenhæng mellem indtaget af både total og mættet fedt ved tre-fireårsalderen og syv-otteårsalderen. I de to sidstnævnte studier var forklaringsgraden omkring 50%. Hos børn er graden af tracking af kosten ikke overraskende stærkere, jo kortere tid den er målt over (93). Dermed vil tracking af kostindtag fra barndom til voksenlivet forventes at være svagere, end hvad ovennævnte studier har fundet, men det er ikke undersøgt. Da børn er afhængige af, hvilken kost forældrene serverer, er tracking af kostindta- 39
Børn, fedt og hjerte-kar-sygdomme 40 get i høj grad forklaret af, at familiens kostvaner tracker. Ovenstående studier skelner derfor ikke mellem forældrenes kostvaner og børnenes egne præferencer. Dette blev der taget højde for i en opfølgningsundersøgelse af „STRIP-studiet“ (s. 45). Da børnene var 5-6 år, blev det undersøgt, hvilke fødevarer de valgte fra en morgenmadsbuffet, og børn, som havde fået en fedtfattig kost, valgte i højere grad end børn fra kontrolgruppen skummetmælk, frugt og grønt (94). Tilsvarende fandt Fisher et al. (95) hos 3 til 5 årige børn, at et højt habituelt fedtindtag betød, at børnene selv valgte en fedtrig kost. Børn med et højt BMI og børn, hvis forældre havde et højt BMI, valgte også en fedtrig kost. Derimod har undersøgelser af 3 til 6-årige børn, der fik fri adgang til snack, vist at jo mere begrænset deres indtag heraf var i det daglige, jo mere spiste de (96, 97). Tilsvarende fandtes, at jo mere kontrol mødre udøvede over 3-5 årige børns kostindtag, jo mindre var børnene i stand til at kompensere for energiindholdet i en læskedrik ved et efterfølgende ad libitum måltid (98). Desuden fandt man i en undersøgelse af piger, at de havde dårligere samvittighed over, hvor meget usund mad de havde spist ad libitum, hvis de normalt oplevede restriktioner af disse fødevarer. Derimod var der ingen sammenhæng mellem den dårlige samvittighed og mængden af snack, som børnene reelt havde spist (96). Børns kostvaner er således påvirket af mange faktorer, blandt andet familiens kost, egne præferencer og psykologiske forhold. 5.2 Lipidprofilen Normalværdier for lipidprofilen hos børn S-kolesterolværdierne ændrer sig markant med alderen. Figur 5.1, der er sammensat af data fra en række amerikanske undersøgelser, viser de karakteristiske ændringer (49). Total-, LDL- og HDL-kolesterol stiger meget i de første leveuger og ligger derefter nogenlunde konstant indtil sidst i puberteten. Efter et kortvarigt fald stiger total- og LDL-kolesterol jævnt, mens HDL-kolesterol forbliver uændret. Det er bemærkelsesværdigt, at både total- og LDL-kolesterol er højere hos piger end drenge, hvorimod det hos voksne er mænd, der har de højeste værdier. Efter menopausen har kvinder de højeste værdier, hvilket til dels kan forklares af ændringer i kønshormoner (49). Der findes ikke nyere studier af kolesterolværdierne hos danske børn, men i en artikel fra 1993 er der angivet værdier, der ligger lidt over de på figur 5.1 viste (99).
Page 1 and 2: Børn, fedt og hjerte-kar-sygdomme
Page 39: Børn, fedt og hjerte-kar-sygdomme
Page 63 and 64: 62 Ordliste Adipocyt: Fedtcelle Ang

Børn, fedt og hjerte-kar-sygdomme - og Ernæringsrådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?