Børn, fedt og hjerte-kar-sygdomme - og Ernæringsrådet

More documents

Recommendations

Info

5: Betydningen af fedtindtaget hos 0-3 årige børn for risikofaktorer for åreforkalkning � Ammede børn har højere S-kolesterol end ikke-ammede børn. � Det er intet bevis for, at amning har betydning for risikoen for hjerte-kar-sygdomme senere i livet. � Fedtindtaget i overgangskosten påvirker S-kolesterol, men betydningen af det totale fedtindtag, fedtkvaliteten og kolesterolindtaget kan ikke adskilles. � Der er hos mindre børn ikke fundet sammenhæng mellem fedtindtag og fedme. � Det er uvist, om fedtindtaget i de første leveår påvirker risikofaktorer som blodtryk og insulinresistens. For voksne kendes en lang række risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme. Det drejer sig bl.a. om køn, alder, rygning, fysisk aktivitet, lipidprofil, diabetes, blodtryk, fedme og hjerte-kar-sygdom i familien (80, 81). Børn udvikler ikke åreforkalkning, medmindre de har genetiske defekter i lipidmetabolismen, og der er ikke påvist sammenhænge mellem risikofaktorer kendt fra voksenalderen og fedtstriber hos raske børn (Kapitel 4). Desuden er det dårligt undersøgt, om de samme faktorer tidligt i livet påvirker udviklingen af åreforkalkning senere i livet. Det kræver langvarige og ressourcetunge follow-up-studier at undersøge dette i detaljer. Ofte er det kun muligt at vurdere potentielle sammenhænge gennem kortere studier og indirekte slutninger. 37
Børn, fedt og hjerte-kar-sygdomme 38 Dette kapitel vil gennemgå evidensen for, at den eksponering, der finder sted gennem fedtindtaget de 3 første leveår, har betydning for de fra voksenalderen kendte risikofaktorer for åreforkalkning. Risikofaktorerne, der gennemgås, er lipidprofil, fedme og blodtryk. Desuden diskuteres det, om fedtindtaget tidligt i livet har betydning for udvikling af kostvaner. Langt den største del af litteraturen omhandler fedtindtagets betydning for lipidprofilen, mens det er meget begrænset, hvad der vides om det tidlige fedtindtags betydning for de andre risikofaktorer. Såfremt fedtindtaget tidligt i livet påvirker en risikofaktor, kan det tænkes at have betydning for udviklingen af åreforkalkning på tre forskellige måder: 1) Risikofaktoren fremmer den aterosklerotiske proces allerede tidligt i livet; 2) Risikofaktoren „tracker“ således, at et højt niveau tidligt i livet er associeret til et højt niveau senere i livet; 3) Risikofaktoren „programmerer“. Begreberne tracking og programmering beskrives i nedenstående afsnit. Tracking Tracking beskriver, hvorvidt et individ i en population ved gentagne målinger fastholder sin rangorden i forhold til resten af gruppen (82). Det vil f.eks sige, i hvilken udstrækning en person med relativt højt kolesteroltal eller BMI også ved senere målinger ligger højt i forhold til den gruppe, som personen sammenlignes med. Der findes ikke et accepteret dansk ord for fænomenet, selvom „sporing“ har været foreslået. Tracking er udelukkende en matematisk beskrivelse. Analyser af årsager til tracking af risikofaktorer er kompleks, fordi risikofaktorerne er indbyrdes afhængige. Fedme, S-kolesterol og blodtryk kan f.eks. tænkes at tracke, fordi kostvanerne tracker. Årsagen kan også være genetisk, da der for de fleste risikofaktorer formentlig er en genetisk komponent oven i den livsstilsrelaterede. I nedenstående gennemgang er der for hver risikofaktor en kort gennemgang af, om den tracker. De fleste af studierne har fokuseret på tracking af risikofaktorer over relativt kort tid, mens tracking fra tidlig barndom til voksenlivet, bortset fra fedme, sjældent er undersøgt. Trackingen er oftest udtrykt som en korrelationskoefficient, hvor en positiv koefficient betyder, at en høj eller lav værdi tidligt i livet er associeret til en høj eller lav værdi senere i livet.
Page 1 and 2: Børn, fedt og hjerte-kar-sygdomme
Page 37: Børn, fedt og hjerte-kar-sygdomme
Page 63 and 64: 62 Ordliste Adipocyt: Fedtcelle Ang

Børn, fedt og hjerte-kar-sygdomme - og Ernæringsrådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?